I skrivende stund ser det ud til at den 26. film om Martin Beck ”Levende Begravet”, går hen og bliver den sidste film i serien. Skuespilleren Mikael Persbrandt har gentagne gange givet udtryk for, at han ikke længere ønsker at fortsætte i rollen som Becks faste partner Gunvald Larsson, og tager man en hurtig tur rundt i internettets kringelkroge, lader dette til at være sandt. Der er i hvert fald ikke en film nr. 27 på vej lige foreløbig.
Men hvorfor så ikke slukke og lukke med et brag? Dette virker umiddelbart som tanken bag Harald Hamrells ”Levende Begravet”, der slår fast med syvtommer søm, at selvom svensk tv-krimi efterhånden er en gennemtæsket genre, så er der stadig masser af eminent spænding og hårrejsende historier at finde.
En trækiste findes begravet på en legeplads. Kisten indeholder liget af en berygtet advokat, der har forbindelse til det svenske rockermiljø. Advokaten er blevet levende begravet, og overladt til en langsom kvælningsdød i mørket under jorden. Martin Beck (Peter Haber) bliver sat på sagen, og sammen med Gunvald Larsson, bliver han hvirvlet ind i en dødsensfarlig jagt på en seriemorder, der hele tiden er et skridt foran politiet.
”Levende Begravet” er en ondskabsfuld kriminalfilm, der kombinerer klassisk kriminal-underholdning med elementer fra horrorgenren. Blandingen skyldes ikke mindst morderens valg af drabsmetode, der under alle omstændigheder, får det til at løbe koldt ned af ryggen på denne anmelder. Filmen er et godt eksempel på, at svenskerne er utroligt langt foran danskerne og nordmændene, når det kommer til at skabe suspensefydt tv-dramatik. Hvor vi i Danmark har en tendens til at tænke på tv-mediet som et selvstændigt medie, har man i Sverige valgt at bruge tekniske og genremæssige greb fra biograffilmens verden i tv-produktioner. Det har betydet at tv-mediet, især inden for krimi-genren, har været i en rivende udvikling, der i sidste ende har haft enorm betydning for kvaliteten af produktionerne både plotmæssigt og rent teknisk. Det er derfor ikke underligt, at en pæn portion af Beck-filmene faktisk har haft premiere i de svenske biografer.
Et lignende dansk tiltag er på vej med TV2’s ”Den som dræber”, hvoraf den sidste del af serien (i alt 6 afsnit) vil blive sat op i biograferne herhjemme. Hvis satsningen bliver en succes, har danskerne en chance for at hale lidt ind på svenskerne, men ind til videre må de krimi-glade danskere altså skæve misundeligt til broderfolket øst på.
”Levende Begravet” er Beck som vi kender ham, i Peter Habers lettere knugede form, men den brutale historie giver præcis den kant, der gør at filmen skiller sig ud fra de seneste års Beck-film. Filmen er velfortalt og skuespillerne gør et flot stykke arbejde, ikke mindst Måns Nathanaelson, der spiller den uerfarende Oskar Bergman, synes at have vokset gevaldigt med rollen.
”Levende Begravet” er en solid afslutning på en serie, der har taget Norden med storm, og skulle produktionsteamet bage serien vælge at lukke og slukke, vil de med sindsro kunne sige til sig selv, at Beck stoppede på toppen. Et flot punktum.
Der er intet ekstramateriale til filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film