Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Anmeldernes top 10 for 2007

27. februar 2008 af Christian Arhoff Andersen Skriv en kommentar

Anmeldernes top 10 for 2007 billede

For at hjælpe brugerne på siden med at finde ud af hvad for nogle film de missede i 2007, som de skal se, har alle sidens anmeldere lavet deres egen personlige top ti, og hvad de syntes om året 2007

Der kan siges meget om filmåret 2007, og meget er allerede blevet sagt. Så meget at det er umuligt at finde hoved og hale i hvilke film man bare skal se, og hvilke film der kan undgåes. Der er jo altid noget man ikke har set, selv som anmelder. Alligevel har vi med vores såkaldte ekspertise sat os ned, hver især, og lavet vores top 10 liste over de film fra 2007(dog ikke mig selv), som vi syntes du bare skal se. Nogen har sågar også nævnt et par film du bør undgå. Alt i alt håber vi at kunne hjælpe med at skabe overblik over filmåret 2007, og måske give dig et lille indblik i de forskellige anmelderes smag, så du kan tage det i betragtning, næste gang du læser en af vores anmeldelser.

top 10 2007- Torsten Laksafoss Holbek

Årets filmfestival i
København markederede sig med et meget stærkt program og 4 af filmene fra min liste er valgt derfra. Som noget positivt har flere af dem efterfølgende fået premiere ("Hallam Foe", "Forfalsknerne", "Dykkerklokken og Sommerfuglen") og det er kun den fremragende tysk/schweiziske produktion "Fraulein", om en serbisk immigrant i Tyskland, der ikke efterfølgende kom på plakaten. Todd Haynes' "I'm not There", står stærkt i erindringen, med en gennemført original og fabulerende introduktion til Dylans mytologiske univers. "Forfalsknerne" var en forfriskende livsbekræftende fortælling om Holocaust. Derudover efterlod "Stille Liv" et varigt indtryk, primært for de stemningsskabende billeder og sin indlevende menneskeskildring.

1.I'm not There
2.Fraulein
3.Forfalsknerne
4.Reprise
5.Dykkerklokken og Sommerfuglen
6.Stille Liv
7.The Devil's Backbone
8.Lady Chatterly
9.Hallam Foe
10.AFR


Filmåret 2007(Jesper Bo Petersen)

Filmåret 2007 var præget af Hollywoods store romertalsfilm. Et hav af fantasy-universer og tegne-serie-filmatiseringer hjemsøgte for første, anden, tredje eller fjerde gang det store hvide lærred. Spiderman 3, Harry Potter for gud ved hvilken gang, Shrek den tredje, Transformers osv.. Det var med andre ord ikke fra Hollywood, at de helt store oplevelser kom fra. Og dog, for den absolut største filmoplevelse i 2007 kom faktisk fra Amerika. Instruktøren var i hvert fald amerikansk. Det var David Lynch. I 2007 virkede det som om, at dansk film forsøgte at genopfinde sig selv. Der blev eksperimenteret med genrer og former. Det var forfriskende endelig at se noget andet end den navlepillende middelklasserealisme, der har tegnet dansk films såkaldte guldalder. Derudover ramte en række europæiske perler de danske biografer i 2007. Ikke mindst den rumænske Cannes-vinder.

1.Inland Empire
2.The Host
3.Death Proof (Grindhouse)
4.4 måneder, 3 uger, 2 dage
5.Den frie vilje
6.Alpha Dog
7.AFR
8.Ghosts of cité soleil
9.Eastern Promises
10.Pans Labyrint

Thomas Pedersens år 2007 top 10 over bedste film

År 2007 var et godt filmår med mange premierer. Der var selvfølgelig både gode og mindre gode film på plakaten. Bl.a. skrabede Mr. Beans ferie virkelig bunden.
For undertegnede var 2007 året hvor anmelderiet tog fart med over 50 anmeldelser for forskellige medier på trods af en længere pause over sommeren. Et år hvor jeg kom på fornavn med en del branchefolk, og lærte en masse om, hvordan medieverdenen fungerer på godt og ondt.
Personligt kom jeg i 2007 et skridt nærmere muligheden for at lave min egen første film (projektet er stadig fortroligt), og selvom der er lang vej igen, kan det jo betyde, at jeg indenfor en årrække selv kommer til at stå ansigt til ansigt med en bunke anmelderes hårde, men også velovervejede og kvalificerede domme. Den vigtigste dom kommer dog altid fra publikummet.
Min top ti over de bedste film i 2007 er som følger (og det må erindres, at jeg ikke så dem alle; f.eks. så jeg hverken 4 måneder, 3 uger og 2 dage eller Sommerfuglen og Dykkerklokken, der begge skulle være helt fantastiske):

1. Børn
Scorede flotte seks stjerner og var min klart bedste filmoplevelse i 2007. On-Z interviewer instruktøren i febuar 2008 i forbindelse med tvillingefilmen Forældre.

