Første dag på Berlinalen er overstået, og nu sidder vi og slapper af på hotelværelset. De andre år har vi indlogeret os på det samme hostel, men i anledning af mit tiårs jubilæum, besluttede vi os for at prøve noget nyt. Placeret kun et stenkast fra vores gamle hostel, er vi stadig placeret centralt, og kan dukke op på Potsdamer Platz (der danner ramme om langt de fleste biografer på Berlinalen) på under 15 min. Alt er naturligvis bedre på et hotel - her er mere ro, bedre wi-fi og vi skal ikke være nervøse for, at nogen stjæler vores ting.
Vores fly fløj til tiden i dag, men vi nåede alligevel ikke den første visning af Coen-brødrenes “Hail Caesar!”, der fungerer som åbningsfilm på årets Berlinale. Heldigvis kørte en anden visning af filmen kun 15 min. senere, men det var også ensbetydende med, at vi ikke kunne nå den efterfølgende pressekonference. “Hail Caesar!” er på ingen måde det mesterværk, vi havde håbet på, men viser Coen-brødrene i deres mest afslappede hjørne. Spækket med kendte skuespillere, referencer til instruktørernes tidligere film og en dejlig antikapitalistisk morale, er der dog stadig en masse at holde af. Plottet omkring en kommunistisk kidnapning af en af Hollywoods største stjerner bliver måske en anelse for meta til min smag, men der var da et par solide grin undervejs. Som vi talte om bagefter, har Coen-brødrene aldrig lavet en decideret dårlig film, og selvom de næppe vil blive husket for denne, holder dette mantra fortsat stik.
Med pressekonferencen streget havde vi pludselig en masse tid, som vi valgte at bruge på mad og et hurtigt besøg på det notoriske filmmarked. Vi havde hurtigt opdaget et par film her,vi kunne nå i dag, men da det var franskmænd, der stod bag disse, turde vi ikke spå os selv de store chancer. Erfaringen er nemlig, at franskmændene hernede opfylde alle fordomme om arrogance, da jeg en gang blev grint op i ansigtet, da jeg forsøgte mig på et par billetter engang. Denne gang fik vi en meget høflig afvisning på den ene forestilling, og et par billetter til den anden. “Creature Designs : The Frankenstein Complex” er en dokumentarfilm, der går bag om en masse special effects folk i Hollywood. Nærmest kronologisk tager den fat i den tidligste stop-motion og slutter ved CGI’ens indtogt efter “Jurassic Park”. Kernen er dog at give et monster liv. Det er en utrolig spændende rejse igennem filmens historie, der hurtigt giver en blod på tanden til at genopfriske minderne om f.eks. “The Thing”, “Terminator 2”, “The Abyss” og lignende effektmesterværker. Filmen slutter endda på et højdepunkt med kritik af filmstudiernes forhastelse igennem nutidens produktioner, som er i færd med at udrydde de praktiske effekter - blot for pengenes skyld. På den måde er filmen glimrende i forlængelse af “Hail Caesar!”
“Hee” er en japansk film, der bliver vist i Forum, og den blev den næste forestillinger nåede. Selvom den nærmest er en lang monolog fra en japansk prostitueret til en psykolog, er det en virkelig underholdende og interessant film. Hovedrollen spiller sin rolle eminent, og filmen virker enorm tvetydig i sin slutning pga. det til tider sære opsplittede narativ. Et par komiske indslag hist og pist letter på den ellers meget seriøse tone, og når filmens rulletekster smækker et punktummer på efter en ellers meget stille film, kan man ikke andet end at le.
Panoramas åbningsfilm er den tjekkiske “I, Olga Hepnarova”. Tjekkisk sort/hvid sand historie om en kvinde få kan lide, lyder umiddelbart ikke særligt opløftende - og det er det sørme heller ikke. Allerede i starten forsøger hun på selvmord, og det bliver ikke den eneste gang. Mærkelig klipning der burde danne ramme om en helhed, falder igennem i filmen, og selvom tempoet hjælper en del på filmens udformning, mistede jeg hurtigt interessen. Instruktøren er debutant, og det kan mærkes, at han stadig har en del at lære. Hovedrollen spillede dog sin akavede, kæderygende og ikke mindst vanvittigt irriterende karakter fint.
Dagen imorgen er nærmest allerede planlagt, da der er hele tre pressevisninger vi gerne vil se. Derudover er der fest hos DFI om aftenen, og kender jeg os ret, slutter det nok ikke der. Problemet er blot, at på Berlinalen skal man lave program to dage i forvejen, da billetterne tillade de populære forestillinger forsvinder om morgenen dagen før, så imorgen tidlig skal vi prøve at finde billetter til Lørdagens forestillinger. Vores Lørdag er dog indtil videre helt tom. Vi krydser fingre for en åbenbaring i vores drømme i nat.
