Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Berlinale 2019 - Vinderne

18. februar 2019 af David Lund Skriv en kommentar

Berlinale 2019 - Vinderne billede

En kontroversiel vinder til hovedprisen.

Som vi allerede havde gættet, fik vi ikke set vinderen af Guldbjørnen til årets Berlinale. Lørdag aften ca. kl. 20:15 blev det offentliggjort ved den officielle ceremoni, at årets store vinder blev den kontroversielle fransk/israelske “Synonymes”. I den tragikomiske film følger vi en ung israelsk mand, der i Paris prøver at slette sin fortid fuldstændig, og med sin nye identitet blev en fuldkommen fransk statsborger. Bedste instruktør gik til Angela Schanelec for den tyske familiedrama “I Was At Home, But”. Begge disse vindere anses som kontroversielle valg både pga. den blandede modtagelse fra pressen og publikum, men også pga. deres emner der bliver behandlet karikeret for at fremhæve deres pointer. Mindre kontroversielt er bedste mandlige og kvindelige hovedrolle, der gik til Wang Jingchun og Yong Mei fra det kinesiske drama “So Long, My Son”, der ellers var favoritten til Guldbjørnen. Bedste manuskript gik til italienske “Piranhas”.

Udover de klassiske hovedprisen i programmet, tildeler juryen tre lidt mere specielle priser. Sølvbjørnen for Grand Jury Price anses som værende juryens andet valg til Guldbjørnen, og gik til Francois Ozons “By The Grace Of God” om den katolske kirkes børnemishandling. Alfred Bauer prisen uddeles til den film, der udforsker nyt terræn, og vinderen i år blev vores personlige favorit - nemlig den tyske “System Crasher”, som du kan læse mere om, hvis du læser de foregående artikler. Sidst men ikke mindst vandt en dansker sørme en Sølvbjørn i form af Outstanding Artistic Contribution - nemlig kameramanden Rasmus Videbæk for hans arbejde på den norske “Ut og Stjæler Hester”. Lone Scherfigs “The Kindness Of Strangers” måtte dog, som forventet, gå tomhændet hjem.

En anden Guldbjørn bliver tildelt årets bedste kortfilm, og det blev til “Umbra” med en Sølvbørn og en andenplads til “Blue Boy” i selvsamme program i år. Krystalbjørnene blev kun uddelt i børne- og ungdomsprogrammet. 4 i alt - en til en spillefilm og kortfilm i ungdomsprogrammet Generation 14+ og de samme to til børneprogrammet Generation Kplus. Ungdomsprogrammet tildelte krystalbjørnen til spillefilmen ”Stupid Young Heart”, der høstede en del gode anmeldelser i Berlin, og kortfilmen “Tattoo”. Børneprogrammet gav priserne til spillefilmen “A Colony” og kortfilmen “Just Me and You”. Publikumspriserne i Panorama uddeles til bedste spillefilm og dokumentar, og i år vandt “37 Seconds” og “Talking About Trees”. Derudover bliver der uddelt et hav af priser af selvstændige juryer. Hvis du er interesseret i disse, kan du nemt finde disse på Berlinalens hjemmeside.

Berlinalens formand fra 2002-2019, Dieter Kosslick, takkede af med årets festival, og udmeldingen om Bruno Ganz’ død kom kun få timer før ceremonien satte i gang. Dette ødelagde ikke stemningen fuldstændigt til årets uddeling, men man kunne godt mærke, at begge dele satte en lille dæmper på festlighederne. Det har endnu engang været et godt år på verdens mest velbesøgte publikumsfestival, og selvom vi har givet den gas og set 22 film i år, fik vi endnu engang kun set en lille brøkdel af det samtlige antal, og kun ganske få af vinderne. Tak for i år!



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...