Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da vi sidst så Tempelridderen Arn (Joakim Nätterqvist) og hans livs kærlighed Cecilia (Sofia Helin), var Arn i krig i Jerusalem og Cecilia i Kloster.
20 år er gået og Arns tid i det hellige land er ved at være forbi. Men den nyudnævnte Stormester, Gerard de Ridefort (Nicholas Boulton) har andre planer og sender Arn i kamp mod muslimernes leder Saladin (Milind Soman), som Arn har opbygget en form for gensidig respekt og venskab med.
Imens er Cecilia som i den første film led under Moder Rikissa’s tyranni endelig ved at være fri, da Moder Rikissa dør og hun bliver tilbudt at overtage ledelsen. Men det ville betyde hun måtte aflægge nonneløftet og derfor aldrig se Arn igen.
Den politiske konflikt, der hersker mellem de to slægter Folkungerne, ledet af Arns onkel Brosa (Stellan Skarsgård), Arns ven Kong Knut og Sverkerne, ledet af Svante Sverkersson (hvis far Knut slog ihjel for at få tronen), ved at blusse op, da Svante allierer sig med Danerne, ledet af Ebbe Sunesson (danske Jacob Cedergren). Men Sunesson bringer nyt fra det hellige land og fortæller at Arn er død i kamp mod Saladin og i sorg beslutter Cecilia sig for at vende tilbage til klosteret.
Til alt held (og en smule urealistisk) har Arn, som den eneste overlevet kampen og er vendt tilbage til Sverige og når i tide at blive forenet med Cecilia. Endelig bliver de gift og Arn finder langt om længe fred. Tror han da, for Svante og hans folk vil have hævn over Knut og krig finder Arn igen.
Fra start til slut er ”Arn – Riget ved Vejens Ende” en ganske underholdende affære og et for så vidt meget vellykket forsøg på at skabe en ægte, episk film i bedste hollywood stil.
Handlingen er dog meget traditionel og historien ret forudsigelig. De store episke (og tilsyneladende uundværlige, i denne type film) kampe lider lidt under, at instruktøren tydeligvis ikke er helt kompetent til at fange stemningen, der burde være, når man er vant til at se lignende slag i film som Ridley Scotts ”The Kingdom of Heaven” (som ”Arn – Riget ved Vejens Ende” har utrolig mange ligheder med). Dog er det forfriskende at se en film, der ikke afhænger af computereffekter for at understrege den episke fornemmelse.
”Arn – Riget ved Vejens Ende” er langt fra en perfekt film, men den er underholdende og har hjertet det helt rette sted. Hvor andre film stort set er bygget op omkring de uundværlige slag, bruger filmen lang tid på både at opbygge sine karakterer og få seerens sympati og følelser med sig, selvom slagene bestemt ikke udebliver.
Produktionen bærer tydeligvis tegn af at have en god del penge bag sig og skuespillerne, med Joakim Nätterqvist i spidsen klarer det rigtig fint. Enkelte slipper knap så godt for det, som f.eks Nicholas Boulton, der som stormesteren spiller lidt for meget teater. Jacob Cedergren ser også ud til at nyde at spille den lidt slimede Daner Ebbe Sunesson.
”Arn – Riget ved Vejens Ende” er baseret på Ian Guillou’s roman og er en storstilet co-produktion af nordiske lande, instrueret af Peter Flinth, der tidligere har stået bag en masse danske børnefilm.
Filmen indeholder intet ekstramateriale, men fås både i normal udgave og en speciel ”steelbook”-udgave, men det er kun coveret der er forskel på.