2. Spurven
Scorede seks stjerner fordi jeg tudede stort set hele filmen igennem.

3. Lemming
Fik mig til at udråbe Charlotte Gainsbourg til at være en kvinde, man med behag kan se på for evigt. Den fik fem stjerner.

4. Nodevenderen
Fem stjerner. En stram og subtilt meget sexet fransk film.

5. Kærlighedens slør
Årets kærlighedsdrama. Gode præstationer og en god historie. Fem stjerner.

6. Persepolis
Iranere er også mennesker. Fem stjerner.

7. The Devils Backbone
Fem stjerner. Endelig fik denne supersag dansk premiere.

8. Gone Baby Gone
Ben Afflecks suveræne instruktørdebut om en væsentlig sag. Fem stjerner.

9. Menneskenes land – min film om Grønland (Nordatlantiske Biodage)
Igen en suveræn film om en væsentlig sag. Og så er Anne Wivel bare go’. Fem stjerner.

10. Mumitrolden og kometen
Fire stjerner. Tænk, jeg lod mig indfange. Ikke siden jeg var tre-fire år har jeg set Mumi, men gensynet var godt.

Top ti 2007(Nicki Jensen)

Der er rigtigt mange positive filmoplevelser at se tilbage på fra sidste år, der også tæller repremierer. Bl.a. i form af restaureret udgaver af bl.a. film noir mesterværket "Double Indemnity" og kult-klassikeren "Wizard of Oz" . Særligt har den amerikanske filmindustri overraskende mig positivt, her midt i deres remake og animationshelvede. Der er blevet mere plads til smalle og uafhængige produktioner, ligesom flere store instruktører er kommet på banen igen. Årets mest banebrydende film – og muligvis den bedste amerikanske film de seneste ti år – er uden tvivl Darren Aronofsky's indiefilm ”The Fountain”, en film jeg ser på niveau som Kubricks ”2001 – A Space Odyssey”. Med den fremragende seriemorderfilmen ”Zodiac” har David Fincher også sat sig selv højt i Hollywood hierakiet, og selvom David Cronenberg er blevet mere mainstream med gangsterdramet ”Eastern Promises” vidner den stadig om hans kvaliteter.
Med danske briller har det også været et par rigtigt gode indslag. Særligt den nye udgave af stumfilmsklassikeren ”Panserkrydseren Potemkin” er blevet krydderet op af et genialt soundtrack af bl.a. danske Peter Peter. Ungdomsfilmen ”Fighter”, der nuanceret trækker integrationsdebaten ud af busken på hårdtslående vis, er en af de vigtigste og bedste danske ungdomsfilm til dato.
Alt i alt ser min liste således ud:

1. The Fountain
2. Panserkrydersen Potemkin
3. Zodiac
4. Double Indemnity
5. Wizard of Oz
6. Pan's Labyrint
7. Fighter
8. Eastern Promises
9. Hairspray
10. The Bourne Ultimatum

Top Ti over biofilm 2007(Kristian Jensen)

