Skriv en kommentar
Vi er idet postmodernistiske USA, nærmere Los Angeles, hvor alle muligheder står åbne. Bob Crane (Greg Kinnear), er prototypen på den fornuftige amerikanske idealbillede på sundhed, charme og en ånd der udånder positivisme, og ambitioner. Han er lykkelig gift med Anne (Rita Wilson), de er pot og pande de to. En dag modtager han gennem sin agent Lenny (Ron Leibman) hovedrollen i en ny tv-serie, der uspiller sig i noget så upolitisk som en koncentrationslejr under anden verdenskrig. Og så er det en komedie. Crane er meget spekulativ, som populær morgen radiovært, er han bange for at ødelægge sin karriere. For dog manuskriptet hjem, som Anne læser, og opdager at den faktisk er morsom. Crane beslutter sig at sige ja til rollen, og prøverne går igang. Da tv-serien (“Hogans Helte”) når ud til fjernsynene i det store land, bliver den hurtig er seer magnet, og efter andet show ligger den nummer et.
Crane vader i succés, undtagen der hjemme, da Anne finder magasiner med meget let påklædte kvinder i garagen.
Omme bag kulisserne møder Bob den lidt eksalterede John Carpenter (Willem Dafoe), der som sælgeren straks indfører Bob i det nye grej han er ved at installere, noget af det første videoudstyr på markedet. Bob Crane er imponeret. John invitere ham på en stripclub efter arbejde.
Deres venskab bliver hurtigt beseglet, da de begge har en lidenskab for videoudstyr, og piger. Bob er dog den uskyldige ægtemand, der aldrig har været utro. Men en aften bliver han af John præsenteret for to strippere, og de bliver inviteret med hjem hos John, som vil vise dem noget nyt udstyr, og medens videoen kører, smider de tøjet, Crane kan ikke modtå dem, spillet er igang. Bob kan med sit image trække kvinder til, og det benytter John sig af, han har så til gengæld udstyret. De to kvinder bliver til flere. Bob fortsætter sin fjernsynskarriere, bliver samtidig trommeslager i en stripklub. Han er blevet en sexgalning, han er nærmest ude af focus med sig selv, det er sex, det er kropsdele han har i søgeren, ægteskabet halter, og konen forlader ham. Men han kan ikke stoppe, med venne carpenter fortsætter de ud i det forjættede land.
Paul Schrader har instrueret, men er mest kendt som manuskriptforfatter på film som “Taxi Driver”, “Raging Bull”, “Last Temptation Of Christ” med flere. Her får han virkelig drevet det helt ud, med det seksuelle mønster der breder sig i samfundet, man har ladet der falde tilbage på dengang der stadig var lidt uskyldighed i aktiviteterne. En glimrende pointe, om når drifterne tager os ved næsen, og man mister kontrollen over sine lyster, man mister fokuset, og nærmest alt andet må vige, som var det heroin, hvor sex bliver det nødvendige fix. Som det også siges I filmen. “A day withou sex, is a day wasted”. Greg Kinnear og Willem Dafoe spiller fremragende, og er de klart bærende roller i en interessant film. Dog virker den i længden lidt fortærsket, og mister selv lidt af kontrollen, med sine stilrene virkemidler, som tredserpastichen. Men budskabet og pointen, samt skuespilspræstationerne, gør at den er seværdig.
