Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Anthonsen. Afsnit 1-2.

30. november 2006 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Anthonsen. Afsnit 1-2. billede

Ove Sprogøe er fremragende i rollen som den aldrende privat detektiv Anthonsen, der gang på gang opklare de ene sag efter den anden for næsten af politiet. Bestemt et gensyn værd.

Erik Balling og Henning Bahs står bag denne finurlige lille tv-serie fra 1984, der nu for første gang er at finde på DVD. Hele Danmarks Ove Sprogøe har hovedrollen som den aldrende privat detektiv Holger Anthonsen fra Valby, der ikke har meget andet arbejde end at udspionere utro ægtemænd. Anthonsen lever af take away mad fra diverse pølsevogne og grillbarer og nyder gerne en Gammel Dansk i ny og næ, når hans sekretær Frøken Nyborg ( Elin Reimer ) ikke lige ser det.
Anthonsen får nogen gange hjælp til opklarings arbejdet fra hans ven og ekspolitibetjenten Bjerre ( Paul Hagen ). Anthonsen har hele sit liv været ked af at han ikke kunne komme ind i politiet fordi han ikke er høj nok. Noget krimminal kommisær Fredlund ( Axel Strøby ) elsker at drille ham med.
Anthonsen er en privat detektiv af den gamle skuffe og han er utvivlsomt det Danske svar på Marlow og Sherlock Holmes.

Afsnit 1 . Den døde mand.

Anthonsen er blevet godt forkølet fordi han har skullet udspionere Fru Lorentzens mand der er hende utro. Hjemme på kontoret går det heller ikke for godt. Han og Frk. Nyborg for besøg af et inkassofirma der vil afhente noget fotoudstyr hvis det ikke bliver betalt senest mandag morgen.
Men så får Anthonsen en sag. Ikke bare en utroskabs sag, men en rigtig stor sag, som han i lang tid har drømt om. Han skal undersøge et indbrud hos Diamant Invest et firma der handler med diamanter. 2 af de ansatte tror det er deres chef Weisshorn ( Bendt Rothe ) der står bag og Anthonsen finder da også en masse spor der tyder i den retning. Men i virkeligheden er det de to skumle ansatte der står bag. De vil prøve at få deres chef anholdt, så de selv kan løbe med diamanterne.
Anthonsen tilkalder politiet og Weisshorn bliver pågrebet. Men Anthonsen har på fornemmelsen at noget ikke er helt som det skal være. Han skygger de to ansatte og snart får han øje på deres plan. Anthonsen ligger nu en udspekuleret fælde for de to forbrydere.

Afsnit 2 – Den døde mand.

Anthonsen skal endnu engang overvåge Fru. Lorentzens mand imens hun er på ferie. Imens han sidder i pæretræet og fotograferer dem sker der noget mærkeligt i nabohuset. Anthonsen ser en mand bryde ind i en pengeboks, og han tilkalder derfor straks politiet. De kommer straks med husets ejer Ida Moucel ( Solbjørg Højfeldt ), men de finder ingen tegn på indbrud. Politiet tror Anthonsen er sindssyg og afblæser sagen. Men Anthonsen kan ikke lade det ligge, og med lidt hjælp fra hans kammerat Bjerre, finder han ud af at manden han så var Idas mand Dan ( Dick Kaysø ). Der er bare det ved det, at Dan døde for 3 uger siden. Anthonsen skygger Ida og hendes elsker, og finder ud af, at det hele lugter af forsikringssvindel, og at Ida bare går og venter på at få udbetalt dans livsforsikring, så hun kan stikke af med sin nye elsker.
Politiet tror stadigvæk at Anthonsen ser syner, og derfor må den efterhånden hårdt prøvede privat detektiv fra Valby selv tage affære og ligge en listig plan, der kan afslører de virkelige begivenheder omkring Dan og Idas svindelnummer. Det gør han ved at sætte dem op imod hinanden og snart nærmer der sig et uundgåeligt klimaks i Idas dagligstue.

Balling og Bahs viser endnu engang deres store talent ud i Dansk charme. De tager simpelthen alle de gode klicher fra Krimimal genren og tilsætter lidt dansk hygge, og en stor portion humor, og vupti så har vi historierne om Holger Anthonsen fra Valby.
De vælger ikke som i mange andre historier om privat detektiver at lade publikum hører detektivens tanker. Men de vælger derimod, og det er lidt en geni streg i genren, og lade Anthonsen tale til kameraet/publikum. Flere gange i hvert afsnit henvender han sig direkte til kameraet og fortæller om sine kvaler og kommer med lommefilosofiske floskler som det hører sig genren til. Ove Sprogøe løfter karakteren til store højder og beviser at den lille Fynbo utvivlsomt er en rigtig god og alsidig skuespiller.
I det hele taget er alle roller godt besat og sjovt er det at Axel Strøby næsten gentager den rolle han havde som Krimminal kommisær i de fleste film om Olsen Banden. Han har det samme tøj på og taler på samme måde. Det er faktisk nærmest ham. Der er også andre jokes til Olsen Banden, for da Holger Anthonsen i første afsnit bliver spurgt om man kan lukke et pengeskab op ved at lytte sig frem til talkombinationen afviser han det og siger at det er fri fantasi. Det viser stor overskud og humor, at Balling og Bahs var i stand til at joke med deres egne kreationer, og selvom historierne om Anthonsen ikke når samme højder som feks Olsen Bandens bedrifter, så er denne Tv serie bestemt et fornøjeligt kig værd.

Musikken er skrevet og fløjtet af Kim Larsen og har man først hørt titelmelodien kan man helt sikkert ikke få den ud af hovedet igen.

Billedet og lyden har mistet lidt med tiden og billedet står ikke knivskarp. Men heldigvis virker historierne og skuespillet så fint at man glemmer den lidt uldne billedkvalitet.

Så har du aldrig mødt Anthonsen fra Valby og det brogede persongalleri han befinder sig midt i, så er det absolut at foreslå, at man invistere lidt tid sammen med ham.

Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse.

Filmen er venligst udlånt af Nordisk Film.

Titel: Anthonsen. Afsnit 1-2.
Original Titel: Anthonsen. Afsnit 1-2.
Premieredato: 21. november 2006
Instruktør: Erik Balling.
Skuespillere: Ove Sprogøe, Elin Reimer, Paul Hagen, Axel Strøbye, Niels Alsing, jens Arntzen, Dick Kaysø, Solbjørg Højfeldt, Søren Spanning, Axel Strøbye, Jens Okking, Karen Berg.
Spilletid: 127 min.
Selskab: DR. Nordisk film. 1984.
Genre: Krimi



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...