Skriv en kommentar
Den amerikanske øl-industri er domineret af tre store firmaer: Anheuser-Busch, Miller og Coors. Disse navne er ikke umiddelsbart genkendelige i danske ører, men i USA er disse firmaer kendte som Microsoft og Generel Electric - hver anden øl produceret i USA, er produceret af Anheuser-Busch. Beer Wars udforsker den amerikanske øl-industri fra bund til top, og giver os indsigt i hvordan det store maskineri fungerer. Filmens skaber er den amerikanske kvinde Anat Baron, der med stor karisma og energi følger os gennem filmen. Hun har tidligere arbejdet mange år i øl-branchen, og har derfor et stort kendskab til industriens mange aspekter. Hun har da også et journalistisk gåpåmod, der skaffer hende interviews med mange af de mest magtfulde og essentielle skikkelser inden for den amerikanske ølverden anno 2009. Disse interviews gør filmen aktuel og interessant, da vi får sat ansigt på menneskene bag de store firmaer, som filmen kritiserer. Beer Wars er en klar kritik af kapitalismens skyggesider, og kunne ved første øjekast sagtens være et typisk Michael Moore projekt.
Beer Wars lægger ud med at forklare den amerikanske øl-industris historie, og fortæller om en række små private øl-firmaer, som tør tage kampen op mod de tre store. Vi kommer i den forbindelse personligt ind på en række personer, som er eksempler på dette. Vi følger den kvindelige iværksætter Rhonda, der prøver at finde investorer til sin selvopfundne øl MoonShot, samtidig med at hun skal passe familien og leve et ordentligt liv. Rhonda repræsenterer på mange måde idéen om den amerikanske drøm, hvis autenticitet filmen for alvor stiller spørgsmålstegn ved. Vi følger også det unge ølfirma DogFish Head, der kæmper den hårde kamp på ølmarkedet. Modsat disse to størrelser, kommer vi tæt ind på hvordan de store firmaer fungerer, og hvordan lobbyisme i Washington D.C. ændrer spillereglerne i industrien. Beer Wars har derfor et klart David og Goliat-tema, der skaber det meste af drivkraften i filmen. Hvor filmen dog har sine klare mangler, er i dens umiddelbare overraskelse over hvordan det amerikanske politiske system og private sektor fungerer. Selvom systemet har klare fejl og mangler, er disse efterhånden klare for de fleste og flertallet er enige, om hvad der burde ændres. Beer Wars er derfor rettere et indblik i hvordan øl-industrien minder om alle andre større industrier, og handler derfor ligeså meget om selve USA som øl-industrien i USA. Men dette er samtidigt filmens store styrke, idet vi får set det frie markeds fejl med en kold øl i hånden. Med et humoristisk og energisk blik, bliver vi underholdt og til tider oplyst. Filmen har et simpelt udtryk, og vi fornemmer at filmen værdsætter sin enkle og ligefremme stil. Meget simple animationer forklarer diverse strømninger for publikum gennem filmen underlægningsmusikken forankrer begge filmens ben til jorden. Dette får filmens æstetik til at virke mere eksperimentel og ungdommelig, end glidende og professionel. Stilen gør dog også filmen mere troværdig, og får den til at adskille sig fra hvad den meget åbenlyst kritiserer – det kapitalhungrende ”corporate America”. Men frem for alt kommer filmen til at virke en smule amatøragtig, og man begynder derfor som publikum automatisk at betvivle sandheden af de problemstillinger, som bliver fremført for os. Dette får os også til at betvivle, om de ”rigtige” mennesker overhovedet får set filmen. Hvilken nytte har filmen, hvis kun det er unge og andre personer uden megen magt mellem hænderne, der får set den. Beer Wars gør det desværre for let for sine modstandere, at modargumentere filmens sandhed. Filmen er dog interessant, for alle som ønsker at vide mere om det ameriskanske "frie marked" påvirker øl-industrien.