Filmåret 2007 blev et år i blockbusterens tegn, med film som ”Spiderman 3”, ”Pirates of the Carib-bean: Ved verdens ende” og ”Transformers” på plakaten rundt omkring i de danske biografer. ”Der er penge i lortet” vil nogen måske sige, men lad os ikke glemme, at uden de enorme kapitale gevinster ved disse mastodontfilm, ville der ikke være råd til de mindre film, der heldigvis også er begyndt at spire frem rundt omkring.
Som almen filmnørd og anmelder ser jeg naturligvis utrolig mange film i årets løb, så det har været noget af en opgave, at skulle koge alle mine filmiske indtryk ned til kun ti film. Jeg har udvalgt de ti film som i årets løb har gjort størst indtryk på mig visuelt og historiemæssigt. Eksempelvis er film som ”Sunshine”, ”De fortabte sjæles ø”, ”Children of Men” og ”Apocalypto” havnet på min liste, fordi de med en storslået visuel stil fortæller en underholdende historie. Mens film som ”De andres liv”, ”Zodiac”, ”This is England” og ”Ghosts of Cité Soleil” er storslåede dramaer om menneskelige skæbner kædet sammen af en velfortalt og spændende historie. Lad os håbe at 2008 kommer til at blive et endnu bedre filmår. Rigtig god fornøjelse derude i biografens mørke.
Zodiac (David Fincher)
Childrn of Men (Alfonso Cuarón)
De andres liv (Florian Henckel von Donnersmarck)
De fortabte sjæles Ø (Nikolaj Arcel)
Ghosts of Cité Soleil (Asger Leth)
Sunshine (Danny Boyle)
The Bourne Ultimatum (Paul Greengrass)
Half Nelson (Ryan Fleck)
This is England (Shane Meadows)
Apocalypto (Mel Gibson)


David Lunds top 10

Filmåret 2007 har for mit vedkommende været en blandet oplevelse. Hollywood har i år sigtet mere efter at slå diverse rekorder med deres enorme produktioner frem for at fortælle den gode historie. De har ligeså produceret en lang række skuffende og/eller direkte elendige fortsættelser - hovedsageligt treere (”Pirates Of The Caribbean: At World’s End”, ”Spider-Man 3”, ”Shrek 3”, ”Rush Hour 3”, ”Ocean’s Thirteen” og ”Saw 3” blot for at nævne et par treere der ikke gik godt ind hos mig). De danske biografer har dog i år virkeligt eksperimenteret og udfordret det danske publikum med flere repremierer, ikke-amerikanske film og dokumentarfilm end nogensinde før. Dette er i mine øjne en meget positiv udvikling, der opvejer de mange skuffelser Hollywood har budt os i årets løb. Dansk film har længe ikke sagt mig noget, og selvom vi endnu har meget at lære, er der også en positiv udvikling at spore her. De kække og uoriginale vittigheder er blevet udskiftet med realisme og substans, og langt om længe er de danske filmproducenter ved at træde ud af Quentin Tarantinos skygge. Med min top 10 forsøger jeg at dække det største spektrum af film, der har overrasket mig positivt i år. Der er stadig mange film igennem 2007 jeg endnu ikke har set, som jeg har en idé om, har fortjent en plads på min liste (f.eks. ”Spurven – La Vie En Rose”, ”Persepolis”, ”Kunsten At Græde I Kor”, ”Dykkerklokken Og Sommerfuglen”, ”Gone Baby Gone”, ”Mordet På Jesse James Af Kujonen Robert Ford”, ”Ratatouille” og ”This Is England”). Jeg har valgt at undlade repremierer på film, da jeg ikke vil skrive om, hvor stor en del af filmhistorien ”The Deer Hunter” og ”Trold-manden Fra Oz” er. Det er derimod året 2007 der fokuseres på, eller rettere sagt film der havde bio-grafpremiere eller røg direkte på DVD for første gang i Danmark under årets forløb.
“Children Of Men” – En apokalyptisk og dyster fremtidsvision der fungerer ekseptionelt i hånd med dens stemningsmættede billedside og dens sørgmodige men håbefulde antiklimaks.

”Pan’s Labyrint” – Muligvis den mest intelligente og voksne eventyrfilm til dato der brutalt skildrer både en ung piges tvungne opvækst samt Spaniens fascistiske miljø i 1944.

”Knocked Up” – En uventet positiv overraskelse der behandler et kompliceret forhold modent og umodent på samme tid.

”Inland Empire” – Filmen som David Lynch har arbejdet en hel karriere for at opnå, er hans mest skræmmende og mindst tilgængelige til dato.

”Grindhouse” – Oprindeligt udgivet som to separate film i Danmark (”Death Proof” og ”Planet Ter-ror”), men sammenlagt skaber de en helt unik oplevelse, og vækker en død genre til live.

”Die Hard 4.0” – Midt i mængden af elendige fortsættelser dukker endnu en genial actionfilm i ”Die Hard” serien op. John McClane er stadig en karakter med masser af kød på, og alderdommen klæder ham.

