Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I en nær fremtid bliver jorden ramt af en underlig spænding fra rummet, som nu truer alt menneskeliv. Astronauten Roy McBride er søn af den legendariske astronaut H. Clifford McBride, som 30 år tidligere forsvandt på en ekspedition til det yderste af solsystemet, der skulle bevise eksistensen af liv i rummet. Pludselig sendes Roy på en tophemmelig rummission til Neptun for at finde frem til sandheden om sin far, da SpaceCom (U.S. Space Command) har mistanke om han stadig lever og måske endda er skyld i de underlige spændinger, der har ramt jorden.
Brad Pitt behøver nok ikke den store introduktion. Den 56-årige skuespiller har været aktiv siden sine sene 20’ere og har siden medvirket i et væld af film indenfor for forskellige genrer. Komedie i Burn After Reading (2008), spionfilm i Spy Game, gyser i Seven (1995), krigsfilm i Fury (2014), zombiefilm i World War Z (2013), western i The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford (2007), animationsfilm i Megamind (2010) og science fiction film i 12 Monkeys (1995). Nu er Pitt tilbage i ny sci-fi film og i rolle som er en af hans mere krævende skuespillerpræstationer.
Ved første øjekast er det oplagt at sammenligne Ad Astra med andre science fiction-film. Specielt åbningssekvensen ligner til forveksling samme i Gravity (2013), jordens trussel for udryddelse og søgen efter et svar minder også om Interstellar (2014) og søgen efter liv i rummet kunne bringe minder frem om Contact (1997).
Men personligt synes jeg mere at filmen minder om en modernisering af Dommedag nu (1979) – bare i rummet. Roy forsøger at nå frem til sin far ved Neptun på det yderste sted af galaksen ligesom Captain Willard forsøgte at nå frem til Colonel Kurtz i Cambodia. Både Clifford McBride og Colonel Kurtz er formodentlig gået ’rogue’ og styrer sin egen sindssyge dagsorden efter at have set ”sandheden”.
Derudover er der stilmæssigt store ligheder; rumskibet svæver stille gennem rummets afkroge ligesom patruljebåden langsomt driver afsted på den vietnamesiske Nùng-flod. Vi følger intenst med i Roy McBrides tanker gennem Brad Pitts refleksive voice-over på samme måde som Captain Willards tanker blev udspillet gennem Martin Sheens rolige voice-over i Dommedag nu. Hvor den ene film foregår i det rene og utaknemlige univers foregår den anden helt nede i mudderet og i den grumsede flodvand.
Dramaet ”Astrakalypse Nu” er instrueret af James Gray, der tidligere har stået bag The Lost City of Z (2016) og We Own the Night (2007). Ad Astra formår i sin stilrene meditations-poesi at mikse action ind i vild biljagt på Månen og suspense ind ombord et rumskib i rumnød. Der er dog også sådanne momenter, der mangler hen imod slutningen af rejsen. Der drukner filmen desværre alt for meget i lommefilosofi og efterlader filmen en smule ujævn. Også selvom Brad Pitt redder det meste af filmen.
