Nogle gange starter en dag på Berlinalen så perfekt, at det kun kan gå ned af bakke derfra. Dagen bød på to glimrende film efterfulgt af to knap så glimrende film. Man kan jo heller ikke forvente lutter gode film, især når mange af filmene er så nye, at der endnu ikke er så meget som en enkelt brugeranmeldelse at spore på hele internettet. “War On Everyone” bliver vist i Panoramaprogrammet, og har Michael Pena og Alexander Skarsgård i hovedrollerne som to dejligt korrupte politibetjente, der ikke bekymrer sig om noget som helst. Instruktøren John Michael McDonagh har lavet en film mere i tråd med hans egen “The Guard” fremfor “Cavalry”, da den i den grad vækker minder om 90’ernes action/komedier. Og sjov er den! Brutal og blodig ligeså. Den beviser også præcis hvordan en såkaldt R-rated film, skal gøre brug af sin rating. Både Pena og Skarsgård leverer det ene højdepunkt efter det andet.
Herefter blev det tid til den længeventede “Midnight Special” af Jeff Nichols, der bliver vist i hovedkonkurrencen. Manden der har givet os “Take Shelter” og “Mud” har været længe undervejs med filmen, og skabt tårnhøje forventninger, der bliver svære at indfrie hos de fleste. “Midnight Special” er en slags “E.T.” for voksne. Der er også spor af “Nærkontakt af Tredje Grad”, “Starman”, “A.I.” og selv “Tomorrowland” i filmen - den er dog knap så direkte eventyrlig som alle disse film, da den samtidig er et meget voksent drama fyldt med spænding til bristepunktet. De fleste vil stå af i slutningen, men afsløringen betød ikke det store for mig, da filmen alligevel lever på sin stemning, og her leverer den i spandevis. Jeff Nichols er fint bevidst om sine inspirationskilder, men bruger dem blot som genkendende nik fremfor direkte tyveri, og netop derfor er filmensin helt egen, og en naturlig videreudvikling af mandens egen karriere.
Herfra gik det lidt galt. Der var ikke noget spændende på programmet, så en tur på markedet gav os et par billetter til den franske “Evolution”. Da filmen blev vist i Berlins eneste IMAX-biograf, var vi meget spændte på hvorfor - svaret leder vi dog stadig efter. “Evolution” er en mørk, mystisk og stillestående film uden de store svar. En gruppe voksne kvinder på en ø udfører eksperimenter på 10-årige drenge. Personligt faldt jeg i søvn, og de gange jeg vågnede op, var der ikke meget at råbe hurra for. David var dog en anelse mere begejstret - især for filmens visuelle side, hvor nærmest hver et billede kunne fungere som et maleri. Indholdet er vi dog enige om, kunne have været meget bedre.
Helt galt gik det dog først med aftenens sidste film. Kiyoshi Kurosawa har lavet nogle fantastiske film såsom “Kairo”, “Cure” og “Karisma”. “Creepy” er dog ikke på samme niveau. Langt fra. Jeg blev faktisk direkte vred og fornærmet over hvor ligegyldig og standard en thriller, den var. Den brugte enorm lang tid på en opbygning, der i sidste ende var ret nyttesløs, da klimakset var hamrende elendigt. “Creepy” er alt andet end creepy, og Kurosawas velkendte vanvid kan slet ikke spores i filmen her. Han er blevet en kedelig, grå, gammel mand tydeligvis.
Turen til DFI-festen var fin. Fri bar og en lille håndfuld kendte samt masser af filmsnak i hjørnerne. Utroligt nok var der flere tysk- samt engelsktalende mennesker end sidste år. Hvad den store interesse for den danske filmfest kommer af, vides ikke.
