Vi befinder os stadig ved afslutningen af anden dag, hvor den spanske gyser ”Eskalofrio” (”Shivers”) blev vist. Filmen viste sig at være meget ordinær, og minder mere om 90’ernes Hollywoods mange ynkelige forsøg på genren. Instruktøren samt de tre hovedroller svarede efter filmen på spørgsmål fra publikum. Her der kom svar på filmens mange uforløste plotlinjer, da manuskriptet viste sig at have været igennem fire forskellige manuskriptforfattere på forskellige tidspunkter.
Næste dag lagde flot ud med hovedkonkurrencefilmen ”Lake Tahoe” fra Mexico. Filmen besidder evnen til at underholde på trods af mange, lange stillestående kamerabilleder uden anden grund end at skabe stemning. Ikke alle tog lige godt i mod filmen, men de skæve karakterer samt finurlige situationer i filmen, egner sig meget til det europæiske publikum.
Efter en lille pause var det tid til Brad Andersons seneste film ”Transsiberian” med bl.a. Ben Kingsley i en mindre, men betydelig rolle. Ovenpå glimrende film som ”Session 9” og ”The Machinist” fra instruktørens hånd, var forventningerne høje, og de blev desværre ikke indfriet. ”Transsiberian” er en lang stiløvelse, der flere gange direkte kopierer mange af Hitchcocks klassiske scener. Filmen er hul og uinteressant, omend til tider svagt underholdende. Den efterfølgende pressekonference var ligeså en stor skuffelse. Der var ikke mødt mange mennesker op, og de havde generelt svært ved at finde på spoergsmaal til skuespillerne, produceren og instruktøren. Den pinlige tavshed blev dog brudt af et mindst ligeså pinligt spørgsmål, da en mand hellere ville høre om Ben Kinglseys rolle som Gandhi end noget fra ”Transsiberian”.
I dag var endnu en travl dag, så vi skyndte os videre til den pakistanske film ”Son of a Lion”. Den handler om en drengs vilje og selvstændighed, da han beslutter sig for, at ville i skole fremfor at sælge våben i sin fars butik. ”Son of a Lion” viste sig at være en fin lille film med masser af humor og bagtanker.
Som omtalt i artikelen om førstedagen, skal man som presse ikke forvente at få chancen med en markedsfilm, men vi havde heldet med os. Vi forsøgte at høre, om det var muligt at få set den psykologiske gyser ”The Alphabet Killer” med Eliza Dushku, og heldigvis var det en mulighed. Filmen var dog ikke noget særligt, selvom den indeholdte spøgelser, en skizofren hovedrolle og Timothy Hutton i en fantastisk mindre rolle.
En af de sidste overlevende instruktører fra den japanske nybølge, bliver hyldet i Berlinalens Forum-sektion. Wakamatsu Koji er navnet, og dagens sidste film er en af hans mest omtalte – nemlig ”Go, Go Second Time Virgin” fra 1969. En syret film i den voldelige og erotiske pink tradition. Filmens art-house tendenser formådede dog ikke at holde mig vågen hele vejen igennem, men underholdende var den da.
