Alletiders Kvinder. Det lyder jo unægtelig som en halvdårlig voksenudgave af en Pyrus-julekalender. Så er den oprindelige amerikanske titel, 20th Century Women, langt mere gældende og neutralt klingende end den platte danske oversættelse. For Alletiders Kvinder er instruktørens Mike Mills’ semibiografiske hyldest til sin mor og de andre kvinder i hans liv, fortalt igennem en 15-årig drengs oplevelser.
Filmen tager udgangspunkt i den 15-årige Jamie (Lucas Jade Zumann), der i 1979 vokser op i en form for et lille kollektiv. Han har kun sin mor Dorothea (Annette Bening), der har fået ham som 40-årig og derfor føler sig en smule for gammel til egentlig at være mor på trods af hendes store kærlighed til ham. Derfor sætter Dorothea også sin lid til, at Jamie ind i mellem kan blive opdraget af kollektivets andre beboere, den i midtyverne ekstremt feministiske Abbie (Greta Gerwig) og den jævnaldrende Julie (Elle Fanning), som Jamie har et kæmpe crush på, men som føjter rundt med andre drenge, mens Jamie kun får lov at sove med hende, høre på hendes kærlighedsproblemer osv. I kollektivet bor også den enlige mekaniker William (Billy Crudup), der på en eller anden facon skal forsøge at gøre det ud for en faderskikkelse for Jamie.
Det kan være befriende at se en film, der ikke følger den gængse form for historiefortælling, for Alletiders Kvinder er langt mere et periodeindblik end en egentlig fortælling. Her er ingen fjende, der skal besejres eller mission, der skal udføres. I stedet går livet frem og tilbage på godt og ondt i en omvæltningstid i 70’ernes og 80’ernes USA. Politik, krig og religion spiller alt sammen ind i et samfund i udvikling, og det er her interessant, hvordan Jamie påvirkes af de forskellige skikkelser i hans liv. For de tre kvinder er for det første forskellige rent aldersmæssigt, men også holdningsmæssigt. Hvordan skal en 15-årig dreng introduceres til kærlighed, sex og alkohol? Det er ikke et stort opsat drama, men derimod en film om et helt almindeligt liv. Filmen bygger delvist over instruktøren Mike Mills’ egen mor, og man fornemmer da klart og tydeligt en hyldest til moren, der har formået at opdrage og opfostre sin søn på forholdsvis egen hånd. Men det bliver heldigvis aldrig en kvalmende hyldest. Man aner nemlig også, at der stilles spørgsmålstegn og problematiseres over at Jamie fx ingen rigtig far har. Filmen og instruktøren tager aldrig rigtig stilling til, om det godt eller skidt, men lader det være op til seeren at fortolke filmen ud fra egne erfaringer og meninger.
Alletiders Kvinder er en interessant film, der både bryder en smule med den normale filmopbygning og som samtidig både hylder og stiller spørgsmålstegn ved at Jamie opdrages og påvirkes af tre vidt forskellige kvinder. Derfor mener jeg også at den danske titel ikke er sigende nok for filmens handling. Dog bliver filmen heller ikke mere end interessant, dertil er den alligevel for ordinær. Man kan på trods af kultur- og årstalsforskelle sagtens spejle sig i filmens karakterer, der giver et interessant indblik i et forholdsvist normalt liv, hvilket som sagt gør filmen interessant, men heller aldrig mere end det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.