Skriv en kommentar
Nogle ideer fungerer simpelthen bare bedre på papiret end i virkeligheden. Improvisationskunst er svært at mestre i det hele taget, men man skal være mere end blot en dygtig filmskaber, før det kan fungere på film. Jeg tager hatten af, hvis du har hørt om instruktøren og manuskriptforfatteren Jamie Adams før. Hvis du ikke har, så fortvivl ej - du er ikke gået glip af noget. Manden er ikke dygtig til sit erhverv. At han så beslutter sig for, at tage hul på improvisationskunsten i filmen “Alright Now” ender blot ud i Adams’ værste film til dato, og det siger ikke så lidt.
Ideen er såmænd simpel nok, og kunne i de rette hænder også fungere fint. Joanne er en falleret rockmusiker, der i sine 30’ere, beslutter sig for at gå på college. Herfra sker der ikke det store. Vi slæbes igennem diverse samtaler og tåkrummende begivenheder i halvanden times tid i en nærmest plotløs film uden sammenhæng, retning og mening. Skal man vurdere dette værk som film, fejler den på alle fundamentale plan. Cobie Smulders fra “How I Met Your Mother” og diverse Marvelfilm virker omtåget og påvirket igennem hele filmen, og beviser fra allerførste scene, at hun ikke har talentet til at bære en hel spillefilm. Instruktionen minder mest om et filmskoleprojekt, udført af en række elever, der aldrig vil kunne bestå deres eksamen - alt fra lys og lyd til klip og musik hænger unægteligt dårligt sammen. Sammenlagt virker det som en samling retningsløse enkelte scener, hvor den konstante forundring ofte afløses af en søvndyssende kedsomhed. Skal man derimod vurdere dette værk som ren improvisationskunst er det endnu mere pinligt, for kreativiteten er nærmest ikke-eksisterende, og alle folk bag og foran kameraet virker ligeglade med resultatet. Det er slet og ret bundhamrende og gennemført elendigt.
“Alright Now” er blandt årtiets værste film. Uden en eneste troværdig eller interessant karakter, uden plot og uden mening formår filmen hverken at underholde, provokere, bevæge eller sætte gang i hjernecellerne. Derimod er filmen én langstrakt ligegyldighed, der aldrig skulle være blevet udgivet. Det eneste positive ved filmen er, at den heldigvis slutter på et tidspunkt, og lynhurtigt forsvinder ud af hukommelsen igen. Rigtig god fornøjelse.
