Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Filmen er et mesterværk fordi sensualitetens betydning for dannelsen gang på gang slår benene væk under en. Ikke på grund af handlingen, for nå ja den er på sin vis triviel; men i det trivielle udfoldes pludseligt sensualiteten for fuld udblæsning. At det lykkes instruktøren Abdellate Kechice i så overbevisende grad at få sensualiteten til at fremtræde så overbevisende skyldes ikke mindst, at skuespillerne Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux gestalter rollerne Adéle og Emma helt igennem overbevisende. Og også fotografen Sofian El Fani må fremhæves; det er sjældent at nærbilledet har talt så varmt og smerteligt til tilskuerne som her.
Adéle går i gymnasiets afgangsklasse og forestiller sig, at hun derefter skal uddannes til lærer for børn i de yngste klasser. Hun indleder et forhold til en fyr, vel nærmest fordi han er interesseret i hende, og fordi veninderne fortæller, at han er flot. Hun bliver ikke glad af det og gør det forbi. På gaden ser hun en ung kvinde med blåt hår – og kvinden ser også Adéle. Senere da hun er i byen med sin bøsseven, ser hun kvinden igen og følger efter hende ind på en bar for lesbiske. Og så går det slag i slag – indtil forholdet til Emma, som kvinden hedder går i stykker, som det nu gør.
Som før nævnt og som man kan høre er historien banal, ja triviel. Men det er alt det liv der er på spil undervejs til gengæld ikke. Instruktøren har, som så mange ikke mindst franske instruktører har det, et lykkeligt blik for dannelsen på godt og ondt. På den ene side en venindegruppe og et par forældre der intet godt har at sige om homoseksuelle; førstnævnte reagerer voldsomt da det går op for dem, at Adéle er sammen med kvinden med det blå hår - forældrene får aldrig noget at vide. På den anden side møder Adéle kunsten i form af billedkunst, litteratur og musik – og mad og vin! Måske får hun ikke meget ud af mødet med Emmas billedkunst, men hun får meget ud af de klassiske romaner, hun læser i gymnasiet. Her finder hun ord for den ikke mindst seksuelle udvikling, hun står midt i. Det er trist, at man som dansker sidder og venter på at der ironiseres over den såkaldte finkulturs væsentlighed for dannelsen (og dannelse nævner vi stort set ikke mere) – det sker ikke. Men Kechice er ikke bleg for at vise, at ikke al kunst taler til Adéle – men noget gør! Og minsandten om ikke også filosoffen Sartre tages op i mødet mellem de to.
Men den væsentligste dannelse sker i Adéles sensuelle møde med den blåhårede Emma. Det understreges ikke mindst i de lange og grænseoverskridende sexscener, der vel sætter nye standarder for, hvad der kan forlanges af skuespillere. Grænseoverskridende eller ej ser vi på og overbevises om sensualitetens værdi for et menneskeliv.
Alt i alt lykkes det for instruktøren at gennemspille en ung kvindes dannelseshistorie, så den bliver særdeles levende. Det sker ikke ved bemærkelsesværdige plots eller gedigen spændingsopbygning, men fordi instruktør, skuespillere og fotograf lader os komme tæt på sensualiteten.
Filmens titel fortæller os, at dette er kapitel 1 og 2 i Adéles liv. Altså kun de to første dele. Da vi siger farvel til Adéle, er hun måske på vej ud på en rejse. Man får lyst til at tage med …
Der er intet ekstramateriale på dvd-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
