Den 1. januar 2010 rammes Danmark ikke kun af årets største, kollektive tømmermænd, måske rammes vi også af en kur til dem: The first time, Regner Grastens remake af sit eget kæmpehit fra 1999, Kærlighed ved første hik. Flere og flere danske filmproduktioner er blevet genindspillet i USA. Bornedals Nattevagten og Biers Brødre er blandt de mest kendte, og Grastens er altså det nyeste skud på stammen. Den er desuden hans debut som executive producer i Hollywood, noget, der tydeligvis også har givet ham en god portion stolthed.
“Vi har jo som de første i Skandinavien været ovre selv og lave en film. Vores danske produktionsselskab har produceret en 100% amerikansk film. Vi har selv gjort det, vi har selv betalt det”, slår han fast. Og han fortsætter med at fortælle om, hvor stor en drøm det har været at arbejde i filmproducenternes mekka, Hollywood: “Da Michael Obel tog over og lavede Nattevagten (Nightwatch, 1997, red.)… jeg kan godt sig dig, jeg var så misundelig. Jeg var så misundelig. Han fortalte også om limousiner og sådan noget. Jeg tænkte, det her, det skal jeg altså opleve. Jeg ville ikke gå i graven foruden”, siger han.
Som sagt så gjort. Han kontaktede filmens instruktør, Barbara Rothenborg, hvis kortfilm han var begejstret for. Hun var ideel for projektet, da hun havde boet i Hollywood i 9 år og havde et vist kendskab til et system, der er så forskelligt fra det danske. Men er forskellene faktisk så store?
“Vi havde 4 kæmpe lastbiler, 3 kameraer om dagen og alle stjernerne skulle jo have trailers. De var der aldrig, men det var noget deres agenter havde sørget for”, siger Regner Grasten grinende. “Men så kommer chokket: det var 60% billigere. Den kostede kun 13 millioner kroner – det er jo vanvittigt! Og vi var et stort hold, 65-70 mand eller sådan noget lignende, og det var som sagt hele svineriet. Kran og alt det der. Og når du er ude om dagen, så lyssætter du fuldstændig som var du i et studie – det har vi jo slet ikke råd til herhjemme. Og bare måden de arbejder på. Respekten. De havde stor respekt for, at vi kom med pengene, og at Barbara havde den her film hun altså gerne ville lave. Og den kombination og energi gav mig virkelig et kick.”
Ifølge den amerikanske hovedproducent, Robert Engelman, der tidligere har stået bag store, dyre film som The Mask og Blade, var den danske producent hurtig til at forstå “the american way” og får meget stor ros.
“Han kendte ikke til den amerikanske måde, men han lærte meget hurtigt. Til gengæld forstår han producentens kreative rolle; at man ofte er nødt til at lave ændringer. Og ofte for filmens eget bedste, som man hen ad vejen ser, hvad der udformer sig på settet. På den måde var han dygtig. Han var en vidunderlig kommunikator og var meget let forståelig, og han havde et rigtig godt arbejdsforhold med mig og instruktøren”, siger Engelman.
Den samme film – på amerikansk.
Barbara Rothenborg har ikke haft noget problem med at skulle debutere med en film, der er lavet før. Hun har med sit kendskab til den amerikanske kultur og humor haft mulighed for at sætte sig eget præg på manuskriptet.
“Jeg har jo været der i 9 år, og så bliver man selvfølgelig integreret. Jeg havde også Bob (Robert Engelman, red.) i ryggen fordi han havde teenagebørn”, siger instruktøren. “Den skulle amerikaniseres, og den skulle også moderniseres fordi det er 10 år siden (at Kærlighed ved første hik kom ud, red.), så der var forskellige udfordringer i det, men det var jo rigtig sjovt at skulle kombinere det danske og det amerikanske og tage det bedste fra begge verdner.” Og Regner Grasten tilføjer: “Dem der ser den siger, de ser en helt anden film. Det der er pudsigt er, at den er amerikansk, og det gør, at man sætter sig ’ud’ og pludselig ser nogle helt andre ting. Når den er dansk kommer man mere ’ind i den’. Det med sproget betyder altså meget for, hvordan en film opleves.”
