Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bamses Billedbog 25

22. juni 2006 af Kent Baden

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bamses Billedbog 25 billede

To nostalgiske gensyn med Bamses billedbog og den for mig glemte Viola karakter

Bamses billedbog startede i 1982, da jeg var knægt, og vises stadigvæk på DR. Den dag i dag finder jeg stadigvæk programmet/konceptet for ganske underholdende, og eftersom programmet er blevet produceret i så mange år, må det ramme meget bredt. Alle danskere kender Bamse og hans venner, og de (Bamse, Kylling, Ælling) brandes i stor stil i form af beklædning, dukker/bamser, spil, osv. Nu er det også muligt at købe dele af tv-serien på dvd, og som det er tilfældet med Kaj og Andrea dvd-serien (også DR/Nordisk Film) udgives serien kun med to afsnit pr. dvd. Der er således kun ca. 50 minutters underholdning og intet ekstra materiale på udgivelsen, der sagtens kunne rumme mere. Dette finder jeg utrolig skrabet og grådigt, og det har en karaktermæssig konsekvens i helhedsvurderingen af udgivelsen.

Første afsnit: Lille kylling med kyse på

Bamse er ved at fortælle og opføre de tre bukkebruse for Kylling. Historien har Bamse fra Viola (Hanne Windfeld Lund), som bor ved stranden i en feriehytte. Bamse og Kylling vil gerne besøge Viola, men først skal Kylling smukkeseres. Bamse børster dens næb og bruger bagefter samme børste til at rede Kyllings fjerdragt. Om livet får den et bælte med holder til børste, tandpasta og håndklæde. Bamse bestemmer, at Kylling også skal have en kyse på. Bedrevidende som han er. Kylling protesterer, men Bamse insisterer og får sin vilje til sidst. Kylling skal også lære at neje pænt, for det er hans første møde med Viola. Kylling er genert og forlegen over for Viola på grund af kysen. Bamse er lige så frembrusende, som vi kender ham, og i et kækt øjeblik kommer han til at ødelægge en af Violas skåle uden hendes viden. Han går i panik og forsøger at forcere et vindue, men sidder fast. Ulykkelig over at have ødelagt skålen hænger han der, men så er det godt, at Kylling har bæltet med børste og tandpasta, som anvendes til at reparere skålen, så Viola ikke opdager ikke ulykken.
Over et glas saft læses der læses højt fra Bamses ønskebog, hvor Bamse ønsker, at han kommer til at lege med én, der ligner ham selv. To Bamser i en scene – det vakte ustyrlig glæde hos min datter.
Besøget hos Viola er slut, og sammen tager Bamse og Kylling hjem som bedste venner, og Bamse bærer kysen i erkendtlighed over, at Kylling hjalp ham.
Morten Eisner er Bamse i denne episode.

Andet afsnit: Bamse får røde hunde

Afsnittet starter i Bamses velkendte hus med den karakteristiske grønne lænestol og bøger på reolen. Bamse har fået røde knopper og føler sig ør, og ikke engang et opslag i musikbogen hjælper på hans sløjhed. Han tror, det er hans røde sløjfe, der smitter af og giver ham røde knopper. Han beslutter sig for at opsøge Viola, og gåturen er en kamp, for han snubler hele tiden, og knopperne tager til. Viola aner Bamses tilstand og tager sig af den syge Bamse med masser af grøn saft og kiks. Putter ham. Kylling kommer også forbi Violas hus, men bliver bedt om at gå igen. Uden for vinduet kan den misundeligt se til, at Viola forkæler Bamse. Men på vej hjem får Kylling en idé og vender også tilbage med røde knopper. Viola har nu to ”syge patienter”, men tilstanden er ikke værre end, at der kan danses lystigt til tonerne af Bamses medbragte musikbog. På sygesengen læses af Villy Rap.
Bamse spilles også af Morten Eisner i dette afsnit.

Det første afsnit er mest underholdende, og det er til stadighed skægt at se Bamse være belærende over for Kylling. Viola karakteren havde jeg glemt, men jeg husker hendes hus. Personligt synes jeg også bedre om Luna og Aske. Der er sjove momenter i begge afsnit, men det er ikke de mest underholdende afsnit, der er samlet på denne dvd.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Bamses Billedbog 25
Original Titel: Bamses Billedbog 25
Premieredato: 13. juni 2006
Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll
Skuespillere: Morten Eisner, Brian Patterson, Hanne Windfeld Lund
Spilletid: 58 min.
Selskab: Nordisk Film, 2006
Genre: Andet





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...