Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dansk film bærer ikke på stolte traditioner, når det gælder gysergenren. Ikke desto mindre har vi i Martin Schmidt vel nok det tætteste vi kommer på en egentlig dansk gyserinstruktør, der med noget skiftende succes har stået bag gys som Sidste time, Mørkeleg og Kat. De to førstnævnte med skriftligt forlæg fra start-90’ernes succesforfatter, Dennis Jürgensen, der også er mand for manuskriptet til Schmidts Bag det stille ydre.
Noget så sjældent som et dansk psykologisk gys. Storebroderen til det rene gys, hvor antydningerne er langt vigtigere end det fossende blod og de overrumplende chokeffekter. Og hvor svarenes plausibilitet er langt vigtigere end jagten og destrueringen af det onde.
Bag det stille ydre består – om ikke med bravur – så i hvert fald på imponerende vis, når det kommer til antydningens kunst, men dumper til gengæld med et hult brag, når brikkerne skal på plads og svarene skal falde i filmens afgørende minutter.
Historien lugter umiddelbart langt væk af gysergenbrug. Set-uppet, ’den lille familie i det store hus’ gentages således, da det unge par Tommy (Jakob Cedergren) og Signe (Anne Birgitte Lund) sammen med deres 5-årige datter, Bianca, flytter ind i en ældre men attraktiv villa med stor have og egen sø. Tilsyneladende den rene idyl, men de har dårligt fået tømt flyttekasserne, inden uforklarlige ting begynder at ske i huset. Pejsen selvantænder, billederne rykker sig på væggen, og der opstår besynderlige brændemærker på dørene. Huset lever sit eget liv og ønsker åbenlyst at advare sine nye beboere, alt imens Bianca leger med den jævnaldrende dreng, Oliver, som ganske vist er usynlig for Tommy og Signe. Sideløbende præsenteres vi for genboerne Viggo (Dejan Cukic) og Vera (Andrea Vagn Jensen), som hurtigt bliver tilflytternes bedste venner.
De allerførste scener giver bange anelser om en overdreven brug af billedmæssig kreativitet til at gyse os, men siden besinder Martin Schmidt sig gevaldigt og lægger kræfterne i det roligt opbyggende psykologiske gys. For os, som ikke helt har købt tankerne om åndernes magt, er handlingen i Bag det stille ydre selvsagt utrolig, men Martin Schmidt får knyttet en realistisk stemning til filmen ikke mindst takket være karakterer, der er anonymt – men ikke desto mindre troværdigt spillet.
Hvor en lang række amerikanske psykologiske gysere ville kamme over, besinder Bag det stille ydre sig – i hvert fald et langt stykke af vejen. Og i det rent psykologisk stemningsskabende er filmen noget af det bedste, jeg har set i et dansk gys. Men plotmæssigt stiller filmen sig desværre tilfreds med det helt vanvittigt konstruerede og utroværdige. Med andre ord – og helt kort: spørgsmålene, der bliver rejst er interessante. Men svarene er håbløse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
