Efter festen i går, var vi vist alle lidt tunge i hovederne i dag. Jeg har i årevis undret mig over tyskernes sneglefart i Berlin, men opdagede i dag, hvor langsomt vi gik selv de gange vi skulle skynde os. Måske har tyskerne bare konstant tømmermænd? Jeg vågnede naturligvis alt for tidligt, og besluttede mig for at nå en film i hovedkonkurrencen af samme årsag. “Diary Of A Chambermaid” er en stykke klassisk fransk litteratur, der er blevet filmatiseret mange gange før. Denne filmatisering var i hvert fald ganske fin. Selvom slaveri, voldtægt og mord var på dagsordenen, vil jeg sært nok kalde filmen for underfundig lun. Den sorte humor var ret gennemgående og fungerede glimrende som katalysator for stemningen. Den korte spilletid krævede dog et alt for hurtigt tempo, hvilket i sidste ende gjorde filmen en smule forglemmelig.
Et solidt måltid senere mødtes jeg så med de andre, som i mellemtiden havde fundet nogle billetter til en film på markedet. “As The Gods Will” er Takashi Miike tilbage i velkendt vanvidsland. Uden nogle direkte forklaringer, bliver nogle børn kastet ud i et voldeligt live-action computerspil, hvor en række bosser fremstiller en række gåder med dødelige konsekvenser, hvis man skulle fejle dem. Med Miikes vanlige vanvittige humor, et relativt højt tempo og lidt teen-romance oven i købet, kan filmens sagtens ses som et svar på amerikanernes mange Young Adult film. Man skal dog nok ikke prøve at læse alt for meget ind i filmen, men blot nyde galskaben i stedet, for det er lang tid siden, at Miike har været SÅ langt ude.
“Wyrmwood” er også en markedsfilm. Den bliver solgt som en hybrid mellem “Mad Max” og “Dawn Of The Dead”, men i virkeligheden er den nu bare en australsk zombiefilm. Filmen er en lidt underlig størrelse, for effekterne er nærmest helt i top, men locations er få og universet føltes ret smalt - og det er bestemt ikke meningen. Filmen prøver en masse nyt med genren, og hatten af for det, problemet er bare manglen på forklaringer. Hvorfor kan benzin ikke brænde? Hvorfor kan vand brænde? Hvorfor alle de bibelske referencer? Hvorfor bliver kun nogle mennesker smittet? Svarene er få og de løse ender mange imens de få locations gør en 90 minutters film lang. Lidt ærgerligt for ambitionerne er der skam, resultatet er dog ikke godt nok.
Panorama er glad for dokumentarer og biografier, og “Love & Mercy” er ikke en undtagelse. Filmen er baseret på Brian Wilsons (ham der fra Beach Boys) liv, spillet glimrende af John Cusack og Paul Dano. Den springer lidt rundt i tid, men væver de to historier om en yngre og ældre Brian Wilson godt sammen. Det mest imponerende er dog ikke så meget, hvor meget man kommer under huden på Wilson, men mere hvor meget man kommer under huden på musikken. Fortællingen i sig selv er også rigtigt spændende - kender man bare lidt til Wilson i forvejen, vil man også vide, at der er mange fantastiske ting at fortælle. Filmen gaber dog ikke over for meget, og ender som en ret rørende film, der rammer plet med stort set det hele.
Sengen kalder og i morgen byder på en masse film i hovedkonkurrencen og forhåbentligt også lidt af det mere uforpligtende. Nu må vi se.
