Skriv en kommentar
Vi møder Tessa (Josephine Langford) da hun er i færd med at flytte på College, med hjælp fra hendes mor og kæreste. Tessa er en uskyldig ung pige, der indtil nu har været meget pligtopfyldende og fået gode karakterer i skolen. Men alt dette vil ændre sig, da hun igennem sin sambo møder den flotte og arrogante Hardin (Hero Fiennes Tiffin), der tager fodfæstet fra hende.
Filmen er baseret på Anna Todds bestseller roman af samme navn. Selve historien startede faktisk blot som en gang fanfiction, hvor Hardin skulle forestille at være Harry Styles fra det hedengange boyband One Direction. Bogen har siden fået fire efterfølgere.
Tessa virker umiddelbart som en ung og fornuftig ung kvinde, men efter mødet med Hardin er det som at hun bare giver slip på alle de værdier hun syntes at have før. Indenfor et par uger er hun kæresten utro, hun drikker, pjækker fra timerne og hænger ud med folk hun tilsyneladende intet har noget tilfælles med.
Tessa og Hardin synes heller ikke rigtig at have noget tilfælles udover at de går på det samme universitet og har været heldige med deres udseende. De snakker heller ikke rigtig om noget når de er sammen, udover at citere nogle klassiske bøger. Hvilket man jo helt klart gør i virkeligheden uden at virke underlig eller prætentiøs. Det hele føles som en kejtet teenage-romance, selvom de skal forestille at gå på college.
Hardin Scott spilles af Hero Fiennes Tiffin, og som navnet måske afslører er han nevø til Ralph og Joseph Fiennes. Hardin skal forestille at være denne mystiske og surmulende fyr, med tatoveringer over det hele som bevis på hans spændende personlighed og dystre sind. Men han vil egentlig helst være fætter modsat og gå i sort tøj, for han har jo en forfærdelig fortid. Når vi så endelig får at vide hvorfor han er så dyster som er, er grunden bare ikke overbevisende nok.
Historien er en tynd kop the, og flere gange undres man over de pludselige beslutninger der tages af karaktererne. Fx da Tessas mor brager ind på hendes værelse, og ser Tessa sammen med Hardin. Uden at kende drengen slår hun promte hånden af sin datter for herefter at storme ud fra kollegiet. Eller da Tessa efter få ugers forelskelse bekendtgør at lige meget hvad, så kan intet nogensinde ændre på hendes følelser overfor ham.
After er blevet kaldt for en Fifty Shades of Grey for teenagere, men filmen er det i hvert fald ikke. I forhold til handling og skuespil er den sikkert på omtrent samme niveau, men ligeså meget hud og sex er der dog ikke. After (og de efterfølgende bøger) ville nok gøre sig bedre som en tv-serie, hvor den tynde handling og de kliche-fyldte replikker måske ikke vil skære lige så meget igennem som på det store lærred. Så ville der også være tid til at underbygge folks handlinger og udsagn og måske gøre deres forhold troværdige.