”The Host” – Den bedste monsterfilm siden ”Ormen” der blander stort set alle genrer helt vellykket.
”Goya’s Ghosts” – Milos Forman fortæller med sikker hånd historien om maleren Goya, men når meget dybere end som så ved at fokusere på et tidspunkt i historien, hvor mennesket ikke kunne følge med tiden.

”Sunshine” – En meget undervurderet og misforstået Sci-Fi film der stiller spørgsmålstegn ved menneskets evne til at redde sig selv, hvis det strider imod Guds oprindelige plan.

”Fortryllet” – Disney har langt om længe trådt ind i det nye årtusinde, og lavet en sjov og varm eventyrfilm der både tør at bytte om på kønsroller samt være ironisk overfor filmselskabet.

Michael Panduros top 10 2007

Det er svært for mig at komponere en top ti over det forgangne biograf-år. Det har været småt med overraskelser og helt store filmoplevelser for mit vedkommende, i hvert fald på det store lærred. De fleste film på min liste er lavet af garvede instruktører der, selvom nogle har lavet glimrende film i år, for de flestes vedkommende ikke helt lever op til tidligere tiders standarder. Cronenberg lavede en god film, hans bedste i et par år, men stadig en film langt under par. Det samme gælder Tarantino, Kim Ki-Duk og Zhang Yimou, der alle leverede glimrende film, men igen uden tidligere tiders strejf af genialitet. Til gengæld toppes listen af Robert Rodrigues og Guillermo Del Toro, der i mine øjne leverede deres bedste film i karrieren og to af årets eneste regulære højdepunkter. I det hele taget er 2007 et biografår hvor jeg har nemmere ved at opremse skuffelser og elendige makværker end gode filmoplevelser.

1.Planet Terror (Robert Rodriques lavede en moderne zombieklassiker og den indtil videre bedste film i sin karriere – ja, jeg synes den er bedre end Sin City!).

2.Pan’s Labyrint
3.The Host
4.Eastern Promises
5.Time
6.Harry Potter og Fønix Ordenen
7.Die Hard 4.0
8.Den Forbudte By
9.TMNT
10.Death Proof

Værste film:
Rush Hour 3 – Med den film fik Brett Ratner cementeret sig selv som en af alle tiders mest forargeligt dårlige filminstruktører i Hollywood. Glem alt om Paul W.S. Anderson og Uwe Boll – Brett Ratner er den sande bundlinje i amerikansk film.

3 (asiatiske) film der burde have været i de danske biografer i 2007:
- I’m a cyborg, but that’s ok: Park Chan-Wooks første film efter vengeance trilogien er en sød, fan-tasifuld og visuelt imponerende blanding af Gøgereden og Amelie.
- Paprika: En film med så megen eksplosiv, visuel energi at den forlanger at blive set på det store lærred.
- Big Bang Love, Juvenile A: Takashi Miikes første regulære arthouse-affære er proppet med visuel opfindsomhed, vold og sort humor og burde have været den populære instruktørs billet til de danske biograflærreder. Og så er der jo masser af referencer til Von Trier.

Henrik Andersen - Anmelder Top 10. 2007.

Denne top 10 er sat sammen ud fra de film jeg fik set i biografen i 2007. Et år der bød på mange gode filmoplevelser, overraskelser og skuffelser. En top 10 er en svær størrelse at stykke sammen, men her er de 10 film som af den ene eller den anden grund gjorde indtryk på mig sidste år.

1: Pan’s Labyrint – fordi den rører ved hjertet og på mest fortryllende vis er action, drama, horror og ikke mindst eventyr på en og samme gang.

2: 300 – fordi den er cool og ultra sej. En fest for øjet. Action og mutanter tilsat hårde guitarriff og rå replikker.

3: Death Proof – fordi den hylder de gode gamle biljagts film, og fordi Tarrentino er en mester i at skrive fede replikker, og ikke mindst fordi Stunt Man Mike er ren kult.

4: Planet Terror – fordi jeg selv laver effekter til film, og blev blæst bagover af dette inferno af blod og indvolde.

5: Eastern Promises – Fordi Cronenberg og Mortensen endnu engang beviser at de er et benhårdt makkerpar, når det kommer til at skabe stor filmkunst.

6: Vikaren – fordi Bornedal endnu engang leger med genrer Dansk film ikke er vandt til, og til og med slipper rigtigt godt fra det.

