Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Berlinale 2019 - Dag 3

10. februar 2019 af David Lund Skriv en kommentar

Berlinale 2019 - Dag 3 billede

Masser af gys på tredjedagen.

Efter en glimrende dag i går måtte Dennis gå syg hjem til sidst. Desværre er han endnu ikke kommet sig, og det har naturligvis sat en lille dæmper på oplevelserne hernede. Vi er dog stadig ved godt mod, og får set en masse film, men flere planer om hygge og fest sammen, er gået lidt i vasken.

Embargoet på Gully Boy er netop blevet løftet, og jeg kan afsløre, at det er en vellykket indisk udgave af 8 Mile med en karismatisk og perfekt naiv hovedrolle. Flere scener læner sig alt for meget op af 8 Mile, men filmen er heldigvis sin egen langt det meste stykke af vejen. Fuldstændigt nede på jorden, og fri for de typiske store Bollywood armbevægelser gør Gully Boy sig mest bemærket ved, at være oprigtig og tro på sine egne budskaber om selvtillid, kvindefrigørelse og naturligvis rap som en overlegen formidlingsform. Det er en sød og hamrende underholdende film med masser af velproduceret musik.

Denne dags første film var et sats. Et af de russiske filmselskaber på markedet havde lovet os adgang til en visning af Quiet Comes The Dawn, men erfaringen siger efterhånden, at under halvdelen af disse verbale aftaler går igennem. Det gjorde denne dog. Quiet Comes The Dawn har en stor produktionsværdi, unge og smukke russere samt et plot der vælter udover det hele. I løbet af første times rene eksponering, går film fra spøgelseshistorie til dæmonfortælling til et delt søvneksperiment og slutter af med lidt seriemorder også. Der er ingen tvivl om at filmen gaber over alt for meget, og for lidt bliver fulgt til dørs, men der er fart på tempoet og masser af ufrivillig komik i denne ganske korte film.

Fra den ene gyser til den anden - tyske Hannahs Homecoming, også fra markedet, er målrettet yngre teenagere, og følger en ung pige i en landsby, hvor hele befolkningen regner hende for en heks, da de anser hendes nu afdøde mor som det samme. Udviklingen af historien tager den sædvanlige rute indtil en utroværdig udvkling til allersidst smider hele filmen af sporet.

Herfra smuttede vi til en anden tysk film. The Golden Glove af Fatih Akin, klæder Jonas Dassler fuldstændigt ugenkendeligt ud som en af Tysklands mest berygtede seriemordere fra 70erne - Fritz Honka. Film om seriemordere er oppe i tiden, men denne skilder sig alligevel ud ved at være den nok mest gustne og brutale af slagsen. Mordene og sexscenerne udgør en stor del af filmen, og det er bestemt ikke for sarte sjæle. Filmen er vellykket på alle plan, og Dassler har muligvis allerede nu i sin unge alder, spillet sit livs rolle. Problemet er dog nok, at en film uden en nutidig morale, nok ikke vil imponere juryen i Hovedkonkurrencen, som den vises i. Måske vil Dassler derimod imponere dem.

Herefter blev det til endnu en russisk gyser fra markedet. Dette er muligvis den første anmeldelse af den, som verden har set, for Stray er ikke færdigproduceret endnu. Under visningen manglede der flere steder ADR arbejde, effekter og stock footage. På sin vis supplerede disse mangler kun til oplevelsen, Filmen handler om et par, der har mistet et barn, og nu tager en jævnaldrende til sig, som opfører sig mere som dyr end som menneske. Langsomt bliver det også afsløret, at han også er noget helt andet. Hvad præcist formår filmen aldrig helt at forklare, og karaktererne tager en masse utroværdige udviklingsspring imens gyset udebliver. Dog er Stray ikke uden værdi, for den er næsten konstant sjov med sit karikerede skuespil, fjollede plot og underlige fortælleteknik.

Jessica Forever i Panoramaprogrammet blev aftenens sidste film, hvor plottet om en gruppe forældreløsem der kæmper en dronekrig i en ikke så fjern fremtid, egentlig blot fungerer som katalysator for en identitetsudforskning og ren stemning. Der sker nemlig ikke meget i filmen, men den får alligevel sit budskab om næstekærlighed bedre igennem end førstedagens The Kindness Of Strangers, og filmens melankolik fungerer pga. instruktørens sans for musik og billeder. Ikke nogen stor film, men alligevel en fin afslutning på dagen.

Dennis tog tilbage på hotellet, og jeg smuttede til filmfest og i byen med nogle kammerater. Nu sidder jeg her lidt ristet og planlægger nogenlunde det samme for i aften.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...