Judah Ben-Hur (Jack Huston) er en jødisk prins, der bor med hans familie og adoptivbror, Messalla (Toby Kebbel), i Jerusalem. Messalla er dog romer og melder sig ind i den romerske hær og bliver hurtigt forfremmet af Pontius Pilatus (Pilou Asbæk). Da Messalla opdager at Judah har hjulpet en Zealot, får det konsekvenser for hele familien, og Judah dømmes til at leve et hårdt liv i galejerne til den dag han dør. Men Judah undslipper, og må nu finde tilbage til Jerusalem for at opklare hvad der skete med hans familie og vinde hans frihed tilbage.
Jack Huston gør det fremragende som Judah Ben-Hur. Med hans regale udseende og til tider underspillede præstation rammer han en Ben-Hur der passer noget bedre til de moderne film end Charlton Hestons råbende og overdramatiserende stil i filmen af samme navn fra 1959. Jack Huston ER Ben-Hur i denne film, og det virker helt fordringsløst.
Værdige og vellykkede remakes er en sjældenhed i dagens biografer, og det er modigt at tage fat på en klassikker af en sådan kaliber. Der er selvfølgelig lavet utallige versioner af Ben-Hur, men den fra 1959 er den de fleste nok har set og den man vil sammenligne med. Og så er det måske heller ikke helt fair at kalde den for en remake, når det nu rent faktisk er en bog fra 1880 af Lew Wallace og derfor en adaption.
Den russiske instruktør Timur Bekmambetov virkede måske ikke som det mest oplagte valg til denne slags film. Med sig i bagagen har han film som Abraham Lincoln: Vampire Hunter (2012) og actionbaskeren Wanted (2008). Men man må sige at han har klaret opgaven til fulde, og fortjener en portion respekt for fuldføre en fantastik version af denne historie og kramme den ned på kun 123 minutter.
En sidehistorie til filmen er Jesus og hans vej til korset. I denne film både ser og hører vi ham, hvilket hjælper til ikke at gøre det alt for højtideligt. I rollen som Jesus ser Rodrigo Santoro, bedst kendt som Xerxes fra 300-filmene. Historien er der, fordi Judah ender med at tro på hans filosofi, og den er flot inkorporeret uden at fylde for meget.
Action-scenerne er smukt udførte. Man følger et romersk søslag udelukkende fra galejerne, og med det lettere rystede kamera er det særdeles realistisk og dramatisk. Instruktøren har udtalt at han blev inspireret af nutidig motorsport som NASCAR til stridsvogn-scenen. Til den storslåede klimaks-scene er der næsten ikke brugt special effects, da stort set hele arenaen blev bygget til formålet. Og udover nogle tvivlsomt CGI-skabte heste ser det hele vanvittigt ægte ud.
Ben-Hur kommer lidt sent som en sommer-blockbuster, men den fortjener virkelig at blive set. Visuelt er den et lille mesterværk, skuespillet er i top, og historien er i et højt tempo uden det bliver for travlt. Både instruktøren og Jack Huston fortjener at blive bemærket for denne perle, og så må vi se tiden an om der ikke skulle tilfalde en filmpris eller to.