Afsporet

Er du til en hurtig thriller uden de store dikkedarer og som ikke lover mere end den kan holde, så er Afsporet ikke helt kørt af skinnerne

Mikael Håfstrøm, der gav os den sitrende og forstyrrende Ondskab, er nu klar med sin første Hollywood-produktion. Afsporet er en film om den menneskelige psyke, når den trænges allermest op i en krog. Charles (Clive Owen – Closer, Kong Arthur) er en fortravlet reklame-konsulent, som lever en ganske stereotyp tilværelse med kone, datter og villa. En dag i toget på vej til arbejde, er pungen tom da billetkonduktøren tropper op. Lidt længere fremme i toget sidder Lucinda (Jennifer Aniston – Venner), som kommer Charles til undsætning med penge, da han ellers ville være blevet sat af ved førstkommende station. Charles betages af Lucinda og en affære udvikler sig langsomt. Faktisk når vi så langt som til et intimt hotelværelse som baggrund for en fuldbyrdelse af deres følelser for hinanden. Men her har vi så balladen. En brutal overfaldsmand (Vincent Cassel – Ocean's Twelve, Blueberry, The Reckoning) trænger ind på værelset, slår Charles bevidstløs og voldtager Lucinda...

Skal de to turtelduer tilkalde politiet og risikere at deres affære opdages? Det er det store dillemma! Ikke desto mindre presses Charles til yderligere ud i ekstremerne, da overfaldsmanden ikke sådan lader de to få fred. Det ender med pengeafpresning, abort, trusler mod Charles' familie og ikke mindst et koldblodigt mord. Charles' liv krakelerer langsomt – og bedre bliver det ikke da Charles efterfølgende opsøger Lucinda. Den Lucinda som hendes arbejdsplads har i staben, er IKKE identisk med den Lucinda Charles faldt for. Langsomt går det op for Charles at der kun er et offer – nemlig ham selv.
Og samtidig har han fået en politimand (Giancarlo Esposito – The Usual Suspects) i hælene, som går tæt på Charles' historie.

Uden at afsløre for meget, kan jeg oplyse at dette er en type film som har flere tråde at skulle have løst inden vi når rulleteksterne. Mikael Håfstrøm har skabt en ganske fin lille thriller, som udmærker sig i genren via sin gennemtrævling. Desværre er handlingen og reaktionerne til tider en smule urealistiske og overbærende. Clive Owen gør hvad han kan, men mangler tydeligvis en instruktør som tillader sig at være mere kritisk og guidende. Filmen er helt afgjort bedre fortalt end visuelt fremført og der mangler i opstartsfasen noget dynamik. Ikke desto mindre henter den det fortabte hjem igen via sine dobbelte klimax-scener (hvor Charles tager opklaringen i egen hånd – samt den skumle scene i fængels-vaskeriet hvor en fremmed venter ham). Alt i alt en habil film, som med lidt mere gefühl kunne have sat sig nævneværdigt op på en piedestal og sikret sig en status i folks bevisthed.

Jennifer Aniston leverer en middelmådig præstation – og er vel kun med for at lokke teenagere til at se filmen, da man så kan sidde og sige: Se det er hende fra Venner. Hendes rolle kunne have været spillet af alle lige fra Ghita Nørby til Jennifer Lopez. Det store scoop er vel Vincent Cassel, der er det perfekte valg som usympatisk og bestialsk klæg kriminel. Dette er hans bedste rolle siden Irreversible og The Reckoning. Vi får også et glædeligt gensyn med Tom Conti (Merry Christmas Mr. Lawrence) samt endnu en stabel rap-musikere som er gået filmens verden – RZA og Xzibit.

Forvent ikke en helstøbt thriller uden huller – men en fin lille twister som har sine artige overraskelser. Det må give en middelkarakter med tendens til pil op.

Ekstra materialet er tynd og standardiseret. En slatten bag kameraet dokumentar og et ligegyldig set af slettede scener fuldbyrder en kedelig bonus-afdeling.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.