Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Batman & Harley Quinn

26. november 2017 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Batman & Harley Quinn billede

Introduktionen af Harley Quinn er desværre blandt DC Animateds mest ligegyldige film.

Imens DCEU taber en kamp stort mod Marvel i biograferne, vinder DC Animated stort i hjemmebiografen. Det er vel efterhånden ikke længere nogen hemmelighed, at Batman, Superman og resten af Justice League har deres økonomiske problemer med at følge med Iron Man, Thor og resten af Avengers. De er simpelthen kommet for sent igang, og har efterfølgende haft for travlt, hvilket har skabt enorme huller i sammenhængen, som bliver svære at lappe fremover. Ved siden af har DC Animated haft flere historier kørende, og du har sikkert stødt på en trofast fanskare, der mener at Kevin Conroy er den hidtil bedste Batman og Mark Hamill den hidtil bedste Joker. Og det på trods af, at det blot er stemmeskuespil, der er tale om. Samtidig finder man i disse snart 30 film en sammenhæng og kvalitet, der ikke kun dyster mod Marvels animationsfilm, men også deres spillefilm. Det er nemlig animationsfilm for voksne af allerhøjeste kaliber, og nu her i kapitel 28 (hvis jeg ikke tager meget fejl) er der skabt et så sammenhængende og genkendeligt univers, at det er svært ikke at føle sig hjemme i.

“Suicide Squad” blev mødt med vrede af både anmeldere og fans, men den gjorde en ting rigtigt - Harley Quinn. En enorm populær figur, der af uransagelige årsager ikke havde fået nogen plads i biograferne endnu. Populariteten af denne figur steg yderligere med “Suicide Squad”, så det er vel ikke helt tilfældigt, at “Batman and Harley Quinn” blev den næste film for deres animationsstudie. I filmen her er vi så langt inde i et etableret univers, at det ville være et sært og forvirrende sted at starte, hvis du endnu ikke har set nogle af disse film. Forestil dig at starte med “Avengers” af Marvels film. Derfor vil jeg allerede nu pointere, at du ikke bør læse videre, hvis du ikke har set en god håndfuld af de tidligere kapitler. Samtidig er denne film vel nok animationsstudiets svageste til dato, eller i hvert fald et sted i top fem.

Plottet er dejligt ligetil. Batman og Nightwing allierer sig med Harley Quinn i kampen mod Poison Ivy, og den alliance skaber en del problemer undervejs. Det er langt fra så sofistikeret som tidligere film, og “Batman and Harley Quinn” virker mest som et mellemkapitel inden den store saga afsluttes i de efterfølgende film. Kontinuiteten forbliver intakt, men det virker stadig mest som en klassisk “monster of the week” episode, som vi kender det fra f.eks. “X-Files”. Et slags pusterum om du vil. Filmen bevæger sig på en perfekt balance af mørke, humor, action og spænding, men der mangler alligevel de nosser som tidligere kapitler har haft.

“Batman and Harley Quinn” er stensikker underholdning, der hverken træder forkert eller rigtigt, og ikke rigtigt rykker universet videre mod næste trin. Harley Quinn bliver genintroduceret, men Melissa Rauch er ikke nogen Margot Robbie, og Harley Quinn er ikke nær så sindssyg som i “Suicide Squad”. Som bindeled til næste film, er det ikke umuligt denne film er essentiel, og den er stadig bedre end samtlige DCEU film. Det er bare en skuffelse som en DC Animated film. Kevin Conroy er dog fortsat et fund og et lyspunkt, og har du set resten af filmene, er der naturligvis heller ingen vej udenom denne. Filmen virker dog, som det er nu, meget ligegyldig og ufarlig i forhold til tidligere film. Der mangler nerve, udvikling og egentligt bare et interessant split, hvor noget er på spil.

Billede & Lyd - 5/6

Stilen og kvaliteten kender du fra resten af DC Animated Films, for denne fortsætter i præcis samme spor. Rene linjer og klare farver, hvor hver en detalje kan ses og høres. Lyden er nemlig fortsat i DTS-HD MA 5.1, og her er alt balanceret som det skal være.

Ekstramateriale - 3/6

En lang række sneak peaks af fremtidige udgivelser ser langt mere interessante ud end denne film - især den længeventede “The Dark Knight Returns”. En featurette går bag om Harley Quinn, og er både informativ og underholdende sat sammen. En anden featurette går bag om stemmeskuespillet af Loren Lester, der lægger stemme til Nightwing. Ikke essentielt men alligevel ikke helt forfærdeligt. Til sidst er der en håndfuld trailere.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Batman & Harley Quinn
Original Titel: Batman & Harley Quinn
Premieredato: 7. september 2017
Instruktør: Sam Liu
Skuespillere: Kevin Conroy, Melissa Rauch, Paget Brewster
Spilletid: 74 min.
Selskab: DC Entertainment Warner Bros. Animation, 2017
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...