Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Battlestar Galactica

17. november 2006 af Søren Rasmussen

5 stjerner Skriv en kommentar

Battlestar Galactica billede

En klassisk fortælling genfødes og bliver til den bedste sci-fi jeg har set i lang tid.

Battlestar Galactica er noget der hører min barndom til. Serien nåede aldrig til Danmark, som serie, men enkelte vil måske kunne huske at have set de tre TV-film, som serien blev kogt ned til i Europa, på tysk tv. I Staterne er serien en kult legende men i Danmark gik det lidt mere stille for sig, og på samme måde er det gået med genindspilningen af Battlestar Galactica. DVD præmieren i Danmark kommer nemlig nogle år efter præmieren i USA.
Nu sidder jeg altid med en følelse af angst når jeg genåbner et underholdnings kapitel fra min barndom. For underholdning var nemmere at acceptere som knægt og krævede knap så meget som det gør nu. Mange film og tv-serier fra dengang er blevet genoptaget eller genudsendt i nyere tid og det er næsten alt sammen faldet til jorden. Barndommens glæder er åbenbart noget der skal mindes og ikke genåbnes. Resultatet kan være katastrofalt. Jeg genså for nyligt den gamle serie og det holdt knap og nap og kun fordi det var et kært minde. Alt i alt er den gamle serie naiv og fyldt med dårlig dialog og gentagelser af de samme effekt-scener igen og igen. Men Battlestar Galactica anno 2006 er en helt anden historie.

Battlestar Galactica var en naturlig følge af star wars feberen der rasede i slutningen af 70’erne. Efter den første succes udviklede serien sig dog til et kæmpe flop. Men som Star Trek, før den, fik serien kult status og en trofast fanskare, og det har ført til denne genindspilning som er af en helt anden kaliber. Tilgangen er ændret men historien er stort set uændret fra den gamle serie. Plottet læner sig op ad legenden om Atlantis og den gamle serie havde et udpræget Græsk-mytologisk præg. Det gør sig også gældende i den nye version, selvom det er knap så fremtrædende her. Historien er at menneskeheden består af 12 stammer, med hver sin koloni. og så er der den mytiske 13. stamme som er vores egen planet Jorden. Da de 12 kolonier angribes af den gamle ærkerival (og tidligere slaverace) Cylonerne, må menneskeheden flygte fra et regulært folkemord. Det mytologiske Jorden bliver mål for de overlevendes fremtidshåb og drømme, og serien følger den lange rejse mod et mål som ingen ved præcist hvor ligger.
Battlestar Galacticas historie er som kulminationen på en enorm mythologi og den slags er vanedannende. Så det ene afsnit følger det andet, indtil man sidder og venter utålmodigt på næste sæson. Den græsk mythologiske (Atlantis delen om man vil) giver serien sin mytiske og esoteriske kvalitet. Det handler om mere end laserkanoner og fantastisk teknologi, og selvom serien har en dybt seriøs tilgang til sit emne, hører den nok alligevel til i science fantasy genren, snarere end ren science fiction.

Edward James Olmos (som mange vil huske fra den originelle Miami Vice) spiller Kaptajn Adama. En aldrende men karismatisk og kraftfuld kommandør, der ser frem til at trække sig tilbage samtidig med sit slagskib Galactica. Ligesom ham selv er det ved at have for mange år (og mange slag) på bagen. Men pensionen bliver udsat af udslættelsen af det meste af menneskeheden og herfra spiller Olmos en egensindig og kraftfuld komandør, der stoisk overvinder den ene forhindring efter den anden. Olmos er en stærk tilstedeværelse og han er virkelig en god skuespiller. Som Patrick Steward i sin tid dominerede Star Trek the Next Generation, vinder også Olmos pladsen som den absolut mest dominerende tilstedeværelse i Battlestar Galactica.
I det hele taget er Battlestar Galactica en serie der giver sine skuespillere plads til at udøve deres hverv. Det kommer der rigtig meget godt skuespil ud af og et andet navn der bør nævnes er Mary McDonnel (Danser med ulve, Donny Darko) som spiller en stilfærdig minister der må træde til og blive Præsident efter det store folkemord. Mary McDonnel er humanismen i menneskeform. Hun er en moderfigur som vogter over sin lille flok af overlevende og hun gør det så overbevisende at man kun kan blive rørt.
Richard Hatch som spillede Apollo i den originelle serie, gæsteoptræder i den nye serie som oprøreren og politikeren Tom Zarek. Hatch er ingen stor skuespiller (bestemt heller ikke en ringe en) men han har gjort meget for at genoplive sin gamle serie og med så godt et resultat kan man kun være ham taknemmelig.

Den nye udgave af Battlestar Galactica bygger på en grum og dokumentar agtig realisme, hvad angår dens tilgang til livet i rummet, krig og den elendighed der følger. Det er forfriskende og ikke mindst en 180 graders vending fra den oprindelige series mere swashbuckler-agtige tilgang til science fiction. Det skal dog siges at den oprindelige series pilot-afsnit forsøgte det samme, men det døde i resten af serien. Begge serier er børn af hver deres tid. Hvor den gamle serie var præget af Star Wars bølgen er den nye serie en moderne soap som foregår på et hangarskib, i rummet.
Livet på et hangarskib, i krig, er hårdt og det vises med en næsten CNN og Discovery Channel agtig tilgang til rum og kamp scenerne. Der er dømt Håndholdt kamera stil og en kølig tilgang til realisme og troværdighed. Battlestar Galactica er til tider grusom og paranoid. Livet som flygtning er ikke for sjov og det sørger serien for at gøre sit publikum klar over. Her er politiske plot og den paranoia der kommer af at ens fjender ligner en selv på en prik. Efter producenternes eget udsagn har de ladet sig inspirere af Kubrick’s 2001 og dens tilgang til æstetik, og af Ridley Scott’s Black Hawk Down og dens tilgang til realisme i kampscener. Resultatet taler for sig selv og er det der adskiller Battlestar Galactica fra andre sci-fi serier som er aktuelle for tiden.

Selvom det er svært ikke at savne Stu Phillips originelle Battlestar Galactica tema (Stu Phillips lavede også scores til Knight Rider og The Hardy Boys) så er den nye series score skruet rigtig godt sammen. Bear McCreary rammer en meget stemningsfuld musik åre, som er med til at give Battlestar Galactica den lidt eksotiske, mytologiske stemning som den gamle serie havde.

Battlestar Galactica boksen har ingen ekstra materialer af betydning. Jeg giver Battlestar Galctica – Sæson 1 den høje karakter 5 stjerner ud af 6 mulige. Det er noget af det bedste science fiction jeg har set i lang tid.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal
Pictures
.

Titel: Battlestar Galactica - Sæson 1
Original Titel: Battlestar Galactica – Season 1
Premieredato: 17. november 2006
Instruktør: Michael Rymer o.a.
Skuespillere: Edward James Olmos, Mary McDonnell, Katee Sackhoff, Jamie Bamber, James Callis, Tricia Helfer, Grace Park, Michael Hogan, Aaron Douglas, Tahmoh Penikett
Spilletid: 0 min.
Selskab: Universal
Genre: Sci-Fi





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...