Lørdag aften fandt gallafesten sted med verdensstjerner, verdenspresse (de få udvalgte der fik adgang) og masser af priser. Men før vi kaster blikket på de store vindere så er det værd lige at gennemgå de mindre film der vandt priser uden for hovedkonkurrencen i Berlin.
Generation-programmet med film til børn og unge uddeler hvert år en række Krystal-bjørne til de bedste kort- og spillefilm. Det interessante ved disse prisuddelinger er at de to juryer består af børn og unge. I generation Kplus, med film til de mindste, var Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen og Dansemyggen” i konkurrence, men det blev den franks-iranske ”Buda Az Sharm Foru Rikht” (”Buddha Collapsed Out Of Shame”) der løb med Krystalbjørnen for bedste film. Den norske børne-spøgelsesfilm ”Titanics Ti Liv” fik en special mention. Bedste kortfilm blev ”Nana” fra Australien, mens den nye, animerede ”Lucky Luke” film fik den såkaldte Deutsche Kinderhilfswerk Grand Prix for bedste spillefilm.
Generation 14Plus, hvor fokus ligger på film til unge mennesker og hvor de danske film ”Fighter” og ”To Verdener” var i konkurrence, blev der heller ingen dansk pris. Det blev i stedet den australske ”The Black Balloon” der løb med krystalbjørnen for bedste film, mens den temmelig syrede, amerikanske animationsfilm ”Sita sings the blues” fik en special mention.
I Panorama-sektionen uddeles hvert år en publikums-pris baseret på stemmesedler uddelt til festivalgæsterne ved hver eneste forestilling. I år var det den populære ”Lemon Tree”, instrueret af Eran Riklis, der løb med prisen, tæt forfulgt af ”Darling! The Pieter-Dirk Uys Story”, der blev endnu en autralsk succes ved dette års festival. De to film er takket være den pris meget sandsynlige gæster i de danske biografer det kommende år.
Det samme gælder naturligvis de store film der vandt priserne i hovedkonkurrencen, så lad os ikke trække det ud længere, men med det samme kaste lys over årets prisuddelinger.
Som de fleste nok ved var det den Brasilianske ”Tropa De Elite” af José Padilha der meget overraskende løb med Guldbjørnen for bedste film. Vi fik ikke set filmen fordi festivallen klokkede i det og kun viste den på portugisisk med tyske undertekster, men generelt er den blevet klandret for at ligne en amerikansk actionfilm mere end hvad godt er og så har mange kommenteret at dens store fokus på vold i højere grad glamoriserer end afskrækker folk fra den meget virkelige vold i de brasilianske favelaer, som filmen påstår at tage afstand fra. Vi må vente til filmen helt sikkert får dansk biografpremiere før vi kan bedømme det selv, men sikkert er det at filmen nok har et større potentielt publikum end de sidste par års vindere.
Juryformand Costa-Gavras og hans talsvage jury gav Sølvbjørne til et bredt spektrum af de resterende konkurrencefilm. Juryens Grand Prix gik til dokumentarfilmen ”Standard Operating Procedure” om det amerikanske Abu-Ghraib fængsel i Irak. Dokumentar-veteranen Errol Morris’ film havde ikke helt den gennemslagskraft i Berlin som det vidst var hensigten, men lad os håbe at filmens udbredning i verden kan hjælpe med at sætte fokus på problematikken den fremsætter. Paul Thomas Anderson vandt ganske velfortjent for bedste intruktør for den fremragende ”There Will Be Blood”, mens samme films Golden Globe (og sandsynligvis Oscar) vindende præstation fra Daniel Day-Lewis måtte se sig slået af Reza Najie, der vandt Søvbjørnen for bedste mandlige skuespiller for hans præstation i den iranske ”Avaze Gonjeshk-ha” (”The Song Of Sparrows”). Bedste kvindelige skuespiller blev Sally Hawkins for hendes roste præstation i Mike Leighs ”Happy-Go-Lucky”, mens kinesiske Wang Xiaoshuai vandt for bedste manuskript for ”Zuo You” (”In Love We Trust”) – en film han også instruerede.
Sidst gik den såkaldte Alfred Bauer pris til den vellavede, mexicanske ”Lake Tahoe”, mens prisen for bedste debutfilm overraskende gik til ”Asyl – Park and Love Hotel” fra Japan – en film vi mildest talt synes var kedelig.
