Skriv en kommentar
Så er den her endelig, den foreløbige kulmination på 10 års Marvel-superheltefilm: Avengers: Infinity War eller Avengers 4 Part 1, om man vil. Filmen, der eftersigende har over tyve (tyve!) navngivne superhelte, og hvis plot er så hemmeligt, at jeg næsten ikke tør skrive filmens titel. Forventningerne er kolossale, og samtidig virker det næsten umuligt at en enkel film kan rumme så mange superkræfter og biceps på én gang uden at blive en montage af oneliner og visuelle effekter. Dette var fx, hvad der skete for nyligt med Justice League, og den havde kun fem superhelte.
Så kan denne mastodont af en film løfte hvad der svarer til en skoleklasse af superhelte? Ja, det kan den faktisk godt.
Lilla gut med handske søger farverige sten
Der er som nævnt strikse instrukser om, at filmens detaljer skal holdes hemmelig, også (og måske især) af anmeldere. Har man set de andre 16-17 Marvel-film har man dog nok allerede en vis idé om, hvad der er på færde. Og har man ikke set dem, er dette nok ikke filmen, man skal starte med.
Men uden at afsløre for meget, så handler filmen helt overordnet om, at den onde Thanos er på jagt efter de såkaldte Evighedssten, der er dukket op her og der i de tidligere Marvel-film. De har hver især store kræfter, og de passer alle lige ned i den handske, som Thanos render rundt med. Med en komplet samling vil han kunne opnå sin plan om at bringe balance i universet, hvilket, han altså mener, bedst sker ved at udslette halvdelen af al liv. Vores superhelte-venner må selvfølgelig derfor kæmpe for at undgå, at Thanos får fuld handske. Og en mikro-afsløring: trailerne indeholder ”falske” klip, som ikke indgår i filmen. Hvilke, skal selvfølgelig ikke afsløres, men har man lært trailerne udenad, kan man altså stadig blive overrasket.
At tage det roligt hurtigt
Filmens fordel, og årsagen til at den ikke går til grunden i karakter-forstoppelse, er, at vi kender alle heltene på forhånd (såfremt man har set filmene altså). Den behøver derfor ikke bruge tid på at introducere og forklare diverse kræfter og komplekser, men kan fokusere på den eneste, nye karakter, Thanos selv. Derudover får filmen energi af, at sætte disse velkendte karakterer sammen på kryds og tværs, og derved skaber en god dynamik. Bevares, flere af karaktererne må nøjes med meget få replikker og ikke så mange scener, men det er stadig næsten altid scener, der komplimenterer et hele, frem for at fragmentere filmen.
Dette peger også på en anden styrke ved filmen, nemlig at den er imponerende god til at disponere sin tid og sit tempo. Man skulle tro, at der med så mange karakterer ville være pres på at komme fra den ene til den anden. Men inden for de rammer, det kan lade sig gøre, formår filmen at varieret tempoet og at tage sig tid. Det betyder, at karaktererne faktisk nogle gange har rigtige samtaler, hvor dialogen endda er velskrevet og vittig og hænger sammen (igen en ting, som Justice League kunne lære meget af).
Få kalorier, meget underholdning
Men filmen er stadig et maraton af action, fart og farver. Selvom den er underholdende hele vejen igennem, er det også et lidt kalorielet sukker-rush, der underholder øjnene uden egentlig at gå ret meget i dybden med ret meget. Dette er nok ikke overraskende, og at man overhovedet kan følge med i en handling med så mange karakterer, er en bedrift uden sidestykke. Men det sker også på bekostning af de dybere pointer eller stilistiske udtryk, som andre, mere koncentrerede superheltefilm har formået, fx Captain America: The Winter Soldier eller Thor: Ragnarok. Og på trods af den ellers velopbygget struktur kommer filmen også nogle gange til at lave nogle lidt hårde stemningsskift, fordi handlingen skal videre, eller nogle sære overgange, hvor det føles som om, en scene er klippet lidt sent i forløbet.
Det virker næsten uretfærdig at kritisere den for det, når man ser på, hvor meget, der fungerer. Det er dog også muligt, at filmen falder mere fra hinanden, når man ser den anden og tredje gang. Men indtil videre, må anbefalingen stadig være, at alle, der kan lide Marvel-film, bør skynde sig ind at se denne kæmpesuperheltefilm, der for langt størstedelen lykkedes med sine ambitioner. Og har man ikke set nogen af filmene, så er der vist et par døgns underholdning, man bør kaste sig over først.
