Når enden er knap så god
George og Anne har nydt deres årelange ægteskab, men en dag under morgenmaden kan George ikke få kontakt med Anne. Anne får et slagtilfælde og den efterfølgende operation mislykkedes, og hun bliver lam i højre side. Anne nægter nogensinde at vende tilbage til hospitalet igen og George må trofast passe hende hjemme i deres lejlighed, alt imens livet langsomt svinder ud af hende.
I medgang og modgang
Amour betyder kærlighed og det er George og Annes holdepunkt midt i den svære tid, hvor løftet om “i medgang og modgang til døden jer skiller”, sætter dem begge hårdt på prøve. Annes helbred går kun en vej, men George tager kampen op og passer hende i, ja, hoved og røv!
Datteren Eva prøver at forstå og accepterer sine forældres valg om at blive hjemme, men George spørger hende hvad alternativet er: et plejehjem? Nej hvorfor ikke blive i hjemme i den sidste tid, omgivet af kærlighed, sin partner, sit hjem og sine minder.
Pensionisttempo
Instruktøren Michael Haneke fortsætter ufortrødent sin minimalistiske og simpitiske visuelle stil. Amour er et langt tripod-eventyr. Der er ingen plads til zoom, tracking, panorering, tilting og hvis Haneke nogesinde laver et kranskud, er det med en riffel på en byggeplads. Farten er pensionistempo, som vi kender det fra hans tidligere film Benny Video (1992), Funny Games (1997), Cache (2005) og Det Hvide Bånd (2009).
Hver enkel indstilling og hver enkel scene giver sig tid og er et stilbillede i sig selv. På et tidspunkt klipper Haneke malerierne fra lejligheden ind som tablouskud, og det bryder ikke stilen. Tværtimod giver det hele filmen en kortvarrig farve og glans, trods de dystre malerier afspejler universet. Kameraet står urokkeligt og observerer livets gang, alt imens vi venter på dødens endelige visit.
Prisregn
Haneke gør i øjeblikket det, som ingen landmand nogesinde ville gøre: Han høster priser i prisregn. Amour går i øjeblikket sin sejrsgang over hele verden og høster den ene pris efter den anden ligesom Hanekes forrige film Det Hvide Bånd og ligesom den, er Amour favorit til at snuppe den store gong for bedste udenlandske film ved Oscaruddelingen i februar.
Amour skildrer den nøgne virkelighed i et realistisk tempo, der passer til universet. Historien er simpel og derfor både ubehagelig og smuk. Det er smukt, at vi mennesker kan tilsidesætte alt for at passe på hinanden. Det er ubehageligt, at død og sygdom kan forvolde så meget smerte. Amour beviser, at der skal meget til at knække kærlighedens bånd.
Døden er elefanten i stuen, vi ikke snakker om. Haneke har med Amour tilberedt et tabuemne og serveret det som sondemad. Det er den barske og nøgne virkelighed, der lægger op til refleksion. Livet er trods alt smukt, også når det rinder ud.