Skriv en kommentar
I Ostebroby er gaderne tomme efter mørkets frembrud. Byens borgere gemmer sig bag lås og slå, når solen går ned, for alle ved de, at natten tilhører de berygtede æsketrolde, der beklædt i gamle kasser skaber ravage og spreder angst i gadernes mørke. Ingen har glemt, hvordan disse skabninger et årti tidligere slog en mand ihjel og kidnappede hans lille dreng, den notorisk opkaldte, Trubsgaard-baby. Det lille byråd, Hvidhattene (der syntes at forsømme deres pligter til fordel for ostespisning og atter ostespisning), har dog sat en mand på opgaven: Arkibald Snapsholm, som de nødtvungent har lovet en af de prestigefyldte hvide hatte, hvis han en dag får udryddet byen for æsketrolde.
I mellemtiden, i en underjordisk hule direkte under byen, fører æsketroldene en misforstået tilværelse. De er ikke de monstre, som menneskene forestiller sig. Om natten gennemgår de byens skrald for at finde dele, de kan bruge til deres mange opfindelser, deres passion. Trubsgaard-babyen, nu en 11-årig dreng, lever med disse godhjertede sjæle og opdrages specielt af æsketrolden, Fisk (navngivet efter den æske han er iklædt, som tidligere indeholdt det selv samme), og i stedet for sit oprindelige navn, kaldes drengen, Æg som billedet på hans æske. Men efterhånden som Snapsholm har nærmet sig sit mål for indfangelse af byens formodede trussel, beboes hulen af færre og færre æsketrolde.
En historie af detaljer
Der er både lidt Junglebogen (1967), Løvernes Konge (1994) og Anastasia (1997) over Ægs historie. Han er vokset op i et markant anderledes miljø, end det han var født ind i, dermed ændrende hans histories naturlige gang. Men det er først ved mødet med Winnie, den herligt fremfusende, fantasifulde og forfriskende mørke datter af byrådets øverste Hvidhat, det begynder at gå op for Æg, at han ikke er en æsketrold.
Formatmæssigt adskiller Æsketroldene sig i midlertid fra ovenstående børnefilm ved at være en stop-motion-animation. Det har taget LAIKA-studiet 10 år at færdiggøre projektet, og for at forstå hvor omfattende et sådan projekt er, kan det nævnes, at det i gennemsnit tager en animator én uge at skabe blot 3,7 sekunders film. Der er ikke sparet på detaljerne. Figurerne har typisk over 1 million mulige ansigtsudtryk hver, og herunder skal hatten specielt tages af for udførelsen af de makabre konsekvenser af Snapsholms mejeriproduktsallergi. Man håber lidt det sidste stykke ost, han indtog var det endelige – så forstyrrende og intenst er det at overvære hans ansigt svulme sig op i uigenkendelig træk.
Tilmed føler man som publikum, at man skylder skaberne at gense filmen og bevist fokusere på alt det, der sker i baggrunden – her især æsketroldenes imponerende opfindelser – for ordentlig at værdsætte det store arbejde, der ligger bag.
Lidt til de yngre og lidt til de ældre
Æsketroldene er en børnefilm forstået på den måde, at den taler børns sag og formidles gennem et barnligt perspektiv. Det er Æg og Winnie, der kan relateres til, og de er de mest dybdegående figurer. Det er dem, man føler for og med, mens de voksne i historien har overfladiske karaktertræk og har tvivlsomme og egoistiske motiver. Filmen bearbejder nogle vigtige temaer, som børn måske kan genkende – specielt følelsen af at blive ignoreret og overset og som barn føle at ens synspunkt er dømt uvigtigt.
Alligevel serveres der en del til det ældre publikum også. Der takles temaer som ”det gode” og ”det onde,” og der sårs tvivl om, om det er så sort og hvidt som ofte fremlagt i en verden af krig og konflikter. Æsketroldene er ikke voldsomt morsom, men i denne kategori falder der flere lækkerier til de ældre, for selv om filmen har de yngre i centrum, er der en del jokes og referencer, der vil gå dem over hovedet og lande på voksenbordet. Den barnlige humor, mens repræsenteret, er altså ikke prioriteret, men balancen mellem den tørre vid og de for børn vigtige emner gør at Æsketroldene udmunder i en underholdende, og ultimativt set, bred filmoplevelse.
