Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Bastarden

5. oktober 2023 af Natasha Margrethe Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Bastarden billede

Bastarden er den type film, hvor jeg tænkte ”aaarh, den lyder nu lidt kedelig”, men da jeg så traileren, tænkte jeg ”okay, den ser virkelig spændende ud.” Er filmen så kedelig eller spændende når det kommer til det? Svaret er ganske spændende og ikke mindst barsk. Filmen er baseret på Ida Jessens roman Kaptajnen og Ann Barbara, og så har filmen også lidt træk fra den danske film En Kongelig Affære.

Filmen foregår i den jyske hede i 1755, hvor vi følger en fattig soldat ved navn Ludvig Kahlen. Ludvig har sat sig for, at han vil opdyrke jorden for kongens skyld, og på den måde også opnå rigdom og ære for sig selv. Det skal dog ikke være så nemt det hele. En godsejer ved navn Frederik de Schinkel mener at heden er hans og ikke kongens. Til trods for Frederiks meget ivrige forsøg på at drive Kahlen væk, og til tider med voldelige metoder, holder Kahlen fast og står ved. Samtidig tager Kahlen en fæstebonde, Johannes, og hans hustru, Ann Barbara, ind hos ham, som skal hjælpe med tingene i huset samt ude på heden. Johannes og Ann Barbara er dog stukket af fra deres fangenskab hos ingen andre end Frederik de Schinkel, og det gør ikke situationen bedre, da Frederik finder ud af, at de er hos Kahlen. En lang og hård kamp om hævn og magt starter, og Kahlen ender ud i nogle svære situationer, som kræver nogle hårde valg fra hans side af.

Ligesom En Kongelig Affære så leverer instruktøren Nikolaj Arcel endnu en spændingsfuld dansk film baseret på en tid langt før vores. Og med Mads Mikkelsen i hovedrollen er det prikken over i’et. Filmen er sendt ind som det danske bud til Oscar showet i 2024 under kategorien ’Best International Feature Film’. Og til trods for at der blevet stillet spørgsmål om filmen lever op til de nye Academy Award regler, så syntes jeg helt bestemt, at filmen er et godt bud fra Danmark.



Som forventet ud fra traileren er filmen en barsk en. I de gamle dage udløste det oftest vold, når der kom uoverensstemmelser. Det er også tilfældet i Bastarden. Udover den vold og tortur som vi ser filmen, så er filmen også barsk i forhold til hvordan man behandlede hinanden dengang. Der var et kæmpe hierarki. Vi har helt klart også hierarki i den tid vi lever i nu, men særligt dengang var det virkelig iøjefaldende og meget ekstremt delt op. Og at se de nederst i hierarkiet blive behandlet så umenneskeligt igennem det meste af filmen… Det er altså noget ubehageligt at se på.

Men bortset fra de mange hårde scener, så er det en særdeles flot film. Skuespillet er vanvittig godt af alle der er involveret i filmen, men særligt forholdet mellem Ludvig (Mads Mikkelsen), Ann Barbara (Amanda Collin), Anmai Mus (Melina Hagberg) og Anton (Gustav Lindh) skærer igennem i filmen. Og der er mange flotte billeder undervejs i filmen ude på heden.

En ting jeg bed mærke i, da jeg så filmen var, at jeg på et tidspunkt tænkte ’nu må filmen da snart være slut’. Og det var ikke fordi filmen føltes langtrukken, men fordi der skete så mange ting, at jeg følte tiden var fløjet afsted. Men da jeg kiggede på uret, var der stadig 45 minutter tilbage, og jeg tænkte ’Gud hvor der sker mange ting, og der kan nå og ske meget mere endnu.’

Men for at runde af, så vil jeg sige, at filmen lever op til nogle af Nikolaj Arcels tidligere film. Han forstår at levere nogle store og flotte film. Og jeg er spændt på at se om filmen får sin Oscar nominering, som den helt klart fortjener.

Titel: Bastarden
Original Titel: Bastarden
Premieredato: 5. oktober 2023
Instruktør: Nikolaj Arcel
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Amanda Collin, Simon Bennebjerg, Melina Hagberg, Gustav Lindh, Kristine Kujath Thorp, Morten Hee Andersen
Spilletid: 120 min.
Selskab: Zentropa Productions 2023
Genre: Drama








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...