Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den sukkersøde amerikanske bryllupsfilm får sig én på hovedet i teaterinstruktør Leslye Headlands skarpe filmdebut Bachelorette. Her må tre ugifte kvinder omkring de 30 må tumle med deres grimme jalousi og egne skuffelser, da deres overvægtige og kiksede veninde skal giftes før dem. Filmen tør desværre ikke at følge konceptet hele vejen til alteret.
Den stakkels brudepige
Utallige film fra de sidste år ser nærmere på kvinderne omkring bruden: disse, tilsyneladende, stakkels veninder af den heldige brud. Mange af postfeminismens hovedfigurer findes i denne genre, hvor især Sex and the City (1998-2004) ramte en guldåre blandt kvinder i vesten som ‘havde det hele’ undtagen en stærk og helst traditionelt romantisk mand. Denne urbane singleton havde også en hovedrolle i Bridget Jones' Diary (2001-2004) og i film som The Wedding Date (2005), 27 Dresses (2008) og den mere kritiske Bridesmaids (2011). Man kan klø sig lidt i håret over nutidens glubske medieinteresse i en, for længst, forældet livsbegivenhed og de traditionelle kønsrollemønstre den opretholder.
Bachelorette, er i familie med Bridesmaids, og satser sandsynligvis på at trække det samme store publikum til. Når det er sagt, har Bachelorette dog en anden og kanske mere interessant reference: den er nemlig baseret på Leslye Headland's off-Broadway success, som fik ros for modigt at iscenesætte kvinders problemer med samfundets forventninger, krystaliseret i det store bryllup.
Beskidte brudepiger
Bachelorette udspiller sig over godt 24 timer da bruden Becky (spillet af Rebel Wilson, som også var med i Bridesmaids) inviterer til polterabend aftenen før hendes bryllup. Hendes tre brudepiger og barndomsveninder, Regan (Kirsten Dunst), Katie (Isla Fisher) og Gena (Lizzy Caplan) opfører sig upassende fra start, fester lidt for meget efter polterabenet og ender med at ødelægge brudekjolen da Regan og Katie tager den på samtidigt. Kjolen skal herefter meget igennem da de må prøve at reparere den, samtidig med at de bl.a. besøger en stripklub med mændenes polterabend og tager stoffer, drikker, kaster op og drikker igen.
Filmen markedsføres som en komedie, men er nærmere en mørk og tragikomisk skildring af nogle ret triste kvindetyper. Regan er en afmagret kontrolfreak med stram mund, og ‘styr på det hele’ - portrætteret noget livstræt af Kirsten Dunst. Katie, spillet charmerende af energiske Isla Fisher, er en lækker lille ekspedient i en tøjbutik, er ligeglad med sit job, men elsker at feste, tage stoffer, og synes desuden selv at hun er dum som en dør. Gena er sardonisk og vittig, cooky - som Lizzy Caplan gør så godt - storforbruger af mænd, for evigt i terapi, og er stadig ikke kommet sig over sin første kæreste, Clyde (Adam Scott). Skuespillerne er alle dygtige nok til at bringe karakterenes tragiske understrøm frem under festen, og deres selvdestruktive adfærd er til en vis grad spændende at se på, da bevæggrundlagene for alle tre kvinder er tilstrækkeligt plausible. Der er desuden sidehistorier med mænd til alle, så filmen kan kaldes romantisk komedie, men filmens force ligger i hvorfor disse kvinder har sådan en impuls til at lave rav i det store amerikanske bryllup; hvorfor de river den brudekjole itu. Her er der noget kød på filmen, og der er nogle velsete og velspillede øjeblikke hvor sandheder ser nattens neonlys - særligt mindeværdigt da Regan frustreret spørger: Det var jo mig der gjorde alting rigtigt, hvorfor er det mig der er alene?
Men er det morsomt? Nej, ikke rigtigt.
Dobbeltmoralsk
Filmen kæmper altså med de to sider: den seriøse og, for mig at se, spændende på den ene side og den typiske romantiske komedie på den anden. Uden at vælge side, gøres intet gennemført: komedien er ikke sjov nok, romantikken ikke romantisk nok og rebelskheden og indsigterne opgives til slut i en rigtig klassisk bryllupsfinale.
Bachelorette er i sidste ende dobbeltmoralsk idet den både kritiserer samfundets overkørte forventninger til ‘det perfekte liv’ for derefter at servere brylluppet og den offentlige romantiske gestus som en slags højere tilgivelse af disse tragikomiske og ‘faldne’ kvinder. Den endelige tragedie i Bachelorette bliver derved at brylluppet og dets sociale magt synes at være den eneste redning for vores heltinder på deres vej ned i (single-) sølet.
Der er ikke ekstra-materiale.
