Skriv en kommentar
I 2021 fik denne filmproduktion medieomtale alle steder. Først tre år efter skulle det lykkes at færdiggøre den, og nu kan du langt om længe se det færdige resultat herhjemme. “Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde fundet på den forbandede film”. Dette er ordene fra instruktør Joel Souza, for det var nemlig ganske slet omtale, der ramte “Rust” tilbage i 2021. Cinematografen Halyna Hutchins mistede desværre livet, da en ægte patron blev affyret fra en rekvisitpistol mellem optagelserne. Den falske pistol, der altså affyrede en “live bullet", var i hænderne på filmens hovedrolleindehaver Alec Baldwin. Sagen blev genstand for hele to anklageskrifter, som dog begge endte med at blive droppet. Kuglen, der dræbte Hutchins, endte såmænd i skulderen på instruktør Souza selv.
Efter længere tids overvejelser, så endte producerteamet med at fortsætte tilblivelsen af “Rust”. Baldwin, der er både producer og medforfatter på manuskriptet, var mere eller mindre vanæret i perioden, hvor den alvorlige sag blev undersøgt. I denne sammenhæng skal Baldwin ikke frygte for anklager for hverken mord, drabsforsøg eller uagtsomthed. Det bliver udelukkende skuespillet, der skal under lup for skuespilleren, der bedst huskes for sine roller i “The Edge”, “Beetlejuice” og som den allerførste Jack Ryan i “Jagten På Røde Oktober”. Med sig på holdet har han navne som Travis Fimmel (Vikings, Dune: Prophecy) og Josh Hopkins (Shrinking).
Harland Rust er en aldrende lovløs. Der skal dog gå lidt tid, førend vi støder på ham. For at få ham i spil får vi nemlig først forfortællingen om 13-årige Lucas Hollister, som passer sin lillebror efter begge forældre er døde. En dag jagter Lucas en ulv, der er blevet for nærgående. Han kommer helt tæt på ulven og affyrer et skud. Ulven beholder sit liv, men det gør en aggressiv cowboy ikke. Som en sæk kartofler falder han stendød af hesten. Ramt af Lucas skud. Den afdøde er ikke hvem som helst. Han er nemlig far til den dreng, der tidligere har mobbet Lucas’ lillebror. Derfor ligner det uheldige drab ganske enkelt overlagt mord. Lucas dømmes til døden ved hængning.
Adskilt fra sin lillebror og i fængslet afventende sin dødsdom ligger Lucas på stengulvet ganske fortabt. Ind træder en mystisk fremmed, der befrier Lucas fra sine lænker, fra det kolde gulv og fra det gudsforladte fængsel. Hvorfor har en fremmed pludselig interesse og sympati for den blot 13-årige knægt? Lucas bliver taget med af sin befrier. Som alternativ til de triste udsigter efter fængslet, så er det naturligvis bedre at færdes i det fri. Lucas er dog på ingen måde tryg ved den bryske redningsmand, men der går ikke længe, førend der udloves en dusør på både Lucas og Harland Rust. De to er nu i samme båd. Lovløse og med en voksende horde i hælene, der alle øjner den store pengepræmie ved at få fingrene i den umage duo. Det viser sig dog, at Lucas og Harland har mere tilfælles, end Lucas var klar over.
Flugten fra fængslet og med kurs mod den mexicanske grænse bliver en katalysator for, at “Rust” kan udfolde sin relationelle handling. En ung knægt og en pensionist knytter bånd, og lærer en pokkers masse af hinanden. Harland bliver billedet på Lucas’ fortsatte udvikling fra dreng til mand, mens spørgsmålet om det vil lykkes at genvinde friheden stadig spøger i sidevinden. Joel Souzas “forbandede” western har sine momenter, og er egentlig et kløgtigt værk. Men for dælen, hvor er det også en lang seance. Hele 2 timer og 19 minutters spilletid faktisk. Det kan “Rust” ærlig talt ikke bære, og det bliver en anelse intetsigende og langhåret, at vi også kravler over på den anden side af helte/skurke-barrieren, for vi skal åbenbart også følge dusørjægere og lovmænd samt deres overvejelser omkring at sadle i støvskyen af vores to primære karakterer. Jeg kan egentlig godt lide “Rust” og dens konceptuelle formåen, men havde den bare varet det halve og beskåret flere rejsescener, så havde effekten og oplevelsen nok være mere rundet af ægte kvalitet. “Rust” ender som den højlydte prut, som ingen kan huske, hvem slog.
