Skriv en kommentar
“Bandslam” er en film der allerede er gået i glemmebogen. Den fik ikke den store succes i USA, og vi har knap nok hørt om den herhjemme. Det skyldes uden tvivl lanceringen som endnu en teenagekomedie, og måske er valget af Vanessa Hudgens i sin første rolle siden “High School Musical” filmene, alligevel ikke det kloge træk, som man havde troet. Umiddelbart appellerede filmen i hvert fald til en gruppe, som ikke fandt den synderligt interessant, imens den gruppe der måske ville, aldrig rigtigt fik set filmen. Og det er en skam, for “Bandslam” er faktisk en glimrende lille film, der tager fat på nogle forholdsvist seriøse og evigt relevante temaer, og behandler disse med respekt. Noget man hverken skulle tro når man kigger på castingen, coveret eller titlen.
I bund og grund handler “Bandslam” om den upopulære indie-dreng Will, der får en ny chance fordi han flytter, og dermed skifter skole. Den nye skole er dybt optaget af musikkonkurrencen bandslam, og gør et band hurtigt brug af Wills viden om musik. Tilsæt et trekantsdrama, en bunke hemmeligheder der kommer op til overfladen og naturligvis en vis portion humor og teenagefnidder, og du har fat i essensen af “Bandslam”. Der hvor filmen virkeligt overrasker, er i sin skildring af den amerikanske skolegang, som den har overført forholdsvist realistisk. Der er nemlig en tilpas mængde grupperinger her, og der er ikke den store veksling imellem disse grupper. Når Will prøver at finde sin plads i den nye skole, får han to venner. Den ene hedder Sa5m (hvor 5-tallet er stumt), og den anden hedder Charlotte. De hører til hver deres gruppe, men forsøger ikke i den bedste amerikanske stil at hive Will til hver deres side, de lever deres liv som de nu gør, og tager tingene som de kommer. Der er en dejlig ro over “Bandslam” som man sjældent oplever i denne slags film, hvor der er plads til en mængde overraskende god musik, nogle jokes der ikke konsekvent går under bæltestedet og karakterudvikling der ikke sker uden en fin beskrivelse og i et enormt tempo. Det er dog heldigvis heller aldrig søvndyssende, for man holder virkeligt af og med Will, og håber det bedste for den kiksede teenager han nu er. Her kan man desuden også nikke genkendende til mange af de beslutninger han tager, og situationer han bliver udsat for, især hvis man, ligesom jeg, har prøvet sig med den amerikanske high school.
Will bliver spillet af den ukendte Gaelan Connell, som kun har haft nogle mikroskopiske roller før denne. Som hovedrolleindehaver bærer han vægten glimrende. Hans kiksede udseende gør ham kun mere troværdig i rollen, og som skuespiller er han en jeg vil holde øje med. Det er muligt, at han kun magter roller som disse, men da vi stadig er i starten af hans karriere, er det kun noget tiden vil vise. Vanessa Hudgens er en smule malplaceret. Hendes skuespil har altid forekommet mig noget anonymt, og en pige med hendes udseende, har jeg meget svært ved at forestille mig som outsideren på skolen. Hendes rolle er en smule stereotypisk, og det er skam ikke fordi hun falder helt igennem, men anonymiteten er der klart stadig, og det gør hende desværre en smule forglemmelig.
“Bandslam” er dog ikke ovenud vellykket. Hele optakten og midterdelen rejser dog nogle fine spørgsmål, og slutningen hvor konkurrencen udløses har dog også en fin afrunding. Amerikanerne har det dog med at overdrive, især når det kommer til skildringen af et talent, så når et band står og skal lære en sang uden instrumenter og øvelse, mener de dog i film som disse, at det sagtens kan lade sig gøre. Her knækker filmen en smule, og i det hele taget bliver det hele en smule for unødigt sentimentalt og afsluttende til sidst. Hvis man kan leve med dette, er “Bandslam” dog fin underholdning, hvor der endda er mulighed for et grin og en lille tåre igennem filmens forløb, så hvis du endnu ikke er helt afvisende overfor genren, er dette det bedste bud på denne siden “Superbad” (som dog ville være et dårligt sammenligningsgrundlag, da de to film er vidt forskellige).
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
