Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Beauty Shop (DVD)

31. oktober 2005 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar

Beauty Shop (DVD) billede

Barbershop 3 i racismens tegn.

Gina er en singlemor der arbejder som frisør under den arrogante chef, Jorge. En dag får hun nok, siger sit job op, og køber sin egen frisørsalon. Da mange kender til hendes talenter, og hun forstår sig på mennesker, bliver det ikke svært få hende at få skabt et navn. Men Jorge har en plan om at få Gina tilbage igen.

Beauty Shop er (sjovt nok) lavet af menneskerne bag Barbershop 1 og 2, og indeholder underligt nok en god portion stjerner. Hvor Barbershop filmene fra tid til anden kunne være ganske humoristiske, falder de få jokes Beauty Shop har fuldstændigt igennem. Samtidig har vi en af de mest irriterende og elendige skuespillere, Queen Latifah, til at lede filmen, og Kevin Bacons hår samt accent er helt på samme niveau.

Der hvor jeg føler mig ekstremt provokeret er dog filmens utallige racistiske budskaber. Jeg er slet ikke i tvivl om at den søde indpakning er skabt af en gruppe meget arrige afroamerikanere, for filmen her er ekstremt nedladende mod hvide mennesker. Enhver hvid person man møder i filmen er enten direkte ond eller direkte dum. Den eneste man skal føle lidt med af hvide karakterer er Alicia Silverstone, og hvordan bliver hun accepteret i et afroamerikansk samfund? Hun får sørme et make-over (fysisk og psykisk) som den eneste måde at blive en af de gode på. Der er mange andre af lignende ting der sker, som datteren der spiller klassisk musik (Bach) men ikke helt føler for musikken, og derfor slår over i jazzen i stedet (Miles Davis osv.), og sådan bliver filmen desværre ved, indtil man har fået nok. Den gør intet på noget tidspunkt for at forsvare sine holdninger, men den bliver ved og ved med at rakke den hvide race ned, og jeg kan personligt ikke se idéen med at gøre dette i en film der ellers burde være uskyldig, sød og sjov.

Bille Woodruf er instruktøren, og dette er kun hans anden fuldlængde efter filmen Honey, der vandt et utal af priser, dog kun for at være dårlig. Han har desuden instrueret en masse musikvideoer, heriblandt Britney Spears, Luther Vandross og R. Kelly videoer, og her udmærker han sig en del bedre end i filmens verden. Hans instruktion er meget Tv-filmsagtig, og det hjælper desværre ikke at han har fået en masse store stjerner til at være med i hans film, og jeg aner heller ikke hvordan han har fået gjort det. Manuskriptet er skrevet af Kate Lanier, der før har givet os Glitter, endnu en film der har vundet et utal af priser, dog kun for at være dårlig. Dog vil jeg sige at denne film er endnu dårligere skrevet, da Glitter i det mindste havde sin underholdningsværdi i at være dårlig, og denne fejler selv på dette. En god håndfuld producerer står bag filmen, heriblandt Ice Cube selv, og det er disse der før har stået for Barber Shop.

Queen Latifah spiller hovedrollen som den hårde og varme mor, der klarer alle problemer uden at rynke med øjenbrynet. Som rapper og som skuespiller har hun dog altid været en af de værste, og hver gang man ser hende i en film, tænker man ”hvorfor?” Dette er igen en af disse slags, men hvor hun før har været stor på biroller, har hun været udholdelig i små doser, men som hovedrolle er hun utrolig svær at snuppe. Kevin Bacon er en utrolig dygtig skuespiller, som jeg ofte har mistænkt for at tage alle de roller han kan. Den sidste film jeg så med ham, The Woodsman, tænkte jeg at han snart burde få en Oscar. I denne tænker jeg han burde få en Razzie. Hans accent, attitude, udseende og generelle skuespil er utrolig lavt i denne film. Alicia Silverstone var en gang et stort navn i Hollywood, men så forsvandt hun, og kom pludselig tilbage i film som denne. Hun står for den eneste joke i filmen, hvor jeg kunne have trukket på smilebåndet, hvis jeg ikke allerede var generet af filmens budskab. Derudover har vi Mena Survari, kvinden der ikke har været med i en ordentlig film siden American Beauty, og Andie MacDowell, begge som dumme, hvide kvinder der ikke kan klare sig selv. Ringe skuespil fra alles sider. En cameo fra Eva fra Top Model 3 fortæller ligeså en smule om filmens mangel på kvalitet.

Alt ved denne film er dårlig, så er det sagt.

Ekstramaterialet er en enkelt stjerne bedre end filmen selv. Der er enkelte scener med kommentarspor på (hvorfor ikke det hele?), pinlige outtakes, et kort dokumentarprogram og en trailer. Kedeligt, men stadig bedre end filmen selv.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Beauty Shop
Original Titel: Beauty Shop
Premieredato: 4. oktober 2005
Instruktør: Bille Woodruf
Skuespillere: Queen Latifah, Kevin Bacon, Mena Survari, Alicia Silverstone, Andie MacDowell, Alfre Woodard
Spilletid: 101 min.
Selskab: Metro-Goldwyn-Mayer Pictures, State Street Pictures, Mandeville Films, Flavor Unit Films, SF/Fox, 2005
Genre: Humor
Link: http://www.beautyshopthemovie.net/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...