Skriv en kommentar
Selvom tilværelsen i Brøndby Strand hovedsageligt går med lediggang og fester, bruger gutterne Mikael, Tariq, Samir og Eddy også tiden på at lave musik i et hjemmestudie, der dog finansieres af småkriminalitet og hjemmerøverier. En dag hyrer den etablerede rapper Apollo imidlertid gruppens lyriske talent Mikael til at lave det kreative skrivearbejde, som den bedagede rapper ikke selv formår. Mikael står nu over for et vigtigt valg: vil han hjælpe Apollo og derigennem få adgang til fede fester, lækre damer og måske i sidste ende et musikalsk gennembrud eller forbliver han loyal over for gutterne og deres fælles musikalske projekt?
At vise varen
Med ovenstående resumé kunne Ækte vare umiddelbart lyde som en klassisk socialrealistisk klagesang om klasseskel og livet i det hårde gademiljø. Men heldigvis er filmen andet og langt mere end det: i stedet for blot at levere en dramatisk fortælling om splittelse og sammenstød, er det snarere Mikaels drømme og hverdagsvirkelighed, der udgør filmens sande omdrejningspunkt. Med improviseret dialog og fokus på musikken, viser, snarere end fortæller, instruktør Fenar Ahmad tilværelsen i Brøndby Strand.
Musik og ghettofrø
Filmens skuespillere er ikke høstet blandt teaterskolens unge talentmasse men kommer tværtimod fra miljøet selv. I et interview med UIP forklarer Ahmad, hvordan det voldte problemer, fordi drengene ikke, som rigtige skuespillere, følte sig trygge ved at holde sig til manuskriptet. I stedet fik de så lov til at tale om tingene med deres egne ord. Til tider er det næsten umuligt at høre, hvad de får fremmumlet på hurtigt ghettodansk, men ikke desto mindre er det her, filmen får en del af sin styrke.
Det skyldes nok især, at det er så charmerende en flok, Ahmad har støvet op. Kian Larsson (også kendt under rappernavnet Gilli) leverer en fremragende hovedrollepræstation i form af den lidt forsagte Mikael, mens Ali Sivandis energioverskud og charmerende sprogbrug gør karakteren Tariq til et berigende sidestykke. Filmens "rigtige" skuespillere pynter dog også på persongalleriet: f.eks. formår Rasmus Hammerich at give sin karakter Apollo en passende autoritær, venlig, men ubehagelig vibe, mens Marijana Jankovic i rollen som den seje Jelena yder drengene lidt fornuftigt modspil.
Men det er ikke kun ved hjælp af den autentiske sprogbrug og den dygtige besætning, at filmen formår at komme under huden på miljøet. Det er i høj grad også ved den store respekt for den musik, som drengene dyrker. Lange sekvenser med sanselig slowmotion, smidige beats og svedig hiphop giver til tider filmen en drømmende musikvideo-lignende karakter. Derved sættes musikken i fokus som det frirum, der giver hverdagen mening for de unge drenge.
Et lækkert miks
Det er mikset af den drømmelignende musikvideo og den dogmeinspirerede realisme, der gør filmen stærkt anbefalelsesværdig. Selvom plottet læner sig op ad et par klichéer undervejs og ikke byder på originale konflikter, så er det hele leveret så naturligt og autentisk, at man tror på hvert et skridt, der tages. Fordi Brøndby Strand får lov at fortælle sin egen historie med sit eget sprog og sin egen lækre musik, leverer Ækte vare et unikt og seriøst bud på en god dansk ungdomsfilm.
