Skriv en kommentar
Tydeligvis har seksualitet været et stort emne i de seneste par år, hvor selv Hollywood er begynde at udforske – især med kvinder som fokus. Denne gang er det blevet til en erotisk thriller, skrevet og instrueret af den hollandske kvinde, Halina Reijn og med verdensstjernen Nicole Kidman i hovedrollen. Men gør dette filmen automatisk god?
Romy ( Nicole Kidman) har alt i sit liv. En succesfuld IT virksomhed, en god familie og et stort, dejligt hus. Hun vælger dog at satse det hele, da hun indleder en farlig affære med den meget unge praktikant, Samuel ( Harris Dickinson). Det hele ender op i en leg med underkastelse og dominans, hvor den indtil videre magtfulde kvinde bliver forfulgt af denne unge mand.
Lad os bare få det på plads – Nicole Kidman er sindssygt dygtig. Hun har igennem flere af sine film vist både talent, skønhed, ægthed og er villig til at gøre meget. Dette er også ganske tydeligt her overskridende sex scener og Romys evige kamp med at føle sig forstået. Selvom Romy er en magtfuld kvinde, har hun fortsat nogle problemer fra barndommen – eller har hun?
Man sidder nemlig tilbage med fornemmelsen, at man ikke rigtig lærer Romy at kende, og hvorfor netop denne seksuelle natur tænder hende. Naturligvis er vi kommet i denne tid, hvor kvinder på ingen måde skal undskylde eller bortforklare deres seksualitet, men derfor virker kontrasten i filmen noget mærkelig. Romy har nemlig alt, og har sikkert arbejdet hele livet for at opnå sine mål, og fortsat tænder hun på denne nedgørelse. Der burde være mere kontekst af, hvorfor og hvordan kan nærmest sætter sit familieliv og hele sin livskarriere på spil.
Filmen er muligvis ikke for alle, og kommer helt sikkert til både at splitte publikum og anmeldere. Nicole Kidman og Antonio Banderas spiller ganske fornuftigt sammen som et gift par, der ikke længere prøver på noget nyt og spændende, men blot er i deres roller. Om kemien imellem Nicole Kidman og Harris Dickinson er god, må folk se vurdere, da de næsten spiller roller overfor hinanden i deres farlige leg. Selvom tematikken er spændende og interessant, så er udførsel en smule kedelig, og man kan kun sidde og gætte sig til, hvad der foregår i hovederne på vores karakterer.
”Babygirl” er et frisk pust på den erotiske genre, men falder også fra hinanden ved et lidt kedeligt manuskript. Nicole Kidman gør sit bedste med hendes karakter, selvom vi aldrig lærer hende at kende. Filmen skal nok få god anerkendelse, da det er en kvindelig instruktør og en modig tematik, men derfor bliver det desværre aldrig rigtigt spændende.
