Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Alanis Morrisette - Live in the Navajo Nation (DVD)

6. februar 2003 af Claus Larsen

2 stjerner Skriv en kommentar

Liveoptagelser af Alanis i naturskønne omgivelser

Da jeg i efteråret i 3.g i gymnasiet opdagede en ung 19-årig canadisk kvinde med en stemme, der
lød som en kvinde med tre skilsmisser bag sig, var jeg ganske klar over at en stjerne var født.
Hendes navn var Alanis Morisette og hendes tredje plade Jagged Little Pill blev et kæmpe hit
verden over. Hun var begyndelsen til en bølge af singer/songwriter kvinder, der bl.a. har ført Tracy
Bonham, Fiona Apple og Jewel med sig. Alle led de frygteligt af TFS (Tortured Female Syndrome)
og efter et par år vandede stilen lidt ud, hvilket gik ud over Morisettes fjerde album, Supposed
Former Infatuation Junkie, der var velskrevet og godt produceret, men alligevel kun solgte 7 mio.
kopier verden over.
Nu kan man få en DVD med de bedste af hendes sange blandet med noget, der minder om
Lotte Heises og Jacob Haugaards rejseprogrammer. Oprindeligt var det hele lanceret som et
TV-program, hvor kendte kunstere skulle besøge marginalområder på kloden og lade deres musik
indgå i den omkringliggende natur. Morisettes rejse går til Arizonas smukke natur, hvor
Navojoerne har hjemme. Hendes melankolske sange går sådan set smukt i spænd med den
pitoreske natur, men alligevel er det hele noget sukkersødt og frelst. Morisettes superlativer til
denne indianerstamme vil ingen ende tage, men det virker lidt kejtet, at en canadisk rockdiva
spiller unplugged på bjergtoppe og i dybe grotter.
Blandt numrene, man kan glæde sig over på DVD’en, er den smukke Uninvited, der
oprindeligt indgik i filmen City of Angels, ekstranummeret Your House fra Jagged Little Pill og
hittet Ironic. Problemet med numrene er dog en generel dårlig lydproduktion, ligesom de visuelle
overhovedet ikke fungerer. Det hele bliver en lang krig og man gaber høfligt over de velmente
komplimenter. En anelse for politisk korrekt er DVD’en, hvilket passer et altædende amerikansk
publikum, mens vi kritiske europæere savner lidt nerve.
Ud over selve dokumentaren, der er en blanding af musik og kommentarer, er der to film
om filmen, ligesom man også bare kan vælge musikken alene på hovedmenuen. Alanis Morisette
fans er vel nødt til at eje denne udgivelse, men for os, der bare er nysgerrige, findes der masser af
andre musik-DVD’er, der er bedre lydmæssigt og visuelt. Man bør altså vente i spænding på Alanis
Morisettes næste album, for at høre noget forhåbenligt velproduceret og godt - for hun kan nemlig
godt skrive gode sange, det er i hvert fald bevist tidligere. 2 stjerner kan det kun blive til.

Titel: Alanis Morrisette - Live in the Navajo Nation (DVD)
Original Titel: Alanis Morrisette - Live in the Navajo Nation (DVD)
Premieredato: 6. februar 2003
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...