Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Balto 3 – Den Store Forandring

30. november 2004 af Morten Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Balto 3 – Den Store Forandring billede

Balto slår til for 3. gang – med middelmådigt resultat

I 1920´ernes Alaska er det ikke længere rendyrket idyl at være slædehund ansat ved postvæsenet. Ny teknologi er på vej, og hundenes monopol på sikker transport af post er i fare. Således kan man pludselig flyve post fra den lille by Nome til andre lokationer, og det vil alt andet lige betyde hurtigere levering.
Det skal dog først bevises. Så postvæsenet arrangerer en konkurrence; hvem kan bringe post hurtigst frem og tilbage; slædehunde eller flyvemaskine? Når man er en presset slædehundeflok, så må man ty til den dygtigste og hurtigste slædehund – Balto. Balto er den lokale hundehelt, der førhen har præsteret mirakler, så i film nr. 3 må han også træde i karakter.

Det er dog ikke uden splittelse, for som en rigtig helt kan han godt fornemme fremskridtets komme, og er endvidere ret fascineret af flyvemaskinen og piloten. Men selvfølgelig samler han handsken op, og det store væddeløb kan begynde. Hvem mon vinder? Og hvilke andre overraskelser venter forude i Alaskas sne?

Ovenstående er en kort beskrivelse af plottet i ”Balto 3 – Den Store Forandring”. Det er umiddelbart lidt tyndbenet, selv for en tegnefilm på 76 minutter, og til tider kan filmen også være en anelse langtrukken. Det har producenterne vist også været klar over, for ind i mellem er lagt en sideløbende historie om Gåsen Boris (russisk oprindelse) og dens genvordigheder med den attraktive Stella. Det er selvfølgelig smag og behag, Disney har sat trenden for, at der i alle tegnefilm skal være en komisk bifigur, og Universal har så bare lagt sig op ad mainstream. Personligt finder jeg Boris en anelse trættende, og for det ikke skal være løgn har man også puttet to halvtossede isbjørne ind i filmen, der gør det endnu værre. Synd, at der ikke er lidt mere fokus på den rigtige hovedperson og hans søn – for der var der da lidt potentiale – eller også skulle man bare have givet Stella en større andel, for hun er faktiske den eneste karakter, der formår at fremstå morsom, hvilket ikke er uvæsentligt i en tegnefilm, der henvender sig til børn.

Derudover er historien faktisk rimeligt veldrejet, specielt når man tænker på, at vi her har at gøre med nr. 3 i en serie – og det plejer gerne at være ret skidt. Animationerne er også spiselige, de når ikke Løvernes Konge-højder, men dog acceptable, uden at være prangende. Det kan også være svært at imponere med almindelig 2D-animation, når nu Pixar gør det så fænomenalt med deres teknologi. Som det nu plejer at være kutyme, så er der også indlagt et par sange, som dog hurtigt går i glemmebogen, og igen har man gravet prominente navne frem til levere stemmer. Det er som i resten filmen også et OK niveau, net uden at være prangende, med Stella med den sukkersøde og kælne stemme som den mest iørefaldende.

Balto 3 er generelt et gennemsnitligt produkt, der ikke generer nogen, men heller ikke vil få nogle til at falde i svime. Uden at have haft fornøjelsen af Baltos tidligere eventyr, vil jeg mene, at kendere af den sympatiske hund vil føle sig godt underholdt, og ungerne vil nok også nikke bifaldende, når Slædehunden atter engang redder nødstedte i den kolde sne. Der er ingen nyskabelse at hente, for skabelonen er blevet brugt et utal af gange før, og er man til lidt mere skæv tankegang og raffineret humor á la Shrek, så skal man holde hundesnuden væk. Men som helhed betragtet – en godkendt produktion inden for genren, men hvor denne anmelder hellere ville smide ”BjørneBrødre” eller ”Løvernes Konge” under juletræet, for de er lige et par klasser bedre.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er i den lette genre, en enkelt trailer og så et spil.
Spillet er bygget op om en masse spørgsmål omkring de 3 film, der skal besvares for at hjælpe Balto igennem en masse forhindringer. Uden et vist kendskab kan man godt rende ind i at skulle begynde forfra et par gange. Men derudover skal man bare være tålmodig for at gide gennemføre, for det er en anelse sløvt, og hvis man er 12 år, vil man nok ryste på hovedet og vende sig mod X-boxen. Men pluspoint for ikke bare at hælde den sædvanlige ”Making of” på, bare for at have et-eller-andet fyld på.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.

Titel: Balto 3 – Den Store Forandring
Original Titel: Balto III – Wings Of Change
Premieredato: 1. december 2004
Instruktør: Phil Weinstein
Skuespillere: Sean Astin, Jodi Benson, Keith Carradine, Bill Fagerbakke, Charles Fleischer, Charity James, Maurice LaMarche, Kathy Najimy, David Paymer, Jean Smart, Carl Weathers
Spilletid: 76 min.
Selskab: Universal, 2004
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...