Skriv en kommentar
Ballets Russes er sammensat af to grupper filmklip. Originale arkivoptaglser fra helt tilbage i 1930´erne og nye interviews fra 2004. Alt materiale er indhentet og udført af Dan Geller og Dayna Goldfine, to navne der absolut ikke er ukendte på dokumentarscenen, særligt deres film om den Bronx-baserede kunstgruppe Tim Rollins & K.O.S. der modtog en Emmy Award har man måske hørt om.
Filmens historie er måske forholdsvis ukendt, men ikke desto mindre fascinerende. I 30´erne og 40´erne opstod en ballet-elite bestående af emigrerede russere. Dansemesteren tog rundt og rekrutterede unge ballerinaer helt ned til 12-13års alderen og gjorde dem til primaballerinaer. Således blev en samling af de bedste russiske balletdansere i USA samlet og turnerede gennem de følgende år rundt i både USA og Europa. Et sted i løbet af eventyret opstod der gnidninger mellem folk og gruppen blev splittet i to dele der de næste år konkurrerede på liv og død mod hinanden.
Alt dette lyder jo som noget man enten skal være særdeles ballet/historie-interesseret for at holde sig vågen til, men noget gør at man alligevel rykker frem i sædet og åbner både øjne og ører.
Måske er det fordi Den Amerikanske Drøm rykker lidt i os alle sammen. Det kræver selvfølgelig at man forstår siuationen i 30´ernes USA og den russiske mentalitet, før at man kan se fornuften i at en familie der er på bunden af samfundet alligevel spinker og sparer så de kan sende deres eneste datter på balletskole. Men når man kommer ind i den tankegang, må man beundre de små piger der, bogstaveligt talt, den ene dag står foran spejlet i forstadsslummen, den næste aften på byens største scene i projektørlyset som primaballerina i en af verdens bedste balletgrupper.
Det er også historien om mennesker der ikke tjener noget videre, men arbejder med netop det de vil og derfor får chancen for at se hele verden og arbejde sammen med store kunstnere. Der var nemlig samarbejder i høj kurs for balletten allerede dengang. Således kunne man opleve bagstykker malet af Picasso, Miró og Matisse, bare for at nævne et par stykker. Det er historietungt, men historien er ikke ældre end at der er interview med en hel del af disse dansere!
Ballets Russes er en dansefilm, men under al historien og dansen ligger noget meget mere interessant og ikke mindst tiltaltende. Der ligger en benhård sandhed, fortalt af rigtige mennesker. Man kan mærke at danserne findes. De er stadig i live, og de fleste danser stadig eller lærer andre at danse. Det er sgu bedstemødre og -fædre med slag i! Historierne er fortalt af dem der har oplevet dem, og som publikum kan vi få en lille smag af hvordan det har været at være med i et ægte eventyr. Der er følelser der, på trods af nogle år på bagen, hænger uden på tøjet, så de næsten driver ned af det lille biograflærrede.
En på samme tid grandios og stille film om mennesker, dans og en tid fyldt med eventyr. Perfekt til dem der har tid til mere end action, pakket med eksplotioner, klichéer og CGI-effekter.
