Det er bestemt ikke altid at danske film har specielt meget held med at mixe komedie og røver-action. Det er lige som om at vores egen andedam er for lille til at man for alvor lader sig rive med, når genren pustes op herhjemme, og oftest ender med at stå i kontrast til eller være billige lån af amerikanske produktioner. Sådan er det heldigvis ikke med Alle For Én, skrevet af Mick Øgendahl og instrueret af Rasmus Heide. Da de to i sin tid kollaborerede med ”Blå Mænd”, lokkede det 450.000 folk i biografen, så et eller andet kan de to sammen. Om det er det danske partnership-svar på Tim Burton og Johnny Depp, må tiden endnu have lov til at vise, men sandt at sige så er det ikke kommet helt skævt fra start. Alle For Èn sniger sig heldigvis uden om alle huller i vejen, og leverer en solid omgang fart, tempo og masser af løjer og replikker af fineste skuffe.
Martin, Timo, Nikolai og Ralf er barndomsvenner. Det er dog noget tid siden at de tre sidstnævnte har set noget til Martin, som har uddannet sig til politimand, mens de øvrige har forsat en småkriminel løbebane. De mødes lidt tilfældigt, bedst som Timo, Nikolai og Ralf har stjålet nogle dyre sportsvogne. Men inden længe finder de fire ud af at de måske er i stand til at hjælpe hinanden. Martin kan bruge hjælp til at komme til bunds i en smugler-sag, hvor han mangler afgørende beviser mod den elegante Niemeyer. De tre andre kan bruge Martins hjælp, da de er under meget kraftig anklage for biltyveriet, hvor politiet er i gang med at sikre sig DNA-spor.
Martin har problemer på hjemmefronten, mens specielt Timo og Ralf har problemer med intelligensen, og disse faktorer plus mange andre bliver en del af et større morads, som til sidst ender i kidnapning, ildspåsættelse og muligheden for at se Rasmus Bjerg og Jonatan Spang i latex-dragter som dansetruppen Yin/Yang!
Jon Lange (Broderskab, Midsommer) spiller Martin, mens der er satire/komiker-navne sat på de tre andre klodrianer. Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang spiller henholdsvis Timo, Ralf og Nikolai. Dertil kommer en række solide navne som Charlotte Fich, Gordon Kennedy og selveste Rutger Hauer (Blade Runner, På Stop Med En Dræber og senest medvirkende i gyseren Ritualet). Lidt Hollywood-støv klæder sammenhængen her, for rollen som Niemeyer er naturligvis en bad guy-rolle, som alligevel er nogenlunde stilfærdig. Derfor er det et fund og lykketræf at Hauer har takket ja til Øgendahls og Heides forespørgsel. Og hvis der er noget Hauer kan, så er det at se kold og kynisk ud i ansigtet, og tale med en meget direkte og kontant stemme. Han er en skurk der er vant til at få hvad han peger på!
Som sædvanlig i Heides film, er der også en god stak skæve figurer som lige kigger forbi med et par guldkorn eller to. I denne forbindelse kunne man nævne Kurt Ravn som den alkoholiserede Arno, Ole Thestrup som den overvenlige betjent, Søren Malling som den pressede revisor, Mille Dinesen som Niemeyers bedre halvdel – og så også lige et thumbs up til min gamle Japan-rejsekammerat Torben Brinck som har fået rollen som den ”ægte elektriker”. Godt gået, Torben!
Alle For Èn bliver aldrig en film som man kan lære en hel masse af. Tankevækkende ej heller. Heller ikke følsom, eftertænksom, hjerteskærende eller andre af de ingredienser som skaber de store prisvindere. Til gengæld er den et publikumshit ud i det befriende, men også svære miljø, for den lette underholdning. For hvornår er noget sjov og action-agtigt nok til at man sænker paraderne? Umuligt at definere og til syvende og sidst også en individuel smagssag. Men så kan jeg for mit vedkommende afsløre at jeg kun kan give de bedste anbefalinger med på vejen i dette tilfælde. Ja, man griner, ja, man er underholdt, castingen er der ikke en finger at sætte på og så er filmen ikke et minut for kort eller for lang i forhold til dens præmis. Ligningen er gået op, måske lige bortset fra et par enkelte scener som virker omstændige og tilfældige.
Og så er der nok at tage fat på, når du klikker på ekstra materialet. 6 bag om filmen-sekvenser, hvor der bl.a. snakkes om tidspres og den detalje med at instruktøren har sin manus-forfatter ved hånden hele tiden. Der er også 5 minutters fraklip, hvor det bl.a. lykkes Hauer at tage røven på Søren Malling. Og apropos røv, så tager det også lige lidt tid før Mick har fået placeret kuglepennen i sprækken... Du finder også musikvideo'en The Enemy – leveret af Nahiba. Der er optagelser fra galla-premieren i København. Lær om effekterne og om hvordan det er som hold at nå rundt i landet til 65 biografer på blot 10 dage. Der er Spot On med Anders Lund Madsen og mulighed for at se filmen både med kommentator-spor og i et såkaldt geek view, hvor der popper tekst-bokse op undervejs med diverse trivia. Kort fortalt, en del af se til. God fornøjelse...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.