Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Beck 20 – Advokaten

6. april 2007 af Kristian Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Beck 20 – Advokaten billede

Beck og co. er klar med endnu en kringlet mordgåde.

Den svenske skuespiller Mikael Persbrandt meddelte for nyligt, at han efter 10 år og 24 Beck-film nu definitivt vil lægge sin rolle som Gunvald Larsson på hylden. Persbrandt er dog stadig at finde på rollelisten i de sidste 3 af de i alt 8 nye Beck-film – heldigvis.
Persbrandts lidt triste farvel til Beck-serien skal dog ikke forhindre os i at nyde den sidste nye film om Beck og Gunvald, der netop er udkommet på DVD.

Historien begynder, da en kendt stjerneadvokat findes brutalt myrdet i sin lejlighed. Det eneste vidne er en ung kvinde, der var sammen med advokaten, da han blev myrdet. Beck (Peter Haber) og hans hold af efterforskere bliver tilkaldt, og de finder hurtigt et klart motiv. Advokaten var, inden han blev gjort kold, i gang med en sag imod et stort internationalt selskab, hvor han havde virkelig gode chancer for at vinde, hvilket ville betyde et milliontab for selskabet.
Da Beck begynder at grave i advokatens fortid, viser det sig, at den ellers så velansete advokat havde et ret afslappet forhold til de lovprincipper, som han ellers var ansat til at opretholde og beskytte.
Det bliver ikke en nem sag for Beck, der denne gang må undvære sin faste partner Gunvald Larsson (Mikael Persbrandt), som er blevet suspenderet efter at have skudt to mænd i forbindelse med en anden sag. (Se ”Beck 19 – Gamen”).

”Advokaten” er langt fra den bedste film i serien, men bestemt heller ikke den dårligste. Skuespillet er som sædvanligt godt og troværdigt. Især Mikael Persbrandt og Rebecka Hemse leverer en dejligt portræt af den spirende kærlighedsaffære mellem Becks datter Inger og Gunvald Larsson.

Selvom ”Advokaten” er en nogenlunde vellykket film, så bliver historien desværre en anelse kedelig i længden. Man har forsøgt at pifte historien op med lidt smarte plottwists hist og her, men det holder ikke i længden. Samtidig er historien en anelse for pæn og nydelig. Personligt savner jeg den brutalitet og hårdhed, der kendetegnede de to første film i den nye serie. (”Beck 17 – Skorpionen” & ”Beck 18 – Pigen i jordhulen”).
Den næste film om Beck har fået titlen ”Det japanske Shungamål” og er på vej til det danske marked. Desværre har filmen ikke fået en premieredato endnu, så vi må vente i spænding.

Der er ikke noget ekstramateriale til denne film.

Billedeformat: 16:9 Anamorphic Widescreen 1.85:1
Lyd: 5.1 Dolby Digital
Filmen er tekstet på: Dansk, Finsk, Norsk Engelsk og Svensk for hørehæmmede.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Beck 20 – Advokaten
Original Titel: Advokaten
Premieredato: 13. marts 2007
Instruktør: Kjell Sundvall
Skuespillere: Peter Haber, Mikael Persbrandt, Stina Rautelin, Sara Sommerfeld, Marie Göranzon
Spilletid: 90 min.
Selskab: Filmlance International AB 2006 /Nordisk Film 2007
Genre: Thriller
Link: http://www.beckfilm.se





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...