Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kort efter Predatorenes afrejse fra deres antarktiske eventyr på jorden, fødes en ny hybridrace mellem Aliens og Predators ombord på deres rumskib. Det efterfølgende blodbad tvinger skibet til en abrupt nødlanding i udkanten af en lille flække i Colorado. Predalien undslipper og påbegynder sin makabre formeringsproces, alt imens der sendes en ny Predator til jorden for at fjerne alle spor efter balladen. Snart er byens indbyggere fanget imellem sultne Aliens og en nidkær Predator.
AvP2: Requiem tager altså sin begyndelse hvor etteren slap og det anbefales at se dem i rækkefølge. Forudsat naturligvis at man har sit bagkatalog i orden, der som minimum skal inkludere de to originale Predator film samt den fremragende Alien quadrilogy.
Det var instruktøren Poul Anderson der første gang omsatte tegneseriekonceptet AvP til film i 2004 og den fik øjeblikkeligt en temmelig hård medfart af både publikum og anmeldere. Personligt synes jeg nu at det er en ganske fornøjelig film der (især) vinder ved gensyn, fordi Anderson forsøgte at lægge sig tættere op af tegneserien fra 1992 og det stemningsmættede pc-spil AvP2 fra 2001 end af originalerne. Og det er naturligvis som sådan AvP ideen skal ses. Som et sjovt lille spin-off; en appetitvækker imens vi drømmer om den perfekte Alien 5 der aldrig kommer.
En af de mange ting Andersons film blev kritiseret for, var den påfaldende mangel på blod i en historie om to af filmhistoriens mest blodtørstige monstre. Dette har de to debuterende instruktører af AvP2, brødrene Colin & Greg Strause, forsøgt at råde bod på. Der går ikke fem minutter førend Requiem har taget livet af det første barn og ætset armen af dets far og senere kan man næsten se en Alien smile ved synet af den veludstyrede snackbar som et hospitals fødeafdeling udgøre.
Og det fungerer glimrende. Efter det første barnemord er man klar over at ingen i filmen kan føle sig sikker, hvilket naturligvis passer fint til historien. Men det bevirker også at vi må undværer en decideret hovedperson. Med fraværet af en menneskelig helt skulle man så tro at der var betydeligt mere plads til filmens egentlige hovedpersoner, de to (mange) interplanetariske møgdyr. Men nej.
For i hvad der ligner et spagt forsøg på at være tro mod originalen, har man i en stor del af filmen valgt at skjule de mange Aliens i mørke, tåge, regn og damp. Men hvad der virkede for Ridley Scott i hans fantastiske og banebrydende rumgyser fra 1979 virker ikke i en tegneseriefilmatisering fra 2008 men bliver blot et irritationsmoment og man kan ikke undgå at føle sig en smule snydt.
Ja faktisk vil Requiem gerne sende så mange hilsener til fansene af de originale film som muligt. Det gør den så ved konstant at låne ikoniske billeder, kameravinkler, lyde og musik fra samtlige seks originalfilm og lire dem af i et tempo der gør, at man ender med en fornemmelse af at måtte verfe en påtrængende postkortsælger væk, for at kunne komme til at se selve filmen.
Så efter en ellers lovende begyndelse begynder AvP2 hurtigt at falde fra hinanden og bliver derved kun til de mest hardcore fans af franchisen; nemlig os der tager til takke med alt der lugter bare lidt af Aliens mens vi venter på den ægte vare. Hvilket jo næppe var instruktørens oprindelige tanke.
Ideen med at hive de truende Aliens ud af de mørke og klaustrofobiske gange og tunneller der plejer at være deres naturlige habitat og slippe dem løs i et åbent skov og byområde (Predatorens naturlige jagtmark) lyder ellers både logisk og god. Men her forstærker det blot følelsen af en film uden substans og med et stigende behov for en alvorlig defragmentering Og jeg kan blive ved.
Byen det hele forgår i, med dens indbyggere af fortrinsvise teenagere og deres indbyrdes skærmydsler, er som taget ud af f.eks. Dawsons Creek eller værre. Og med den nærliggende skov som baggrund, kommer AvP2 i bedste fald til at lugte af en gammel Friday 13th film. Den Predator der sendes til jorden for at rydde op skulle øjensynligt være en toptrænet jæger, men er dum som en dør og kunne ikke ramme et sort hul om han så skvattede i det. Dialogen er oftest tåkrummende dårlig, gyset udskiftet med ufrivillig komik og man lære aldrig den nye Predalien at kende. Osv.
Poul Andersons AvP er stadig langt den bedste i rækken af denne nye franchise, men Colin & Greg skal dog roses for at prøve en ny og mere blodig tilgang til historien. Og hvor Anderson gjorde et scoop ved at kunne hverve Lance Henriksen til sin film, har brødrene Strause fået fat på fotografen fra den originale Motorsavsmassakre fra 1974. Og det ses på de ofte ganske effektive billeder.
Er man inkarneret Alien-freak som jeg, bør man dog ikke snyde sig selv for AvP2. Se den med alle dens fejl og mangler og tag den for det den er. Og bed så en bøn sammen med mig for at nummer tre er lykkens gang og vi får den AvP-film vil gerne vil have, imens vi fortsat drømmer om Alien 5.
Herfra udsendes tre skuffede stjerner og en tilladelse til de hårde nysere om selv at fjerne en enkelt.
Ekstramateriale.
I denne 2-disc udgave af filmen får man ikke lige så store mængder af ekstramateriale som man gjorde på den første AvP, men det er faktisk lige så godt.
Gennem en stribe velproducerede dokumentarfilm af 7-15 minutters varighed, bliver vi både underholdt og informeret om tilblivelsen af og baggrunden for filmen – og hvad der måske venter os i fremtiden. Tvivlere vil blive overbevidst om at også AvP2 stadig holder traditionen i hævd og fortrinsvis benytter sig af in-camera effekter (dvs. ”a man in a rubber suit”) frem for de computerskabte ditto, med mindre andet er helt umuligt. Ligesom vi får serveret forskellige bud på hvorledes Predatorenes hjemplanet tager sig ud, noget vi ellers ikke har været bekendt med før.
Alt i alt får vi ca. 1 time og 20min. glimrende ekstramateriale, der oven i købet vier uden om de allerværste og ligegyldige lovprisninger af produktet. Dertil kan så tillægges to kommentarspor jeg ikke har haft tid til at gennemlytte samt et billedgalleri der jo ikke lader sig gøre op i tid.
Tre fine stjerner går til ekstramaterialet samt en tilladelse til fanatikerne om selv at tilføje en enkelt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
