Et 45 minutters show med R&B sangeren der kunne havet taget æren for at alle i dag ved hvem Ally McBeal er. Han er her filmet af den tyske kanal ZDF under en koncert i Frankfurt i 1975. På det tidspunkt var han på toppen af hans karriere.
Barry White kommer ind på scenen som en sort udgave af Elvis og dirigerer hans 40 mands orkester igennem ”Love’s Theme” der er det første nummer på skiven. Han er casual og er iklædt et orange jakkesæt med matchende lommetørklæde. Han tager en tur ned blandt publikum hvor han uddeler håndtryk til hans fans og kvinderne står i kø for at give ham et kys på kinden. Efter de to første sange er Barry tilbage på scenen hvor han synger ”I’ve Found Someone”. Et nummer der er blandt de bedst præsenterede på denne dvd.
Tracklist:
1. Love’s Theme
2. Can’t Get Enough Of Your Love, Babe
3. Never Gonna Give You Up
4. I’ve Found Someone
5. Under The Influence Of Love (Love Unlimited)
6. It May Be Winter Outside (Love Unlimited)
7. I Belong To You (Love Unlimited)
8. Rhapsody In White
9. I’m Gonna Love You Just A Little Bit More, Baby
10. You’re The First, The Last, My Everything
Nummerne 5, 6 og 7 synges af Love Unlimited og her er Barry White ikke på scenen.
DVD specifikationer:
Coveret er i et af de høje såkaldte jewel cases i klar plast. Forsiden prydes af et nyere billede af Barry White. På indersiden af coveret er en folder med billeder, en kort tekst på henholdsvis tysk og engelsk om Barry White’s liv og sangen ”I’m Gonna Love You Just A Little Bit More, Baby” er tekstet bagerst. Der er tracklist bag på folderen og ligeledes bag på coveret.
Billedet er i 4:3 og kvaliteten er ganske fin. På lydsiden kan man vælge mellem Dolby Digital dual channel mono 2.0 og et remixet 5.1 lydspor. 5.1 lydsporet spreder lyden til de 5 højttalere, tilfører en rumklang men ingen dynamik til musikken. Kilden har været et monolydspor, og så er det jo begrænset hvad der kan gøres ved det.
Ekstramateriale:
Interview fra 1974 (5 min.)
Interview fra 1996 (4 min.)
De to interviews har som sådan ikke noget med interviews at gøre. Den første bid er klip med Barry White og hans daværende kone Glodean (en tredjedel af Love Unlimited). De går rundt og ser på en grund hvor de vil bygge hus. Imens indslaget kører er der en tysker der speaker hen over med facts om Barry White.
Den anden bid er fra 1996 hvor vi følger Glodean James. Hun kører rundt i Las Vegas, er i studiet og besøger familien. Speakeren fortæller om Glodeans karriere der sluttede for 20 år siden og at det nu er op til Barry White om Love Unlimited skal genopstå.
"Barry White and Love Unlimited..." er en tysk dvd udgivelse som BMG Danmark sender i dansk distribution. Den tyske speakerstemme på de to interviews kan ikke fravælges, da klippene er lavet til tysk tv. Det er nogle af Barry Whites mest kendte numre der er med i showet, men på trods af det, er det alligevel en udgivelse uden de store højdepunkter og musikken kommer aldrig helt op og ringe! Nummer 4, 9 og 10 er gode fordi Barry White her er koncentreret om musikken og vi ser ham på nært hold. Bedre lyd villet have tilføjet en hel del til oplevelsen.
I nyere tid har Barry White modtaget priser for nummeret ”Staying Power” som findes på albummet af samme navn. Han tog på det tidspunkt (1999) på turné med Earth, Wind & Fire men måtte aflyse flere shows på grund af problemer med blodtrykket. Barry White døde i juli måned i år. Han blev 58 år.
DVD'en er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark