Mac og Kelly kom i ’Bad Neighbours’ efter hård kamp af med nabohusets frat-boy forening, der med i fest, stoffer og damer i lange baner ødelagde den lille families nattesøvn og hverdagsliv. I denne efterfølger er en familieforøgelse på vej – og forældreparret har så godt som kommet af med deres hus.
Det eneste der mangler en 30 dages returret – men da en college pigeforening, et såkaldt Sorority, flytter ind ved siden af er freden forbi – og deres hussalg i fare for at gå i vasken.
Værre og bedre er det ikke end at de nye naboer har allieret sig med Mac og Kellys gamle fjende Teddy, der dog inden længe ender i bad-standing hos de unge piger – og derfor tager Mac og Kellys parti.
’Bad Neighbours 2’ genbruger skamløst den første films formel, men overraskende nok virker det. Ikke mindst fordi man denne gang giver det problematikken en feministisk vinkel, der måske ikke er synderlig raffineret fremstillet, men virkelig effektiv.
Seth Rogen og co. skyder med spredehagl, men alle skuespillere i topform – og Rogen, den selvironiske Zac Efron og de nytilkomne Chloë Grace Moretz og Rose Byrne er både morsomme og bevægende. Og det er måske netop i karakterfremstillingerne at man finder noget af den tyngde som gør ’Bad Neighbours 2’ bedre en de gængse platte komedier.
Filmen har nemlig noget på hjertet, ikke kun spidder den drilsk kønsrolledebatten, men den fortæller også om at blive voksen og accepterer sin rolle – hvad end det er som oprørsk collegestuderende, afdanket frat-boy eller umoden forældre.
Selvom plathederne og de vilde gags – der involverer alt fra blodige tamponer til air-bags – står i kø – og filmen af og til kører lidt i tomgang, så er ’Bad Neighbours 2’ et charmende bekendtskab.
Ekstramateriale
Blu ray’en indeholder følgende features ”Deleted scenes, ”Gag reel”, ”Line-O Rama”, ”Nu Neighbours”, ”The Prodigal Bros Return”, ”Girls Rule”, ”The Ultimate Tailgate” og kommentarspor med instruktør Nicholas Stoller og producer James Weaver. En masse ekstra guf venter altså for fans på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.