Da man simpelthen ikke kan nå meget søvn i løbet af Berlinalen, er det meget almindeligt lige at lukke øjnene kort i optil flere film. Utroligt nok formår jeg personligt at holde søvnen ret kort, når det endelig sker, og nætterne har været meget korte i år. På festivalens tredje dag var jeg meget træt. Det havde været en hård nat og en ekstra kort af slagsen. Utroligt nok formåede jeg, at holde mig vågen igennem dagens film bortset fra 30 sekunder halvvejs igennem dagen.
Der har været stor røre omkring Kim Ki-Duks nye film, der er repræsenteret i Panorama-programmet. På trods af filmens mange voldtægtsscener, er det dog ikke pga. indholdet, men fordi Kim Ki-Duk befinder sig midt i en sexskandale, hvor han er anklaget for at slå en kvinde under optagelserne til hans forrige film, og tvinge hende til sex- og nøgenscener, der ikke er nævnt i manuskriptet. Berlinalen er meget fremme i skoene med et #metoo-udvalg og mange lignende tiltag, så det er også lidt spøjst, at de har set igennem fingrene med dette. Hans nye film “Human, Space, Time and Human” er dog endnu et lille mesterværk, hvor en gruppe turister sejler ud på havet i et omorganiseret krigsskib. En dag svæver krigsskibet dog oppe i skyerne, og alle ombord må overleve på skibets få rationer. “Human, Space, Time and Human” er naturligvis et langt metaforisk værk, der fortolker flere dele af Biblen så grumt og negativt som muligt. Filmen har dog langt mere at byde på end sit symbolske væsen, da der også berøres ting som klasseforskelle, politik og mere overordnede temaer som eksistentialisme samt filosofi. Denne art-house perle lyder måske tung, men med en hamrende sorthumoristisk, voldelig og surrealistisk tone i sin “Lord Of The Flies” lignende fortælling, formår den faktisk at være konstant underholdende i al sin galskab.
Vi var noget mere heldige mht. markedet i dag. Den irske “Killers Within” er en voldsomt underholdende B-film, hvor et par får kidnappet deres søn mod en høj løsesum. Som svar vælger de at holde en bankmands familie som gidsler, så han kan skaffe pengene de mangler. Der er kun et problem - familien er ikke almindelige mennesker. De er Illuminati øglemennesker med en tørst for menneskekød. Ja, filmen er ligeså åndssvag og fantastisk som den lyder. Filmens høje tempo, fjollede dialog og absurde plot gør det til en yderst seværdig gyserkomedie med talrige bevidste samt ufrivillige grin undervejs.
Efter hele to unikke oplevelser i træk, smuttede vi hele vejen til biografen ved zoologisk have for at se Kiyoshi Kurosawas seneste film “Yocho” fra Panorama-sektionen. Starten på Kurosawas karriere bød på en række eminente film, men de seneste par år, har han været en skuffelse, og den trend fortsætter “Yocho” desværre. Plottet er ellers ret interessant, hvor et rumvæsen har overtaget et menneskes krop inden de invaderer Jorden. Årsagen er, at han vil lære følelser og koncepter som mennesker besidder, og kan stjæle disse fra forskellige mennesker, som så efterlades uden disse stjålne ideer. Problemet med filmen ligger dog mere i udførelsen, der er meget lavmælt, langtrukkent og det er svært at gennemskue årsagen med filmen. Der er dog stadig få glimt, af det talent Kurosawa engang besad, hvor især startens spændingsopbygning og den ofte kulsorte humor er glimrende.
Dagens sidste film blev også vist i Panorama. “Garbage” af den indiske instruktør Q udforsker alle menneskets mest negative følelser i en fortælling om frygt, had og vrede. Mest af alt vil “Garbage” bare gerne chokere. Q beskriver det selv som hans mest negative film, men der er da glimt af humor og optimisme rundt omkring igennem den konstant repetitive opbygning til afslutningens ubehagelige torture porn. Q’s konsekvent anarkistiske udtryk giver filmen et amatørisk feel, og dermed holder en kold distance til sit publikum, så chokket til sidst ingenlunde fungerer. “Garbage” er i sidste ende en omgang prætentiøst vrøvl, der slet ikke formidler sine temaer ordentligt, hvilket den efterfølgende Q&A i den grad cementerede. Forsvaret af filmen var nemlig rigtig godt, og der er skam tanker bag det meste, men hvis filmen ikke kan stå på egne ben uden en efterfølgende forklaring, er der gået et eller andet galt i processen.
Efter den lidt uheldige afslutning på dagen, smuttede vi tilbage på vores hostel og hyggede i et par timer.
