Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Baywatch (4K UHD)

22. november 2017 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Baywatch (4K UHD) billede

Selvom filmen er et makværk af dimensioner, kunne jeg ikke lade være med at grine.

Hvem kan ikke huske titelmelodien til “Baywatch”? Igennem 90’erne strøg den kitschede Tv-serie med tilhørende melodi henover skærmen, imens charmetrolden David Hasselhoff og hans hær af storbarmede blondiner reddede den ene klaphat efter den anden fra den sikre druknedød. Det var Tv af allerlaveste rang, men også en der talte til den laveste fællesnævner. Om vi vil det eller ej, tiltrækkes vi af pæne mennesker i badedragter. Tilføj en smule spænding og serien er i hus! I dag kræver det noget mere at lave en succesfuld Tv-serie, men mulighederne var ikke ligeså talrige i 90’erne og alle købte princippet. Egentlig startede “Baywatch” i 1989, men den ramte en tidsånd øjeblikkeligt og blev en succes, der stadig kan mærkes i dag - så mange år efter. Derfor var det med en enorm skepsis, at de fleste tog imod nyheden omkring en ny filmatisering. En tidsånd kan ikke bare genfortælles, derfor ville den nye filmatisering omfavne den gamle series kitchsede værdi og understrege den ironiske distance ved en enorm fokus på humor. “Baywatch” ved godt den er dum, men selv med den viden, kan det være svært at skabe et seværdigt produkt.

Plottet i denne film er ligegyldigt. Der er ingen der ser den, for at få en god historie fortalt. Kort og godt falder Baywatch gruppen over et stort komplot om narkohandel, der involverer op til flere døde mennesker, og de tager sagen i egen hånd. Som en bihistorie skal en egocentriker finde sin plads i gruppen, og lære at samarbejde. Intet af det lyder som en komedie, men alt er komisk. Selv spændingen. “Baywatch” har nemlig så travlt med at skabe den næste vittighed, at man sjældent får lov til at grine over den sidste. De står på en lang række, klar til at blive fyret af, og jeg må erkende, at der var langt flere pletskud, end jeg havde regnet med. Problemet er plottet. Hvorfor lave så typisk og kedeligt et plot, hvis det også skal gøres så indviklet? Vittighederne får dig måske til at overse og hurtigt glemme plothullerne, men der er store dele af filmen, som faktisk slet ikke giver mening. Samtidig hat vi en lang række karakterer, som egentlig er ret svære at holde af, og deres udvikling og sammenhold bliver hevet ud af det blå.

“Baywatch” er som film et usammenhængende makværk. Men igen - er der virkelig nogen, der ser film som disse for deres objektive kvaliteter? Nej, vi vil grine, og latteren skal nok komme, hvis du er til den slags humor. Dwayne Johnson og Zac Efron har nemlig komisk timing, og de alene udgør nok filmens bedste salgstale. Selvom filmen nærmer sig to timer med et elendigt plot og en underlig pacing, kedede jeg mig kun i filmens klimaks, og det er sgu en stor bedrift for en film som denne. Ligesom med serien har man valgt kvinder og mænd, der ikke er grimme at se på, så der er lidt øjenguf til begge køn. Problemet er bare, at “Baywatch” nu er kommet til en anden tid, hvor den slags objektiv skønhed ses ned på. De fleste vil se den indre skønhed, og denne kan ikke spores i filmen her. Hvis du er af den gamle skole, vil du sikkert nyde filmen i fulde drag. Men du har også glemt den så hurtigt igen, at du med tiden sikkert helt vil glemme, at du har set den.

Billede & Lyd - 6/6

Billedet er opskalere fra 2K til 4K, men det kan slet ikke spores. Fyldt med farver og detaljer, er billedet billedskønt fra start til slut. Næsten hver en frame kan bruges som eksempel på de kvaliteter, du får ved 4K. Lyden er ligeså perfekt med et spor af Dolby Atmos, der lægger en tung bund og bass til de vanvittigt mange sange på soundtracket, imens naturens lyde kan spores i alle højtaler og ikke et ord går tabt i dialogen imens. Hamrende imponerende.

Ekstramateriale - 2/6

De tre featurettes på sammenlagt ca. 40 minutters spilletid består af en del rygklapperi. Skuespillerne og folk bag kameraet er i hvert fald ikke kede af det, og roser sig selv og hinanden til skyerne for denne helt igennem ligegyldige præstation. De slettede scener varer ca. 10 minutter og er sjældent uudholdelige heller, så det hele kan springes over - på nær hvis du naturligvis er fan, og skal have det hele med.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Baywatch
Original Titel: Baywatch
Premieredato: 20. oktober 2017
Instruktør: Seth Gordon
Skuespillere: Dwayne Johnson, Zac Efron, Alexandra Daddario
Spilletid: 116 min.
Selskab: Paramount Pictures (presents) Uncharted (presents) Shanghai Film Group (in association with) Huahua Media (in association with) Flynn Picture Company Fremantle Productions Montecito Picture Company, The Seven Bucks Productions Skydance Media, 2017
Genre: Action , Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...