7: Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende – fordi det er en forrygende afslutning på et rigtigt drengerøvs-eventyr. Sjov, flot og ganske uforpligtende underholdning i topklasse.

8: Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford – fordi den er smuk, rå og følsom, og fordi Casey Affleck er rørende god i rollen som Robert Ford.

9: The Host – fordi denne sydkoreanske monsterfilm, på vanlig asiatisk vis blander genre, og får et færdigt resultat, som Hollywoods stive manuskriptforfattere kunne lærer meget af.

10: Disturbia - fordi den overraskede mig, med dens lette tone, der hen imod slutningen kammer over i ren uhygge, og så er David Morse skræmmende i rollen som den mystiske nabo.

Anmelder Top-10 - Ellen Norvang

Efter at have skulet til sidste års mange film-udbud måtte jeg overraskende nok sorterer nogle gode kandidater fra. Danmark har præsteret at lave flotte film der sagtens kan konkurrer med de mange udenlandske præstationer. Jeg er især glad for at der er taget chancer- Ole Bornedal forsøger sig med sci-fi genren til et kræsent publikum og folk tager glædeligt imod en uhøjtidelig dokumentar baseret på rene løgnhistorier som ikke alle vil synes er sjove.

1 Notes on a Scandal
- man bliver fuldstændig fascineret af det intense skuespil og den overraskende sammensætning af Judi Dench og Cate Blanchett. Filmen er en af dem der sidder fast under huden når man går ud fra biografens mørke uden at man egentlig kan sætte ord på det.

2 Death Proof
- efter at have siddet i et stykke tid og tænkt hvor filmen egentlig vil hen giver slutningen et helt andet perspektiv. ”Girl Power” giver mere mening i Tarantinos verden end i 90’ernes teenage-hysteri.

3 Vinden Som Ryster Kornet
- irsk, politisk drama når det er bedst.

4 Vikaren
- bestemt ikke en perfekt film, men jeg var ret godt underholdt under Bornedals spøjse ungdoms-film.

5 Kunsten at græde i kor
- efter så mange roser må man se efter hvad al den begejstring handler om. Absolut ikke spild af tid! Handling og skuespil er uhøjtideligt og sniger dig langsomt ind på en.

6 Spurven
- lang, men flot film om en sær lille dame. Stor-film om afdøde eller levende musikere er blevet moderne og er alle værd at stifte bekendtskab med.

7 Children of Men
- Jeg plejer ellers ikke at falde for denne type film, men Alfonso Cuaróns sci-fi drama er fascinerende på trods af en lang, tung og depressiv stil.

8 Black Book
- flot og spændende drama men en anden vinkel på 2. Verdenskrig end dem vi ellers bliver præsenteret for.

9 2:37
- voldsomt teenage-drama med al mulig grund til eftertanke.

10 AFR
- nødvendig satire som kun venstrefløjen kan finde på.

Hermed min top ti for biografåret 2007(Jesper Pedersen)


1. The Good Shepherd (Skamløst undervurderet. Stort, dvælende agentdrama med fantastiske billeder og skuespil.

2. Kunsten at græde i kor (Forrygende modigt og vellykket kombination af afskyelig tematik, melankoli – og humor!)

3. The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford (Dvælende portræt af en stribe antihelte krydret med fantastiske billeder og fantastisk skuespil fra Pitt og Affleck den unge.)

4. Zodiac (En fængende stemningsskaber af rang med fantastiske scener - og tilmed engagerende spænding)

5. Eastern Promises (Efter den overhypet A History of Violence et oprigtigt ubehageligt dyk ned i underverdenen fra Cronenberg. Rigtig god Viggo.)

6. El Laberinto del Fauno/Pans Labyrinth (Eventyrligt dystert og egentlig bare pissegodt fortalt)

7. The Bourne Ultimatum (Med sin knugende, aldrig selvfede stemning nervepirrende og fandens godt lavet action)

8. Die Fälscher/ (Tankevækkende og rørende besøg i koncentrationslejren)

9. Le Scaphandre et le papillon/Dykkerklokken og sommerfuglen (Modig stil – et godt stykke af vejen i hvert fald – med meget rørende enkeltscener)

10. Stranger than Fiction (Semikaufmansk dramakomedie, der er lige til at blive glad i låget af)

Årets største skuffelse: En mand kommer hjem (Hvad fanden har du gang i, Vinterberg?)



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...