Skriv en kommentar
Nogle gange væltes man bagover i begejstring over debutfilm.
Mange film lanceres efterhånden på instruktørens navn. Jeg tænker især på Avatar, der mere end noget var ’James Camerons nye storfilm’, men også i 2010 har uhyggeligt mange danskere ladet sig lokke: vi kunne følge instruktøren til Se7en og Fight Club, David Fincher, med hans Facebook-film The Social Network; Batman-instruktøren Christopher Nolans innovative tankespind i Inception blev øjeblikkeligt en biografplage og i øjeblikket vil alle danske Coen-fans utvivlsomt drages af det nyeste skud på deres filmstamme, True Grit.
Alligevel er der årligt nogle enkelte instruktører, der fremhæver sig selv af den diametralt modsatte årsag: de debuterer. Et eksempel fra 2010 i både danske og udenlandske biografer var A Single Man instrueret af Tom Ford; en film der æstetisk dansede sig igennem en fortælling om en mand i dyb sorg, stilsikkert og bogstaveligt talt farverigt. Måske har debutinstruktører et i længere tid indestængt potentiale, der skal ud. Måske har de bare en tyrkertro på, at de kan bidrage med noget nyt. Lige gyldigt hvad har debutfilm ofte en særegen vitalitet, der trækker deres instruktører ud af de navnløses hængedynd.
Den vitalitet findes i store dele af Animal Kingdom; et australsk familiedrama om en ung mands indtræden i en familie fyldt med forbrydere og drug dealers. Et tema vi har set før, men vækket fint til live med debutinstruktør David Michôds intense og fuldstændig stilsikre instruktion.
Individ vs. familie
En ung mand, J (James Frecheville), har i hele sin barndom været holdt på afstand af sin kontroversielle og kriminelle familie. Da hans mor dør af en overdosis på sofaen i deres skrabede forstadslejlighed, har J dog ingen andre at henvende sig til end familiens overhovede, mormoren Smurf (Jacki Weaver). Smurf tager J til sig som sin egen søn og introducerer ham for en helt ny virkelighed; hendes tre sønner er på forskellig vis involveret i kriminelle sfærer med våben, stoffer og konstant politiovervågning. Smurf er en ål; åben, venlig, kærlig, men iskold over for de amoralske handlinger, der kendetegner familien Cody.
J kan ganske simpelt ikke undgå at blive indlemmet i kriminel omgang, og man fornemmer hurtigt, at filmens let genkendelige tema er individets kamp mod den sociale arv. J’s involvering i sager, han ikke helt selv forstår, leder i støt stil hen imod klimaksets store spørgsmål: bliver J forbryder eller slipper han ud spiralen og former sit eget liv? Lige gyldigt hvad det ender med, ved J, at politiet altid vil betragte ham som et medlem af Cody-familien, og at hans egen familie vil betragte ham som en potentiel stikker, hvis han ikke deltager i modbydelighederne. En balancegang, der må siges at være hård for en teenage-dreng.
Subjektivt og gennemført
Animal Kingdom er langt hen ad vejen en film, der lever højt på nogle stærke karakterer båret af blændende skuespil. Men filmens helt store plus er, at Michôd har givet filmen et ordentligt spark subjektivitet, så vi som tilskuere deler familiens viden gennem størstedelen af filmen. Nogle gange betyder det, at vi sympatiserer med familien og deler deres glæder og sorger – vi kommer tæt på. Andre gange giver det et intenst paranoia, når vi skræmmes – enten af den ældste bror Pope (Ben Mendelsohn), der er lettere sindssyg og ser stikkere alle vegne, eller af politiet. Vi er vant til, at politiets ankomst på en scene betyder ”Freeze! Lay down your weapon”, håndjern og en ’game over-følelse’, men i Animal Kingdom får vi tidligt at vide, at loven kommer og går som betjentene selv ønsker det. Politiet er med andre ord af typen, der råber ”He’s got a gun!” for at have en undskyldning for at blæse knoppen af dig uden at blive retsforfulgt.
Subjektiviteten og en sky hovedperson, J, der ikke afslører for os, hvad han har tænkt sig at gøre i den næste scene, gør Animal Kingdom til en nervepirrende thriller om efterhånden arketypiske forhold mellem politi/gangster og det frie valg/den sociale arv. Michôd beviser med sin debutfilm, at tema og historie stort set altid kan gøres interessant, bevægende og levende, hvis bare behandlet på den rette måde.