En vigtig historie
Ud over at sætte sit eget præg på fortællingen, fandt instruktøren også historien utroligt vigtig. Som hun siger, er det jo noget vi alle kender til. Men i USA er man bare slet ikke så åbne om det, som vi er vant til.
“Jeg har elsket den bog siden jeg var lille, og jeg tror, det er en meget vigtig historie at fortælle. Altså om den første gang og uskylden bag den. Også især fordi det amerikanske publikum aldrig snakker om de her ting, og den har jo en god morale, du skal bruge kondom og kun gøre det med nogen du er forelsket i. Den er pædagogisk. Uden at være belærende, men med en løftet pegefinger”, fortæller Rothenborg, som de fleste nok kan huske fra Nanna-serien, hvor hun var Jesper Christensens drilske datter, eller fra de første to Krumme-film, hvor hun spillede Yrsa.
Regner Grasten var direkte chokeret over USA, som han kalder et meget “sexforskrækket land.” Faktisk var castingen af de to små brødre, der har mange replikker med bandeord, den sværeste. Der var simpelthen ingen forældre, der ville lade deres børn sige sådan nogle ting. Men de ville ikke gå på kompromis med sproget, for netop det seksuelle hovedtema i filmen, er noget af det, der ifølge Grasten og Rothenborg kan gøre The First Time til en unik aktør på et marked, der bugner med chick-flicks, romantiske komedier og ungdomsfilm. De mener, at filmen giver en anderledes vinkel på de problemer som alle, der har været unge, kender til.
“Grunden til at de er så ens (den amerikanske og danske version, red.), er jo, at de er så anderledes i forhold til amerikansk film”, siger Regner Grasten. “Hvis du tager den normale ungdomsfilm, er det enten American Pie, eller hvis det er romantik, er det High School Musical. Inden for mainstream er der kun de to. Her kommer der pludselig en film, der tager dem (de unge, red.) alvorligt. Den kan begge dele, for du viser på en sød og ærlig måde, at det handler om kærlighed og sex mellem to unge mennesker.”
Netop denne friske vinkel på sex og de unges problemer, er også, hvad Robert Engelman fremhæver, når man spørger ham, hvad præcist han fandt spændende ved historien.
“Det jeg følte var specielt ved den her film var, at den tog et anderledes synspunkt. De fleste film som denne i USA viser det fra drengens synspunkt, hvor drengene er meget mere erfarne, aggressive, og det giver en uvirkelig følelse. Den her indeholdt efter min mening mere ærlighed; den var fortalt mest fra børnenes synspunkt. Og det syntes jeg gav et unikt perspektiv.”
Anja og Viktor i 2020
Måske var det derfor, at Engelman ikke ændrede drastisk i historien, men tværtimod producerede en film, der fuldstændig følger dens danske forgænger. Den danske forgænger blev så stort et hit i 1999, at Regner Grasten siden har lavet fire film mere om det komiske unge par: Anja og Viktor (2001), Kærlighed ved første hik 3 – Anja efter Viktor (2003), Anja og Viktor – Brændende kærlighed (2007) og senest Anja og Viktor – I medgang og modgang (2008). Derudover blev der lavet en ’bag om’-film i 2002, og minsandten om ikke de er i gang med at lave endnu en dokumentarfilm om det nye amerikanske eventyr.
Men Regner Grasten har ikke fået nok, ikke så længe Anja og Viktor stadig kan udvikle sig og møde nye udfordringer, præcis som rigtige parforhold konstant gør det i verden omkring os.
“Hvis der pludselig kommer en god idé - og det skal være en god idé, en idé hvor de er vokset, så man hele tiden kommer hen til et tidspunkt i deres liv, hvor der sker noget som publikum kan relatere sig til – så laver vi det”, siger han på spørgsmålet om han stadig producerer Anja og Viktor-film om 10 år.
Om de næste film bliver amerikansk produceret, afhænger af succesen på The First Time. Robert Engelman ser dog meget lyst på fremtidsmulighederne i konceptet: “Vi håber på at lave mange af filmene”, siger han. Og han runder af med at slå fast - på klingende amerikansk - at det er op til publikums modtagelse af filmen, om der vil blive lavet flere:
“If the audience wants us to make them – we will make them.”
I så fald må holdet bag filmen håbe, at danskerne vælger biografen som tømmermandskur i nytårsdagene.
