Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bad Guy (DVD)

10. september 2003 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bad Guy (DVD) billede

Kim Ki-Duk der gav os The Isle, prøver i denne film noget af samme skuffe, men en del mere jordnært...

Han-Gi er en bandeleder der lever sit eget sociopatiske liv, og da han møder en ung collegepige ved navn Sun-Hwan, beslutter han sig for at kysse hende. Problemet er at de aldrig har snakket sammen og hendes kæreste står lige ved siden af. Efter at Han-Gi bliver banket og spyttet på, arrangerer han med hjælp fra banden, at Sun-Hwan står i en kæmpe gæld, og bliver nød til at prostituere sig. Igennem spejlet på hendes værelse, betragter Han-Gi hendes bedrifter, og snart udvikler deres forhold sig i en noget uset retning.

Bad Guy er et voldligt og noget stillestående metaforisk drama. Den visuelle side er meget vigtig for filmen, for ofte bliver meget af historien fortalt i enkelte billeder der er op til en selv at fortolke. Den er instrueret af Kim Ki-Duk som før lavede The Isle der blev udgivet tidligere på året, og dette kan sagtens mærkes. Han kendetegn ved den stille hovedperson, billederne, metaforerne og et noget anderledes forhold mellem to mennesker er igen til stede, og virker på omkring det samme plan som The Isle gjorde. Desværre er Bad Guy ikke nær så fuldendt, nogle plothuller bliver overset i det hav af symbolik der er blevet skabt, og det meste af filmen mangler den originalitet og det nyskabende der gjorde The Isle et mesterværk. Med det sagt er det stadig en fantastisk film, der kører sit eget forløb på sin egen måde, og personskildringen er meget interessant, og er klart det der holder filmen oppe over gennemsnitet.

Kim Ki-Duk både skriver og instruerer igen, og han gør begge dele fremragende. Han er klart en af Koreas mest interessante instruktører, og har allerede skabt et navn med både The Isle og Bad Guy, der hver har vundet en håndfuld priser verdenen over. Bad Guy er en slags udvidelse af The Isle, da den fortæller en lignende historie i et andet miljø. Prostitution og akavede forhold er hvad Ki-Duk håndterer bedst i sine film, og så er det jo rart at det lige præcis er det filmen handler om. Den visuelle side i Bad Guy er skarp, rå og smuk, og dette er endnu en ting der er vigtig for at filmen fungerer. Det er en film der arbejder på et helt andet plan end de fleste, og jeg ville da klart råde alle til at se The Isle først, da den supplerer Bad Guy rigtigt godt.

Skuespillerne er også ganske fantastiske. Cho Jae-Hyun der spiller bandelederen Han-Gi, udveksler nærmest ikke et ord med nogen i løbet af filmen, al hans dialog bliver fremført med mimik, og det virker ganske pænt. Man har tideligere set ham i film som The Isle, Address Unknown, Interview og Crocodile. Suh-Won har kun tideligere været med i The Isle, og her havde hun kun en lille rolle, men efter Bad Guy burde hun være noget eftertragtet, for hun spiller sin rolle perfekt. Hendes sårbarhed skinner flot igennem, og på trods af Ki-Duks kolde og kyniske fremstilling af hendes figur, formår hun at få noget varme ud igennem skærmen.

Alt i alt er Bad Guy en anderledes film du ikke burde snyde dig selv for, specielt ikke hvis du i forvejen er fan af Koreanske film. På trods af de få fejl filmen har, kommer budskabet klart igennem, og der er en masse at snakke om i timevis bagefter.

Extra materialet:
Igen udgiver Hamlet Film en rigtig god film i en fantastisk indpakning uden noget specielt extra materiale. Der er en 3-minuters lang musikvideo der går under navnet ”Making Of”, men det giver intet indblik i produktionen. Desuden er der en trailer til Bad Guy og nogle andre af Hamlet Films asiatiske udgivelser. Biografierne både på DVD’en og i den tilhørende bog er dog ganske gode, og derfor får extra materialet 2 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Criterion Film.

Titel: Bad Guy
Original Titel: Nabbeun Namja
Premieredato: 9. marts 2003
Instruktør: Kim Ki-Duk
Skuespillere: Cho Jae-Hyun, Suh-Won, Duek-Mun Choi, Yun-Tae Kim
Spilletid: 102 min.
Selskab: Future Film, CJ Entertainment, Worldwide Cinema, Hamlet Film A/S, 2001
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...