Skriv en kommentar
KÆRLIGHEDENS GERNINGER suger dig ind i et slags klaustrofobisk rum, hvor du bliver vidne til filminstruktørens egne erindringer og autentiske hændelser ‘mærket på egen krop’ blandet med fiktive scener og filmens konstruerede fortælling om et søskendepar, en lillebror Jakob (spillet intenst af Jonas Holst Schmidt) og en storesøster Hanna (spillet blidt og vredt af Cecilie Lassen). Hun er flygtet fra sine traumatiske barndomsoplevelser og hun er flygtet fra sig selv og vristet sin lillebror fra sig i troen på et bedre liv som voksen.
Vi møder Hanna i en religiøs sekt ude på den jyske hede, hvor hendes mening med livet synes at være selv at kunne give et nyt liv. Alle sektens liderlige mænd unge som ældre står i kø uden for Hannas værelse, når det er den tid på måneden, hvor hun har haft ægløsning. Sektens mantra gentages som en slags amen efter en bøn og de gentager i kor: “Vi er her allesammen”. Sekten ledes og styres af stifteren, matriarken og psykolog Kirsten (spillet fremragende af Ann Eleonora Jørgensen), hvis praksis går ud på at ‘hele’ det enkelte menneske og dermed sektens medlemmer ved at gennemspille traumatiske oplevelser. De bruger kirkerummet til at bearbejde, genoplive og gennemleve de svære oplevelser, som er så dybt fortrængt i mange af dem, at det tager tid.
Hannas lillebror Jakob kommer pludselig til sekten under dække af at være murer og tilbyder at hjælpe sekten med at bygge et anneks og mod betaling få kost og logi.
Billedlig talt er slangen kommet ind i det tilsyneladende harmoniske paradis, som er Hannas hjem og tryghed, sekten. For at kunne fortsætte med at være del af sekten, tvinger sektlederen dem til at grave dybt i deres fælles barndomserindringer og traumer. De bliver tvunget til at gennemleve og gennemspille deres fortrængte barndoms-/præ-pubertetstraumer. Jakob hilser disse gennemspilninger velkommen, da han beder og tigger Hanna om at huske bestemte episoder, sanse- og kropsoplevelser fra deres barndom og finde svar på, hvorfor han ikke kan knytte sig intimt til andre/et andet menneske.
Filmens titel er hentet fra den danske filosof Søren Kierkegaard “Kjerlighedens Gjerninger” udgivet i 1847 og hvor forsker, præst og tidl. leder af Søren Kierkegaard Centret i København Pia Søltoft meget fint har præciseret SK’s syn på kærlighed: “ Grundlæggende kan man sige, at Kierkegaards syn på kærlighed er farvet af konflikten mellem den selvrådige, menneskeskabte opfattelse af, hvad kærlighed er...” (Pia Søltoft “Kierkegaard og kærlighedens skikkelser”, p.28, 2014).
Hjertet i den danske instruktør Jeppe Røndes KÆRLIGHEDENS GERNINGER sætter spørgsmålstegn ved, hvem definerer hvad kærlighed er? Og hvem bestemmer, hvem man giver sit hjerte og kærlighed til, også når det inkluderer den kropslige tiltrækning.
