Skriv en kommentar
Hell’s Kitchen er et barsk kvarter på Manhatten. Her bestemmer Irerne men Italienerne venter i kulissen på en chance for at overtage det hele. På Aske Onsdag i 1980 passer Sean Sullivan sit job på en bar da han overhører tre mænd omtale et mord de skal ud og begå. Før de forlader stedet går de på WC, og her bliver de alle skudt i ryggen af Sean. 3 dage senere finder man Seans arm i en flod, resten af ham mangler. 3 år senere samles Sullivan familien for at mindes den tabte bror og mand, men rygtete har det at han er set i live i Hells Kitchen. Dette bringer de 3 dødes familie på banen igen, de ønsker at få den hævn de har krav på, men ingen er sikker på om det virkelig var Sean eller hvor han er. Selv ikke hans bror der nu har travlt med at finde ud af hvem der har set hvad, og få aflivet rygtet om hans brors genopstandelse og stoppe endnu et blodbad.
Ash Wenesday er skrevet og instrueret af Edvard Burns ( 15 Minutes og Shes The One), der ellers mest er kendt for sine romantiske komedier som She’s The One og Life or Somthing Like It. Dette er et ikke en romatisk komedie men et drama, og det har Burns ikke format til at føre ud i livet. Historien er ganske god. En bror dør, store bror passer på broderens kone og de forelsker sig, bror vender tilbage! Det kunne der komme noget ud af, men i stedet for at koncentrere sig om forholdet mellem de to brødre bruger filmen over en time på at finde ud af hvem ved hvad, hvem så hvad og hvem dækker over hvem. Det bliver lettere kedeligt efter omkring 15 minutter og på intet tidspunkt stiger spændingen inden for den første time. Derefter tager filmen fart med en lille twist, som man kan se langt tid i for vejen, så det er på ingen måder med til at løfte spændingskurven det mindste. Man sidder desværre det meste af filmen og venter på at den slutter, og det er lidt synd. Man har valgt at tage det faktum at broderen har fået en søn imens han var væk, uden at han har fået det at vide, og at hans bror måske har passet lidt for godt på hans kone og totalt ignoreret det. Det tager to sekunder for Francis at forklare sin bror at hans kone ikke har været sammen med andre mænd i de 3 år han har været væk, og bag efter at få konen til at holde mund om deres forhold. Det var virkeligt det eneste der kunne have tilført filmen en lille smule spænding men det bliver totalt ignoreret. Hele filmens handling udspiller sig over en dag i Francis’s liv, og han har ikke gang i specielt meget. Filmen gentager sig selv til det absurde og bliver til tider ufattelig kedelig af se på.
Skuespiller præsentationerne fejler intet, måske er Elijah Wood ( Ringenes Herre, North) ikke den ideale Irer, men han spiller ganske godt hele vejen igennem. Edward burns er kun i besidelse af et enkelt ansigts udtryk som han bruger flittigt i denne film. Han ser total ligeglad ud hele vejen igennem og er ikke videre sympatisk. Oliver Platt er som altid fortrindelig i rollen som den Italienske gangster Moran, der ønsker at hævne sin døde bror.
Filmens stærke side er dens billeder. Kamera vinklerne skifter konstant og Russell Lee Fine viser virkelig at han er en fotogram med en stor fremtid. Det er hele tiden hans billeder af det Irsk/Amerikanske kvarter anno 1983 der holder en fast ved skærmen.
Extra materialet er yderst sparsomt. Der er et kommentar spor med Edward Burns der ikke gør det synderligt godt. Han dysser nærmest en til søvn med sit monotone toneleje. Derudover der trailere fra 5 andre film der udkommer i den nærmeste fremtid. Dette har jeg ikke forstået hvorfor man gider at side og se, i gamle dage spolede man over Trailerne for at slippe for dem, nu reklamere man åbenlyst med dem på bag siden af DVD æsken. Der er også en kort biografi af skuespilleren.
Alt i alt en meget tynd udgivelse. En kedelig film og ikke meget ekstra materielle. Jeg giver den 2 stjerner, hvor af den ene går til fotografen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
