Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bamses Julerejse

9. november 2006 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Bamses Julerejse billede

Så er der mulighed for se Bamses Julerejse igen og igen. Den elskede Julekalender er nu endelig ude på dobbelt DVD. Så på med sneskoene og tag med Bamse og hans venner på en uforglemmelig tur.

Bamses Julerejse blev første gang vist på Tv i 1996. det blev et hit blandt de mange Bamse og kylling fans landet over. Små som store sad klistret til skærmen og nød selskabet med alle de elskelige karakterer fra børnetimen. Kylling, Ælling og selvfølgelig Luna og Aske. Alle var med og gjorde Bamses Julerejse til en af de allermest sete Børnejulekalendere i lang tid.
Sidste år i 2005 blev Bamses Julerejse til stor jubel genudsendt, og nu er den endelig at finde på DVD.

Bamse tror, det er juleaften 1. december, HURRA! Men nej. Julemanden kommer ikke med gaver, han kører forbi - og han taber tre vigtige ting lige ned i knolden på Bamse, Kylling og Ælling; til-og-fra kort, gavepapir og en rulle gran.
Hvad skal de gøre? Det bliver aldrig jul, hvis ikke Julemanden får sine tre ting igen. Uden at fortælle det til Aske og Luna rejser Bamse og vennerne afsted med tingene for at finde Julemanden og redde julen. De ved dog ikke, at de bliver forfulgt af en drillenisse, som hader jul, og som vil gøre alt for at forhindre, at Julemanden får sine ting igen.
Men når tre gode venner holder sammen, skal det nok blive jul - Tivertifald!

Løjerne er instrueret af Katrine Hauch-Fausbøll med manuskript og historie af Elin Bing og Hanne Willumsen.

Lige en lille ADVARSEL inden du læser videre.
Hvis du er af den tro, at Bamse og hans venner er levende væsner af kød og blod, bør du ikke læse videre i denne anmeldelse. Der vil forekomme voldsomme afsløringer, omkring påstande der går på, at der er mennesker inde i bamse og kylling, og at de bliver spillet af dygtigt og uddannede skuespillere.

Skuespillerholdet bag Den elskede Tv-serie er også på plads i Bamses Julerejse.

Lars Bom er uforglemmelig i sin rolle som hele Danmarks Bamse. Lars Bom er ellers kendt fra mange store danske Tv-serier. Han fik sit gennem brud i Strisser på Samsø, og han slog for alvor sit navn fast med hans rolle i Rejseholdet.
Desuden har Lars Bom medvirket i små og store roller i film som: Pusher, Klatretøsne og i tv-serierne Bryggeren, og Edderkoppen. Lars Bom medvirkede også i den Danske Sf-Fi film Skyggen.

Brian Patterson der ligger tynde ben og den lyse stemme til Kylling er nok kendt af de fleste for hans medvirken i stort set alle de film Lasse Spang Olsen har instrueret. Brian Patterson spiller den meget uheldige Vuk i: I Kina spiser de hunde og fortsættelsen: Gamle mænd i nye biler. Desuden medvirken han også Spang Olsen filmene: Inkasso og Pirat floppet: Jolly Roger.

Søren Hauch-Fausbøll der også sommetider er inden i Bamse, når Lars bom har fri spiller i Bamses Julerejse den hårdt prøvede nisse, der alle afsnit igennem prøver at stoppe Bamses nådesløse fremmarch. Søren Hauch-Fausbøll er kendt fra Tv hvor han viste sit karakteristiske fjæs i teatersport programmet: Hatten Rundt. Han er en meget brugt teaterskuespiller, men har også haft små roller i Jydekompagniet, Et rigtigt menneske og i Lars Von Triers Riget.

Når man siger Bamse og Kylling så bliver man også nød til at sige Luna og Aske, og de er heldigvis også med i denne omgang. Aske Bentzon der spiller den søde og venlige Aske har også skrevet musikken til Bamse og Kylling sammen med Jan Rørdam, og selvfølgelig i tæt samarbejde med Luna, også kendt som multikunstneren Alberte Winding. Alberte Winding er ud over at være en kendt musiker også forfatter og skuespiller. Hun har som barn haft rollen som hele Danmarks Super Karla, i børnetimen med samme navn. Selvfølgelig i tæt samarbejde med hendes far Thomas Winding. Alberte har endvidere spillet overfor jens Okking i Krimidramaet Strømer.

Bamses Julerejse er en rigtig god julekalender. Den har det der skal til, for at fange den målgruppe den er rettet imod, og man kan som større og voksen bestemt også føle sig godt underholdt i selskab med bamse og hans venner.
Bamse og kyllings univers som vi kender det fra Børnetimen er bevaret og ført flot over i de 24 afsnit, og det er nok også derfor man som publikum føler sig godt tilpas lige fra de første toner slås an i Bamses kendingsmelodi.
Ingen Julekalender uden sange og bamses julerejse er fyldt med gode og let genkendelige melodier og jeg er sikker på at ingen kan undgå at synge med, når Bamse synger om at gå og gå, og gå og gå.

Endnu engang beviser DR at de er i stand til at tryllebinde den danske befolkning ved en underholdende og vedkommende julekalender, der i sit væsen og fremtoning favner bredt. Bamse og kylling er vel nærmest Dansk folkeeje, og de klarer flot springet ud i den dybe sne og julekalender genren. Så spring du bare med og få en fornøjelig tur med Bamse, Kylling, Ælling og Aske og Lune. Det er Tivertifald god underholdning…… Tivertifald !

Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne udgivelse, udover en lille forfilm med Nordisk films nye børnemaskot Oskar.

Bamses Julerejse kan man vælge at se med eller uden undertekster, og sproget er Dansk.

Billedet er flot og klart. Nogle steder står det skarpere, end det gjorde, da jeg sidst så Bamses Julerejse i fjernsynet. Billedformatet er 4:3 Full Frame. 1.33:1.

Denne flotte dobbelt DVD udgivelse er fint pakket ind i en tyk pap boks og de 2 DVD’er ligger i et flot fold-ud cover. Der er kræset om designet og billederne fra Julekalenderen er farverstrålende og repræsenterer selve afsnittende godt. Rart at se at der er gjort lidt ud af coverdesignet.

Bamses Julerejse er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Bamses Julerejse
Original Titel: Bamses Julerejse.
Premieredato: 7. november 2006
Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll.
Skuespillere: Lars Bom, Brian Patterson, Joan Bentsen, Søren Hauch-Fausbøll, Aske Bentzon, Alberte Winding, Ulrik Cold.
Spilletid: 467 min.
Selskab: 1996. DR.
Genre: Familie



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...